CBS, FUHU seminar Fredag den 1. Februar 2008. 12.05-12.30 25 Emne: Den asiatiske udfordring – dynamik og styrkepositioner. Af: Jørgen Ørstrøm Møller 

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.

Advertisements

Den globale scene – med Kina som hovedaktør

Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder

VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.

16-64 årige på arbejdsmarkedet

Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik

Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr

8. december 2010 på Egegård Skole

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.

CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.

Network Marketing En 2 til 5-års Plan Fremtidens Virksomhed

Det Internationale Område

Vækstfondens medfinansiering af virksomheder

Produktivitetsudviklingen: Maler Dybbøl mølle...? Carl-Johan Dalgaard AE’s årsmøde 7.9, 2012.

1 Jørgen Nue Møller Bygherren og Byggeriet - Om strategier og organisation Publiceret i 21. April 2003:

Den global scene – med Kina som hovedaktør ? Emne: Fokus på globale trends, øget konkurrence & Kina. Anden del. Strategi og taktik. Adjungeret professor.

Status på danske patientforeninger

Velkommen til DGF’s 92. årsmøde og generalforsamling.

Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.

Skal uddannelser handles på et marked - globalt og lokalt – og hvordan i Danmark? A A R H U S U N I V E R S I T E T.

Finanslovforslaget for august Finanslovforslaget for 2004 Rammerne for økonomien, konjunktursituationen og indsatsen mod ledigheden Nye.

Samfundsøkonomi-5 Uge 13.

1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?

Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder

Energierhvervsanalyse 2009 April 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og –udstyr er at dokumentere betydningen af den danske.

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.

Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.

Energierhvervsanalyse 2007 November 2008 Energistyrelsen og DI – Energibranchen har i fællesskab udviklet et analyseredskab for dansk energiteknologi med.

Møde med en gruppe af virksomhedsleder Emne: Den globale politiske og økonomiske udvikling Mandag den 5. december 2005 Af:J. Ørstrøm Møller  Visiting.

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.

Workshop 15 Laurids S. Lauridsen, Internationale Udviklingsstudier, RUC Globalisering - årsag og konsekvenser.

1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)

Velkommen til DGF’s 93. Årsmøde og Generalforsamling.

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen

Hewlett-Packard og KMD. Onsdag den 21. marts Globalisering med fokus på Asien. J. Ørstrøm Møller, Visiting Senior Research Fellow, Institute of Southeast.

DLF–TRIFOLIUM Græsfrøkonferencen 2008 Søren Halbye; Salgs- og marketingdirektør.

Amerikanske Tilstande. Danskernes holdning til USA Ja: 24,3 % Nej: 59,7 % Ved ikke: 16,1 % Kilde: Catinet for CEPOS, juni 2008 ”Mener du, at der er elementer.

Møde med Nykredit Emne: Den globale udvikling med særligt henblik på Kina og Indien Onsdag den 7. december 2005 Af:J. Ørstrøm Møller  Visiting Senior.

Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.

Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet

1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.

Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.

Grunde til at jeg elsker dig

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.

Økonomiske begreber Samfundsfag.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.

Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.

LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.

10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.

Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor Rotary 3. marts 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T Skal uddannelser handles på et marked - globalt og lokalt – og hvordan.

VMS Energi Lektion 4 9 Marts 2010 Dynamisk effektivitet og værdisætning af forbrug af samfundsressourcer over tid. (Fokus på forskellige rentebegreber.)

Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.

Big Picture 2. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO April 2015.

Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark. 3/  Klimaudfordringens betydning for morgendagens verdensmarked.  Jørgen Ørstrøm Møller  Visiting.

Erhvervsgeografi og Globalisering Om arbejdsdeling mellem hovederhvervene og international arbejdsdeling Af Otto Erhvervsfordeling i alle lande Erhvervsfordeling.

Danmarks vej ud af krisen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Formand for de Økonomiske Råd CEPOS’ vækstkonference Den 10. december 2015 Industriens Hus.

Erhvervsgeografi og Globalisering

Møde i Globaliseringsrådet

Energierhvervsanalyse

Vindmølleindustriens udfordringer

Energierhvervsanalyse

Erhvervsgeografi og Globalisering

Kinas Økonomi – nu og i fremtiden

Erhvervsgeografi og Globalisering

Præsentationens transcript:

CBS, FUHU seminar Fredag den 1. Februar Emne: Den asiatiske udfordring – dynamik og styrkepositioner. Af: Jørgen Ørstrøm Møller  Visiting Senior Research Fellow, Institute of Southeast Asian Studies, Singapore.  Adjungeret professor, CBS.

I. Den globale økonomi januar (2/3) Spænd sikkerhedsbæltet!

I. Den globale økonomi januar (3/3) Spænd sikkerhedsbæltet!  USA formentligt i recession. Japan lige så.  Global recesssion? Afhænger af Asien excl. Japan.  Tre spørgsmål: - Asiatisk supply chain. - Styrer eksport til USA den asiatiske økonomi - Styrken af Asiens indenlandske efterspørgsel.

II. Supply Chain.  Fra 1996 til 2003 steg Kina´s andel af USA’s import fra 8,5% til 22,4%. Andre asiatiske landes andel faldt til 1/3. Tyder på asiatisk supply chain gearet til eksport fra Asien via Kina, men nu  Hver gang Kinas bnp ↑ med 1%, import af forbrugsgoder fra følgende lande ↑ med:  Japan 1,04%, Singapore 1,06, Malaysia 1,29%, Korea 1,30%, Indonesien 1,46%,Indien 1,54%  Tyder på sving fra USA styret til Asien intra styret.

