Cutting - et stigende problem blandt unge

Præsentationer af emnet: "Cutting - et stigende problem blandt unge"— Præsentationens transcript:

1 Cutting - et stigende problem blandt unge
Hallur Gilstón Thorsteinsson, cand.mag. PsykiatriFondens Børne- og UngeProjekt

2 Fakta om cutting og anden selvskade
Rapporteringen af selvskadende adfærd har været stigende de seneste år Ca. 4% af befolkningen har ind imellem selvskadende adfærd (USA) 1 ud af 600 skader sig i sådan en grad, at hospitalsindlæggelse er påkrævet (USA) 10,6% af alle unge har skadet sig selv (DK) 4,6% af drengene har skadet sig mindst én gang 17% af teenagepigerne har skadet sig selv mindst én gang (DK) 6,4% af teenagepigerne har skadet sig flere gange (DK) Dette betyder, at der sandsynligvis er mindst én pige i hver klasse, der skærer sig selv (statistisk) Cutting ’smitter’ – særlig hvis der er tale om en populær dreng eller pige Selvskadende adfærd har endnu ikke fået sin selvstændige diagnose. Diagnosticeres ofte som ”Andre vane- og impulshandlinger”. Der er stor uenighed om, hvorvidt der egentlig er tale om en selvstændig sygdom

3 Hvad er selvskadende adfærd?
Selvskadende adfærd defineres som: ”en socialt uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen eller kropsdele – uden intention om selvmord – men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring” (definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996, Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)

4 Hvad er selvskadende adfærd?
De mest udbredte former for overfladisk selvskadende adfærd er: Cutting: At skære sig selv At brænde sig selv At slå sig selv Hoveddunken (headbanging) At bide og kradse sig selv Pille i sår og forhindre sårheling Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani)

5 Selvskade og psykisk sygdom
Selvskadende adfærd defineres ikke som en selvstændig psykisk sygdom, men ses ofte hos personer, der har en psykisk sygdom Forekommer blandt 40-60% af de ungdomspsykiatriske patienter og blandt 68% af de almenpsykiatriske patienter (USA) De mest udbredte diagnoser, hvor selvskadende adfærd indgår er: Borderline personlighedsforstyrrelse Svær depression Skizofreni (psykose) OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Bipolar sindslidelse Spiseforstyrrelser … men forekommer også hos ganske almindelige unge

6 Hvorfor cutting? Den selvskadende adfærd kan tjene flere funktioner for den enkelte selvskader: Komme af med indre følelsesmæssige spændinger Regulering af angst og lidelse En måde at håndtere vrede på Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte Frembringe en følelse af autonomi og kontrol Genoprette virkelighedsfølelse Selvstraf Et forsøg på at kommunikere med omverdenen: ”se, jeg har det dårligt…” For at straffe andre og at styre andres handlinger Cutting opfattes ofte som en copingstrategi; altså som en måde, hvorpå personen kan håndtere negative følelser og få afløb for indre spændinger.

7 Den selvforstærkende cirkel
Den selvskadende adfærd er forbundet med skam, skyld og vrede. Derfor bliver denne copingstrategi ofte en problemskabende faktor, snarere end en problemløsende. Den selvforstærkende cirkel: Før: Imens: Efter: Indre spænding Nydelse Skyld Værdiløs Opgearet Skam Sårbar Tilfredsstillelse Knust Ensom Glæde Patetisk Forvirret Lettet Forstyrret Splittet Kontrol Uden kontrol Panik Intensitet Skuffet Angst Følelsesløs Skam Indrettet på unges præmisser

8 Psykologiske årsager til cutting
Affektreguleringsmodellen Manglende evne til mentalisering; dvs. manglende evne til at: Identificere og skelne mellem følelser (de opfattes som diffuse) Sætte ord på følelser Forstå, hvad der sker i sig selv og andre Regulere og håndtere indre spændinger mentalt Manglende evne til impulskontrol; dvs. manglende evne til at: Bære stærke følelser, reagerer derfor impulsivt ved ageren Denne ageren nedsætter mentaliseringsevnen yderligere Selvforstærkende proces

9 Psykologiske årsager til cutting
Forhold til familie og andre Familieproblemer (skilsmisse, vold, følelsesmæssige problemer, tab) Mange har oplevet seksuelt, emotionelt og fysisk misbrug Konfliktfyldt forhold til andre unge, sociale problemer Føler sig ofte ensom og har en følelse af at andre ikke forstår én Selvopfattelse/forhold til sig selv Dårligt selvtillid - selvforagt Stor skyldsfølelse Perfektionisme Udvikling af et ”falsk selv”; medfører selvhad mod det ”sande selv” Krop og seksualitet Selvmutilering er et tegn på et pinefuldt forhold mellem sind og krop Foragt af egen krop: Hyppigst indskårne ord: ’fed’ og ’grim¨’ Usikker om egen seksualitet og seksuel orientering Kroppen føles ’uvirkelig’ (dissociation)

