Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Klima.
Gnavere og støttetandede
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Evolution.
Udeskole! Rønnebæk Skole..
Svampene i de kommunale skove Jacob Heilmann-Clausen
Jeg er taknemmelig....
Biodiversitet i de kommunale skov
Katte lavet af Martin og Daniel
I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Økologi.
Gnavere og støttetandede
Natur og Miljø - jo mere jo bedre Samspillet mellem kommune, borgere og natur i Fredericia Michael Holst Kommunaldirektør.
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Halsbåndmus.
Biologiske nicher Februar 2008 © Tommy Rasmussen.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Vores løsning Af: GR 6A Caroline N. Lindblad, Cecilie Have Kudsk Ejnar Maare Søndergaard og Kamille Klysner. Liv i skoven: stisystemer af træbrædder, der.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Skovlovens §25 Beskyttelse: andre naturmæssigt særlig værdifulde skove
Regler om drift af naturarealer
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Skovbrande.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Regnskoven i Sydamerika
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Istidslandskabet og dødishuller.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Udeskole – baseret på erfaringer fra den nyeste forskning - samt opbygget viden i 100 år. Skolehaven var jo den første egentlige udeskole i Danmark.
Plantens livscyklus og livsvarighed
Natur-og Vildtpleje.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
031 – Lille Guds barn 1, S1 Lille Guds barn, hvad skader dig? Tænk på din Fader i Himmerig! Han er så rig, han er så god, ingen kan stå hans magt imod.
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Gud er ”Alfa og Omega, begyndelsen og enden.” Åb 21,6 Han har altid været og vil altid være: ”Jeg lever i evighedernes.
Lille Guds barn, hvad skader dig 1 Lille Guds barn! hvad skader dig? Tænk på din Fader i Himmerig! Han er så rig, han er så god, ingen kan stå hans magt.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
”Torpabo” Feriehus i Bystad, Sverige. Sommer og -
Pleje og observation af den døende patient
Cesilie, Mia, Emilie, Anna Marie og Patrick
Beplantninger i landskabet.
Plantens livscyklus og livsvarighed
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
BOG 11: Kulturelle udtryksformer og værdier
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Jeg er taknemmelig....
Landmænds forurening af drikkevand
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Natur Ud i naturen Mystik Fare vild, sove ude i naturen
Økologiske sammenhænge
[Mælkebøtte] Beskrivelse: Hvor:
Basis Økologi.
Præsentationens transcript:

Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper Græssere Skovens rekreative værdi

Hvorfor denne opgave Skovene i DK har det dårligt! 54% af rødlistede arter forefindes i urørte skove Græsning og ændring af skovdriften vil give en mangfoldig skov

Udvikling i skoven i de sidste 200 år Fredskovsforordning 1805 Produktionsskov Mange ikke hjemmehørende træarter Ophør af græsning

Forskellige skovtyper Produktionsskov Ordnet skovdrift Naturnær skovdrift Naturlig skov Urørt skov uden græsning græsningsskov

Forskellige skovtyper Produktionsskov og urørt skov uden store græssere. Skoven bliver mørk! Kun skyggetolerante træsorter.

Forskellige skovtyper Produktionsskoven (markafgrøde) Naturnært drevet (afhænger af hvor godt det bliver gjort) Urørt skov stor diversitet. Mange nicher, væltede træer, naturlig succesion. Ender op med tæt skov med skyggetolerante plantearter. Græsningsskov. Flere nicher, mere dynamik, både skygge og sol.

Græssere Store græssere og rovdyr i europa optil sidste istid Græssere der kan tænkes i Danmark

Skovens dynamik

Opvækst af skov Mosaik landskab. Succesion og forfald sker kontinuerligt Forårsager nærhedsprincip. mange nicher Lyselskende (eg, hassel) regenerere i det åbne landskab Skyggetolerante spirer både i det åbne landskab og den begyndende skov

Græssere Holder skoven åben => lys til bunden => vegetaton Skaber nicher for insekter, svampe, urter, mosser Bevirker en kontinuerlig forandring skov/slette Skaber større artsdiversitet Direkte mulighed for bevarelse af truede arter som bison. I den naturligt tætte skov gror der urter, mos og bregner i skovbunden.

Vilde eller tamme dyr? Tamdyr (sommer) Overgræsning Mindsket frøsætning Nedbidning af buske Medicinrester i afføring Færre svampe og bille- og insektarter Ingen græsning om vinteren/tidligt forår Skoven og overdrevet gror til!

Vilde eller tamme dyr? Vilde dyr Fødemængden om vinteren bestemmer antallet af dyr Mindsket græsning om sommeren Flere blomster sætter frø Mere føde til insekter, sommerfugle, gnavere, fugle etc. buske gror op og giver ly for træspirer Graver og laver huller i jordbunden om vinteren Hjælper mosser, orkideer og mange insekter Gødning hele året Essentielt for mange insekter og svampe der lever af gødning Døde dyr giver masser af føde til andre Kan klare sig selv

Skovens rekreative værdi 90% af befolkningen besøger skoven mindst en gang årligt Produktionsskov er meget ensformig, få træarter, samme alder, plantet i rækker, få dyr, meget lidt bundvegetation, næsten ingen svampe, mørk, opryddet Græsningsskov mange træarter, meget forskellig, væltede træer, uorden, mange dyr, bregner, mosser, svampe. Græsserne bidrager også til naturoplevelsen ved deres naturlige færden De gør skoven sjovere om vinteren da det er særlig let at få øje på de store dyr

konklusion For at opnå større artsdiversitet og større rekreativ værdi i skovene er vi nødt til Genskabe det naturlige dynamiske landskab. Hvordan gøres det? Ud med produktionen Ind med de store græssere Og lad det så passe sig selv