Cutting: Når unge skader sig selv Vejlederkonference, november 2009 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling Børne- og Ungeprojekt (2002) Ungdomsprojekt (2007) Erhvervsskoleprojekt (2009) PsykiatriFondens Børnegrupper

Tinas historie Jeg er en pige på 16 år, som har et problem. Jeg hader mig selv, jeg skærer mig selv og har dumme ar efter det. Jeg har været tæt på at udvikle anoreksi. Der var en periode, hvor jeg sprang morgenmaden over, begyndte at tabe mig og gik meget op i kulhydrater. Da jeg spiste noget usundt kastede jeg det op igen. Jeg er ensom. Er aldrig sammen med nogen. Har ikke energi til det. Når jeg ikke er den bedste til noget, føler jeg mig som en fiasko – som da en pige fra min klasse fik 12 og jeg kun fik 10 for et projekt. Så går jeg hjem og græder. Og forestiller mig, at jeg har én at snakke med. Jeg vil gerne være lykkelig igen. Jeg har haft meget stærke selvmordstanker i snart et år og har tjekket piller. Jeg føler ikke jeg kan mere. Mit selvværd er på 0. Jeg vil ikke snakke med mine forældre om det, for sådan en familie er vi ikke. Kun min bedste veninde og nogle andre ved, at jeg skar i mig selv og de tror, jeg er stoppet. Men det er jeg ikke.

Tal om cutting og anden selvskade Ca. 4% af den amerikanske befolkning har skadet sig selv. Selvskade er hyppigere blandt unge: 14-18% af studerende skader sig selv indimellem (USA). Ca. 35% af de studerende har skadet sig mindst én gang (USA). 21,5% af gymnasieleveverne har skadet sig selv – 16,2% inden for det seneste år (DK, 2009) 10,6% af alle unge har skadet sig selv (DK, 2002). 4,6% af drengene har skadet sig mindst én gang. 17% af teenagepigerne har skadet sig selv mindst én gang. 6,4% af teenagepigerne har skadet sig flere gange. Dette betyder, at der sandsynligvis er mindst én pige i hver klasse, der skærer sig selv (statistisk).

En definition Direkte selvskadende adfærd defineres som: ”en socialt uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen eller kropsdele – uden intention om selvmord – men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring” (definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996, Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)

Forskellige former for selvskade Cutting: At skære sig selv At brænde sig selv At slå sig selv Hoveddunken (headbanging) At bide og kradse sig selv Pille i sår og forhindre sårheling Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani) Indtagelse af skarpe genstande Etc.

Forskellige typer af selvskade Kategorisering af selvskade (Favazza, 1996) Den grove selvskadende adfærd Den stereotype selvskadende adfærd Den moderate eller overfladiske selvskadende adfærd Sidstnævnte kan opdeles i følgende underkategorier: Den kompulsive Den episodiske Den gentagende Udviklingen som ses blandt unge i dag vedrører primært den episodiske selvskadende adfærd, som kan videreudvikle sig til den gentagende

Selvskade og psykisk sygdom Selvskadende adfærd defineres ikke som en egentlig psykisk sygdom, men ses ofte hos personer, der har en psykisk sygdom. Forekommer blandt 40-60% af de ungdomspsykiatriske patienter og blandt 68% af de almenpsykiatriske patienter (USA). De sygdomme, hvor direkte selvskadende adfærd oftest optræder er: Borderline personlighedsforstyrrelse Svær depression Skizofreni (psykose) OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Bipolar sindslidelse Spiseforstyrrelser

Den selvskadende teenager Den (nye) teenage-selvskader er ofte kendetegnet ved at… … være pige (men drenge skader sig også). … være ung - typisk 14-16 år ved debut. … være impulsiv og have humørsvingninger. … være følelsesmæssigt sårbar (ikke altid udadtil). … være perfektionistisk og selvkritisk. … have et lavt selvværd. … have risikoadfærd i forhold til udseende og vægt. … have følelsen af at andre ikke kender ens sande jeg. … føle sig ensom og uden nogen at betro sig til.

Hvorfor cutting? Den selvskadende adfærd kan tjene flere funktioner hos den enkelte: Komme af med indre følelsesmæssige spændinger. Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte. Selvhad og selvstraf. Dæmpning af indre tomhedsfølelse. Stoppe eller fremkalde dissociering Frembringe en følelse af autonomi og kontrol. Kommunikation eller en måde at straffe andre. Egenomsorg. Cutting opfattes ofte som en copingstrategi; altså som en måde, hvorpå personen kan håndtere negative følelser og få afløb for indre spændinger.

Følelsesmæssige problemer Ca. 80% af de unge, der skader sig selv, gør det for at genoprette en følelsesmæssig balance (Hollander, 2008). De har ofte: Mentaliseringsproblemer, dvs. problemer med at: Identificere og sætte ord på følelser (alexitymi). Regulere og håndtere indre spændinger mentalt. Lav impulskontrol – handler umiddelbart på impulser. Vil have følelserne ud af systemet hurtigst muligt – ”quick fix”. Intenst følelsesliv, men redskaberne til at håndtere det er ikke tilstrækkelige. Svært ved at acceptere negative følelser – føler sig f.eks. svage. Prøver at fortrænge eller ”skjule” følelsesmæssige spændinger. Ergo: Svært ved at bede andre om hjælp og regulære følelser konstruktivt.