10 Udvikling Meget tyder på at den selvskadende adfærd udvikler sig gradvist, og hos nogle selvskadere opstår der en afhængighed. Tanken om at skade sig selv fylder mere og mere Der skal mindre og mindre anledning til for at personen skader sig selv Toleransudvikling: der skæres dybere og dybere for samme virkning Craving og abstinenssymptomer Stor recidivrisiko (risiko for tilbagefald) Personen mister kontrollen over udviklingen Personen får et kick eller indre rus ud af selvmutileringen Hermed opfylder cutting nogle klassiske kriterier for afhængighed; kriterier som man også ser opfyldt ved alkohol-/stofmisbrug og spiseforstyrrelser. Årsagen til det oplevede kick er, at cutting kan frigøre kroppens eget morfinlignende stof: beta-endorfiner.

11 Se signalerne… Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn og unge? Undgår blottelse Højt fravær i idræt/gymnastik Konstant brug af svedbånd Langærmede bluser trukket ned over hænderne Blå mærker og bortforklaringer Dårlig konflikthåndtering Negative udsagn om egen person og krop Overfladiske sociale relationer, på trods af mange ?????????

12 Omgivelsernes rolle Uanset om man er pårørende, lærer eller behandler så opfattes rumlighed og anerkendelse som en forudsætning for bedring Rumlighed: Viser at man kan rumme den andens følelser og handlinger, uden at føle afsky og fordømmelse Anerkendelse: Tilkendegiver overfor den anden, at man kan se hans/hendes smerte og at man forstår at den anden må have det svært, siden han/hun har set sig nødsaget til at påføre sig fysisk smerte

13 Omgivelsernes rolle ”Hun ønskede et vidne. Og behandlerrollen behøver ofte ikke at være mere end et vidne. Når der findes et vidne, bliver det private en kendsgerning som man er fælles om. Når man er fælles om noget, er man mindre ensom”. Fra bogen ”Uro” - Skårderud, 1999

14 Omgivelsernes rolle Gode råd: Spørg, hvis du er i tvivl!
Er du ikke tilfreds med svaret, så spørg igen! Spørg kun, hvis du har tid og lejlighed til at forholde dig til et evt. svar! Afdramatisér, men undgå at negligere problemet – anerkend situationen! Lav en ”handlingsplan” sammen med den unge – hvad er ”next step”? Forældrene bør informeres Søg information om selvskadende adfærd Den unge har altid brug for professionel hjælp!

15 De professionelles rolle
Gode råd: Accept. Vis det er i orden at tale om selvskade Anerkendelse af, hvor svært det er at tale om Vis bekymring for, hvordan personen har det følelsesmæssigt Forståelse. Vis at du forstår at den selvskadende adfærd har mening Håb og forsikring. Fortæl hende/ham at det er muligt at leve uden selvskade Information. Internettet, bøger og kopier artikler om emnet Fortrolighed. Respektér din tavshedspligt og gå ikke i panik Forsigtig udspørgning. Opret et tryg relation inden I sætter hul på traumer m.m.

16 Krisekort Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg i stedet:
Tage et varmt bad Høre musik (Kashmir) Ringe til Henriette ( ) Spise en plade chokolade Lave vejrtrækningsøvelser Løbe en tur Ringe til PsykiatriFondens TelefonRådgivning ( ) Det er vigtigt, at personen selv har været med til at udvikle kortet Kortet bør evalueres og opdateres, hver gang det har været i brug

17 Behandling Motivation: Cost/benefit-analyse af den selvskadende adfærd: Fordele: Ulemper Lette det indre tryk Synlige ar Straffe sig selv Skamfølelse bagefter ”Sus” Forringet impulskontrol Visuel tilfredsstillelse Afhængighed Synliggøre sin smerte Væmmelse Signal til omgivelserne Hæmmer kontakt med andre Motivationen for at holde op afhænger ofte af, hvilke fordele der er ved at stoppe (jf. afhængigheden)

18 Afslutning Jeg føler mig ensom, selvom jeg har veninder at snakke med. Jeg tør bare ikke fortælle, hvordan jeg i virkeligheden har det. På overfladen er jeg tjekket, men indeni er der rod og kaos. Jeg skærer mig selv for at få tankerne til at forsvinde. Pige, 15 år