Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger – kompetencer og viden En kompleks og fælles opgave Tiltag og indsatser

Baggrund - Salamancaerklæringen fra 1994 Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes, så de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov. Børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have adgang til almindelige skoler, som skal kunne imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at: bekæmpe diskrimination skabe trygge fællesskaber bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle de fleste børn får en ordentlig uddannelse og dermed forøges hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

Fire diskurser Etisk diskurs Alle børns ret til uddannelse, og indflydelse på sit eget liv. Økonomisk diskurs Ressourceudnyttelse i uddannelsessystemet. Politisk diskurs Den inkluderende skole er med til at forebygge splittelse og utryghed i samfundet (diskrimination) Pragmatisk diskurs Pædagogisk praksis. Udvikling af strategier, metoder og procedurer for hvad der virker for at øge inklusion i praksis.

Visionen i ny børne- og ungepolitik ”Alle børn og unge skal udfordres”   Vi står på tæer for at alle børn og unge oplever en meningsfuld og varieret læring, der motiverer - uanset færdigheder, alder og baggrund. Vi støtter børn og unge i at indgå aktivt i mangfoldige fællesskaber, hvor de gennem leg og læring får styrket deres sociale kompetencer.

Bevægelser i tilgangen til børn med særlige behov

Forståelse af inklusion Dynamisk vedvarende proces Gensidigt samspil mellem skole og elever eleverne er til stede i almenklassen eleverne deltager ligeværdigt i faglige og sociale fællesskaber eleverne opnår viden og kompetencer både fagligt og socialt gennem passende udfordringer

Et inkluderende læringsmiljø Anerkendende og ressourceorienteret grundsyn Tydelig og professionel klasseledelse Gode relationer Tydelige mål for undervisningen Tydelige læringsmål for hver enkelt elev, hvor eleven involveres aktivt, og hvor arbejdet med målene løbende evalueres Gode muligheder for at lærerne løbende udvikler praksis (kvalificeret sparring)

Kompetencer og viden Klasseledelse Relationer Didaktik, herunder undervisningsdifferentiering Udvikling af egen praksis Specialpædagogisk indsigt

En kompleks opgave De seneste 15 år har der i folkeskolen været et stigende fokus på resultater, individualitet og personligt ansvar. Skolen uddanner børnene til at blive medarbejdere, der konstant lærer og udvikler sig - hele livet. Der er nogle bestemte og snævre forventninger til eleverne. Det gør det svært for udsatte elever, der ikke kan leve op til de forventninger. En kompleks opgave at koble et målrettet fokus på udvikling af de enkelte elevers kompetencer med et fagligt og socialt fællesskab, hvor alle oplever sig som en del af fællesskabet.

Fælles ansvar og opgave for alle Det er meget vigtigt, at den enkelte lærer oplever opbakning fra hele organisationen - fra børn og forældre. Alle skal være med og se inklusion som en fælles opgave Den inkluderende skole – et inkluderende miljø Skolens ledelse Skolens medarbejdere Børn Forældre Andre fagprofessionelle (PPR, Familieafdeling, sundhedsplejersker mv.) Politikere Lokal-samfundet Forvaltning

Hvordan? Tiltag og indsatser Fælleskommunalt plan Skoleniveau

Kommunale tiltag Fælles inklusionsguide Fokus på inklusion i alle kommunale netværk Fortsat fokus på LP-modellen Handleplaner for børn i vanskeligheder

Tydelig skoleledelse Inklusionsstrategi: Hvorfor, hvordan Kompetenceudviklingsplan Kommunikationsplan - At tale med en stemme - Hvordan og med hvem kommunikerer vi? - Hvem kommunikerer om hvad, hvornår? Sparring til lærere intern og ekstern Fokus på praksisnær læring Handleplan – hvor kan teamene hente hjælp og viden Udarbejdelse af inklusionspolitik i skolebestyrelsen Fokus på arbejdsmiljøet for børn og voksne

Organisering og brug af ressourcer Udvikling af læringsmiljøet Fokus på indretning Fokus på struktur Fokus på kultur Det professionelle team i forhold hverdagen og forældresamarbejdet Holddannelse Lærer pædagogsamarbejde Kontaktlærerordninger Uddannelse af konfliktmæglere Legepatruljer

Muligheder i lærer-pædagog samarbejdet Et velfungerende samarbejde Fokus på samarbejdet fra ledelsen Lærere og pædagogers accept af hinandens fagligheder og vilje til at samarbejde Et velfungerende samarbejde gør en positiv forskel Bedre mulighed for at undervisningsdifferentiere Sikre elevernes generelle tryghed Styrker elevernes sociale og personlige kompetencer Bedre konflikthåndtering og positive relationer eleverne imellem

Hvordan kan samarbejdet optimeres? Tydelige procedurer og retningslinjer for samarbejdet De pædagogfaglige kompetencer skal foldes helt ud Bringe lærer og pædagogfagligheden bevidst i samspil - i relation til elever med særlige behov Større fleksibilitet i pædagogens rolle i forhold til at understøtte børn med særligt behov Pædagogens rolle skal understøtte eleverne, fællesskabet og læringsrummet Refleksion Hvor i samarbejdet skal pædagogerne / lærerne / ledelsen træde i karakter for at fremme inklusionen?

Afrunding Der findes ingen snuptagsløsninger Det er en udfordrende opgave som kræver kreative løsninger – især fordi ekstra ressourcer er begrænsede Konkrete ideer, som vi kan tage med i det videre arbejde, er meget velkomne…