Den selvforstærkende cirkel Kilde: Bo Møhl/PsykiatriFonden, 2006

Risikoadfærd i samfundsperspektiv Individualisering Valgmuligheder Risiko Kontrol Risikoadfærd Udmattelse Frirum Risikoadfærd Inspireret af Illeris et al., 2009

PAUSE

Se signalerne… Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn og unge? Social og følelsesmæssig tilbagetrækning. Negative udsagn om egen person og krop. Dårlig konflikt- og vredeshåndtering. Overfladiske sociale relationer og udtalt ensomhed. Sår, blå mærker og bortforklaringer. Undgår blottelse. Højt fravær i idræt/gymnastik. Langærmede bluser trukket ned over hænderne. Konstant brug af svedbånd. Barberblade, bøjede papirclips mm. på mærkelige steder.

Støtte: At skabe en relation En forudsætning for at du kan hjælpe er, at der skabes en tryg relation: Undlad en irettesættende eller normativ stillingtagen. Vis, at det er i orden at tale om selvskade – selv om det er svært. Ikke nødvendigvis fokus på selvskaden og sårene. Vis bekymring for, hvordan den unge har det følelsesmæssigt. Vis, at du forstår, at selvskaden har mening. Validering: Udtryk respekt og anerkendelse for den unges følelser. Tilbyd evt. den unge et sprog – hvis der er brug for det. Vær tydelig i din kommunikation – budskabet må ikke være tvetydigt.

Støtte: Afdækning Få et overblik: Hvem kender ellers til den unges problemer? Hvor lang tid har den unge skadet sig selv? Hyppighed? Hvad udløser selvskaden – særlige situationer, tanker, følelser? Er der andre tegn på mistrivsel – ensomhed, konflikter, nedtrykthed? Hvad er den unges eget bud på en løsning? Hvad kunne hjælpe? Hvad vil den unge have hjælp fra dig til? Hvilke voksne er i den unges netværk? Er den unge motiveret for at søge hjælp?

Afdækning af fokuspunkter for Tina Selvskade styrrelse? Spisefor- Ensomhed Selvværds- problemer Perfektion- isme Selvmords- tanker forældre Forhold til

Støtte: Næste skridt… Hvordan kommer I videre? Skal der arbejdes med motivationen? Giv den unge pjecer, litteratur m.m. Almengør – brug dine erfaringer. Sæt refleksioner i gang om selvskadens negative konsekvenser. Gør din rolle tydelig – hvad kan du, må du, vil du? Vær ærlig og skab åbenhed om dine hensigter/ønsker. Hvem skal involveres – og hvornår? Refleksioner om netværk. Tilbyd at være den unges støtte/bisidder – hvis dette ønskes. Foreslå aktiviteter der forlænger intervallet mellem spænding og selvskade. Skynd dig langsomt…

Motivation Motivation: Cost/benefit-analyse af den selvskadende adfærd: Fordele: Ulemper Lette det indre tryk Synlige ar ”Sus” - nydelse Skamfølelse bagefter Visuel tilfredsstillelse Forringet impulskontrol Synliggøre sin smerte Afhængighed Signal til omgivelserne Væmmelse Hæmmer kontakt med andre Hader mig selv for det Motivationen for at holde op afhænger ofte af, hvilke fordele der er ved at stoppe (jf. stærk coping strategi og evt. afhængighed).

Krisekort Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg i stedet: Tage et varmt bad Høre musik (Kashmir) Ringe til Henriette (23547698) Lave vejrtrækningsøvelser Løbe en tur Ringe til PsykiatriFondens TelefonRådgivning (39252525) Kontakte Psykiatrisk Skadestue XXXXXXXXX NB: Det er vigtigt, at den unge selv har været med til at udvikle kortet. Kortet bør evalueres og opdateres, hver gang det har været i brug.

Støtte omkring coping Alternativer til selvskade, i forbindelse med krisepunkt Hjælpe med at finde alternativer, i stedet for at nå krisepunktet Hjælp med at reducere effekten af stressorer/’triggers’ Hjælp med dybereliggende følelsesproblematikker Langsigtet coping Umiddelbar

Kædeanalyse A B C D E Kilde: Bo Møhl/PsykiatriFonden, 2006

Strukturelle tiltag Refleksioner over strukturelle tiltag, som kan virke forebyggende og kan medvirke til tidlig opsporing: Skab åbenhed omkring mistrivsel blandt de unge - orientér om handlemuligheder. Sæt fokus på temaerne i kollegagruppen – bl.a. på faglige udviklingsdage. Alle ansatte skal være orienterede om procedurer, ressourcepersoner og akutplaner i forbindelse evt. kriser. Involvér leder og evt. andre kollegaer ifm. sparring i svære sager. Struktureret supervision og kollegial sparring. Fælles afsæt (etisk, teoretisk, metodisk…). Orientér jer ift. eksterne tilbud og plej samarbejdsrelationer med disse.

Afslutning Jeg føler mig ensom, selvom jeg har veninder at snakke med. Jeg tør bare ikke fortælle, hvordan jeg i virkeligheden har det. På overfladen er jeg tjekket, men indeni er der rod og kaos. Jeg skærer mig selv for at få tankerne til at forsvinde. Pige, 15 år