III. Eksport til USA.  Goldman Sachs om nettoeksport som trækkraft for Kina. 2,7pp i 2005, 2,2pp i 2006, 1,6pp i 2007  Goldman Sachs. Nulvækst i USA og alligevel 8% vækst i Kina.  Kina´s export til USA (% af total eksport) var i %, primo %.  Deutsche Bank anslår, at reduktion af USAs vækst med 1 procent point beskærer Kina's eksport vækst med 4 procent points og reducerer Kinas BNP med 0.5 procent points.

IV. Drivkraft– eksport eller indenlandsk efterspørgsel.

V. Delkonklusion.  Asien og i særdeleshed Kina væsentligt mindre afhængig af USA end tidligere. Det ser ud til, at høj vækst kan opretholdes selv med recession i USA om end der naturligvis sker en afsvækkelse.  Hvordan står Asien rustet. Styrkepositioner.

VI. Styrkepositioner. (1/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug. Intraregional handel (%) 1980 og 2005:  ASEAN ,0  ASEAN + Kina, Japan, Korea 30,2 38,2  Samme + Hong Kong + Taiwan 34,6 54,5 PM. EU (25) 61,3 66,2. NAFTA 33,8 45,0.  Frihandelsaftaler mellem Kina og ASEAN, Indien og ASEAN samt Kina og Indien på vej. Japan og Korea ligeledes inde i billedet.  Et stort marked med frit lokaliseringsvalg omfattende 3 milliarder mennesker, høj vækst og stigende levestandard samt købekraft. Verden har aldrig set noget lignende.

VI. Styrkepositioner. (2/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Kina sidder på 1200 bio USD, hvoraf ca. 400 bio er US treasury bonds.  Ny investeringspolitik. Blackstone som eksempel.  Ny trend. Institutionelle investorer, Funds. Tænk over det. Hvem vil lede? Hvor pengene er, og det er – Asien, Kina, Mellemøsten. De finansierer resten af verden. Dette nye investeringsmønster skifter økonomisk magt og virksomhedsmagt til Kina and Indien.  Merrill Lynch, UBS, Morgan Stanley, Citigroup mv.  SWF (sovereign wealth funds) anslås til 12 billion USD i 2015, svarendel US økonomi idag!!!!!!!

VI. Styrkepositioner. (3/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.

VI. Styrkepositioner. (4/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Start med at se på Japan. Multinationale virksomheder? Nej. Japanske virksomheder, der opererer internationalt.  Kinas vej. Opkøb. Lenovo – IBM. CNNOC-Unocal. Haier- Maytag. Men hvad køber de? Viden, management, fordelingsnet, forbrugerloyalitet.  ICBC og Standard Bank.  Indiens på vej med fuld drøn.  Nu: Kinesiske og indiske virksomheder kommer ind på hinandens hjemmemarked. Infosys, Wipro, Tata er kendte navne om software i Kina. Haier, Konka, Lenovo, TCL er kendte navne på forbrugermarkedet i Indien.

VI. Styrkepositioner. (5/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug. Tal fra Kina´s FDI ind 69 miA UsDollar Kina´s FDI ud 16 miA UsDollar, 32% y/y. Indien´s FDI ind 12 MiA UsDollar. Indien´s FDI ud 15 MiA UsDollar. Fortune Oct 29, 2007 Indien udl køb af ind virk. Mia USD. 2,9 – ind køb af udl. 1, ,0 4, ,1 21, – tre første kvartaler. 28,1 18,1

VI. Styrkepositioner. (6/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Kompararativ fordel; Kina: arbejdskraft, Indien: kapital og R&D. Denglobale økonomis nye drivkraft Kina Indien Arb.produktivitet. BNP pr enhed. UsD Kapitalproduktivitet 10-12% %  2007 handel ca 20 milliarder USD mod ca 150 mio i begyndelsen af 1990´erne.  April 2005 Premierminister Wen Jiabao i Indien. November 2006 Kongrespartiets formand Sonia Gandhi i Kina. November 2006 Præsident Hu Jintao i Indien. December 2007 fælles militærøvelse. Januar 2008 Premierminister Manmohan Singh i Kina. "necessary for both India and China to consult each other more frequently" Ingen af dem truer hinandens vitale interesser.

VI. Styrkepositioner. (7/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Asien. Høj opsparingsrate ja men høj vækst og stigende del af befolkning med husholdningsindkomst > UsD forøger forbruget.  Det kvalitative forbrug i asiatiske hub. Luksus, branding, trendsetters.  Masseforbruget i Asien omkring Kina og Indien.  Nu 17,4% af byhusholdninger i Kina indkomst  Usdollars. I 2014  90% med årlig stigning på 24%.  Omlægning af detailhandel i Kina og Indien.

VII. Konklusion.  Efter al sandsynlighed bliver 2008 året, hvor den økonomiske magt glider over Stillehavet til Asien.  Problemet er, at et sådant magtskifte slår igennem på de politiske forhold med en vis tidsforsinkelse. UK til USA, samt ofte fører til konflikt UK versus Tyskland.  Det store spørgsmål er derfor om Asien som kommende ´stormagt´ og USA med Europa i sidevognen kan håndtere en sådan magtforskydning og skabe et globalt politisk og økonomisk styresystem som det skete i 1945 til  Men er der ingen svage punkter?

 Jørgen Ørstrøm Møller 