Gymnasiebibliotekernes opgaver i en ny biblioteksstruktur Jakob Heide Petersen Biblioteksstyrelsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Digitale udfordringer på Færøerne
Advertisements

Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Hvad vi taler om i Danmark … In the wake of the Bologna Process Studerende, Google og biblioteker Lærer de studerende noget? Annette Skov
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Hvad er internationalisering
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
It-branchen – en faktor i fremtidens vækst
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Statsbiblioteket Fjernlån fra e-ressourcer lige nu - status Fjernlånskonference, Hindsgavl, maj 2011 Poul Erlandsen, KB/KUBIS og Helle Brink, Statsbiblioteket.
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Udviklingen i LVS Landsforeningen af Væresteder Landsmødet 2008.
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
Ny strategi for bibliotekerne- NU Jens Thorhauge Biblioteksstyrelsen.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
E-bøger gennem PrioInfo - oversigt v/ Claes Olsson.
Bibliotekets performative rum - hvorfor og hvordan? Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet.
Tove Heidemann CVU-Sønderjylland Det globale udsyn – hvordan fremmer vi det i skolen ? Sønderjylland i Verden 3. oktober 2006 Tove.
Open-source software i det offentlige - hvad nu? Christian Lanng Kontorchef, It og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Torsdag.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
De naturvidenskabelige kompetencer og erhvervsudviklingen – et samspil v. Udviklingschef Søren Ring, Region Hovedstaden.
BiblioteksstyrelsenDB årsmøde 2003, "projekter og udvikling" Jens ThorhaugeDias 1 Udviklingspuljen er ”seed money”  15 mio. kr. trækker mange flere penge.
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Præsentation af BibTeach2 Landsmødet for gymnasiebibliotekarer Middelfart den 10. maj 2006 v. Rikke Stein Biblioteksleder Biblioteket for Uddannelsescenter.
STUDIEKOMPETENCER I GYMNASIET EFTER REFORMEN – LÆREREN, ELEVEN, BIBLIOTEKAREN Lars Qvortrup Middelfart 23. oktober 2007.
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
CBS Bibliotek …flere fremtider, én strategi René Steffensen Statsgruppens temadag 20. november 2006.
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
”Fælles udvikling, behov og ønsker” Bibliotekernes visioner Peter Rubeck, CVU Nordjylland.
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4
Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014.
Folkebibliotekerne i vidensamfundet Next steps Sandbjerg konferencen 2010 Jens Thorhauge.
Tilgængelighed og registering. Helt fra bunden ICA - Universal Declaration on Archives Siger bl.a. Beskytte folkets rettigheder, Etablere individuelle.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
Regeringens globaliseringsudspil
Nationale løsninger: Danske strategier for registrering og formidling
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Informationsforsyning, publicering og læring nye arbejdsopgaver for bibliotekerne Jakob Heide Petersen Sekretariatschef Biblioteksstyrelsen/DEFF.
Agenda Lidt om forhold og udfordringer E-ressourcer i undervisningen Danmark set fra luften – slip brugerne løs i samlingen Projekt Profilering.
Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD –
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Oplæg Forskningsnet konference november Online ressourcer i DEFF Jakob Heide Petersen DEFF- sekretariatet.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
” Snart – hvis ikke allerede – vil studerende forvente at kunne søge i ’alt’ ét sted fra; det der ikke bliver fundet her, findes ikke” Danmarks Tekniske.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
M-læring -. Innovationsdilemmaet We can do amazing things with technology, and we’re filling the world with amazing systems devices, but we find it hard.
ETwinning og ENIS – status og sidste nyt Kolding 10. marts 2008 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI C
Kulturudvalgsmøde Ω Strategi for Gribskov biblioteker 2007 Ω Servicemål Ω Fælles fokuspunkter for bibliotekerne Ω Folke/skolesamarbejde Ω Portaler.
Biblioteksstrategi Den 8. maj 2015
Jenny Braat, adm. direktør for Danske Maritime
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Præsentationens transcript:

Gymnasiebibliotekernes opgaver i en ny biblioteksstruktur Jakob Heide Petersen Biblioteksstyrelsen

Indhold Udviklingstendenser - globalisering Biblioteksstyrelsens pejlemærker – OCLC og strategi for biblioteksudvikling Nye læringsformer og biblioteket Gymnasiebibliotekernes mulige opgaver Gymnasiebibliotekerne i det samarbejdende biblioteksvæsen Sammenfatning

Globaliseringens udfordringer og muligheder –Siden 1980 har vi hvert eneste år oprettet og nedlagt omkring job i Danmark. Det svarer til ca. hvert 10. job –Ca danskere skifter job hvert år –Ca ufaglærte på det danske arbejdsmarked –Lande som Sverige og Finland udtager mere end dobbelt så mange højteknologiske patenter pr. indbygger som Danmark –Kun tre pct. af de danske virksomheder har et meget tæt samspil med videninstitutioner som f.eks. universiteterne

Regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi Indsatsområder i regeringens globaliseringsstrategi 1.Verdens bedste folkeskole 2.Alle unge skal have en ungdomsuddannelse 3.Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning 4.Mindst halvdelen af de unge skal have en videregående uddannelse 5.Uddannelser med globalt perspektiv 6.Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse 7.Universiteter i verdensklasse 8.Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning 9.Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 10.Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen 11.Stærkt samspil med andre lande og kulturer 12.Flere vækstiværksættere 13.Alle skal uddanne sig hele livet 14.Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien

Globalisering, informationskompetence og biblioteker? Øget konkurrencepres Viden, innovation og kreativitet som grundlag for velstand Livslang læring – ”lære at lære” ”De gymnasiale uddannelser skal uddanne til videre uddannelse” Ikke noget om biblioteker

Bibliotekernes formål Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse, [forskning] og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed.. Lov om Biblioteksvirksomhed §§ 1 og 13

Inspiration til biblioteksudvikling OCLC (Online Computer Library Center) pattern recognition scan 2003: –Biblioteker er for fokuserede på samlinger og materialer –Større fokus på brugeren –Stærkt fokus på begrebet ”infosphere” – det netværk af information, der omgiver brugeren –Bibliotekets services skal leveres til brugerens “infosphere” –Bibliotekerne bør fokusere mere på kollaborative teknologier

En brugers syn på sin “Infosphere”

Bibliotekets placering inden for brugerens “Infosphere”

Potentiel rolle for biblioteket inden for brugerens “Infosphere”

Lærebøger Udstillinger PDA Virtuelt læringsmiljø Campusnet Kursusforløb Personlige samlinger Pensumliste Bibliotek Brugernes webmiljø Informationsressourcer Bøger - katalog Digitaliseret materiale Tidsskrifter - Elsevier Musik Interurbanlån Tidsskrifter - Kluwer Tidsskrifter - Springer Virtuel reference Lorcan Dempsey, Keynote presentation at European Conference on Digital Libraries 2004

Biblioteksstyrelsens strategi ”Den første lange fase af biblioteksudviklingen [kan] ses som et fokus på at udnytte trykte materialer til at opfylde bibliotekernes formål. I anden fase udvides fokus til nye digitale materialer (i fast form) og specielt Internettet som ny materialeform. I tredje fase er materialerne blot ét redskab til at skabe læring, oplevelser og kulturel aktivitet. Fokus flyttes lidt væk fra samlingen og over på brugeren og på det netværk af information, der omgiver brugeren. Biblioteket ses i en bredere kontekst. Det hybride bibliotek er ikke kun en kobling mellem det fysiske og det digitale, men mellem biblioteket som både sted, service og kompetence.” 1B16C84707A8}

Bibliotekernes tilbud til brugeren Oplysning –Digital informationsforsyning med udgangspunkt i brugerens behov på niveau med de bedste tjenester på Nettet –Bestilling og aflevering af fysiske materialer uafhængigt af tid og sted –Nye initiativer inden for læsning – læselyst, romanklubber… –Integration – biblioteket som port til det danske samfund –Informationskompetence – opmærksomhed og tværinstitutionelt samarbejde Uddannelse –Alle relevante undervisningsmaterialer tilgængelige via Nettet Kulturel aktivitet –Den danske kulturarv tilgængelig via Internettet –Digitale platforme hvor brugere skaber kulturel aktivitet –Biblioteker og børnekultur med en central plads i børns liv –Nye kulturtilbud og partnerskaber –Brugerinddragelse i alle aspekter af bibliotekernes tilbud Forskning –Registrering og formidling af forskning på niveau med de bedste i verden –Fri adgang til offentlig finansieret forskning –Understøttelse af e-science

Udvikling i uddannelse og læring Uddannelse  Læring Pensum og tavle  ”Infosphere” Individuel uddannelse  Kollektiv læring Instruktion  Assistance Specifikke færdigheder  meta-kompetencer Institutional læring  livslang læring Klasselokale  bibliotek? _for_Undergrad_Educ.pdf

Almen studieforberedelse ”Et organiseret samspil mellem en række gymnasiale fag, der dels skal sikre samarbejde og sammenhæng mellem fagene med henblik på almendannende formål, dels sikre progression i elevrollen fra folkeskoleelev over gymnasieelev til studerende med henblik på studieforberedende formål.“ Informationskompetence er bl.a. evnen til at identificere, udvælge og udnytte information som en del af en sammenhængende læreproces

Mulige indsatsområder for gymnasiebiblioteker Informationsforsyning –DanBib –Kørselsordning –DEFF-licenser Informationskompetence Læringsmiljøer –Fysiske i form af studiearbejdspladser –Digitale i form af netbaserede undervisningsforløb –Understøttelse af institutionens vidensproduktion

Status for gymnasiebibliotekerne i det samarbejdende biblioteksvæsen Deltagere i fælles tilbud –kørselsordningen - 59 –Abonnenter på DanBib - 61 –Abonnenter på Encyklopædien – 41 –Statistikindberetning? Udviklingsområder –Flere danske elektroniske produkter –Bedre muligheder for dokumentlevering –Planer om samarbejde om indscanning til undervisningsbrug (scanningsdepot) –Samarbejde om progression i informationskompetence –Projektsamarbejder og partnerskaber

Sammenfatning Samfundsmæssigt behov for livslang læring og informationskompetence Biblioteket som medspiller med andet og mere end materialer Mulighed for tæt integration med uddannelsesforløb Adgangen til materialer er dog fortsat vigtig Informationskompetence i samarbejde med andre institutioner?

Relevance, context and interaction ”…the future belongs not to those who merely navigate us through cyberspace, nor those who populate it with data. Rather it belongs to those who help us make sense of all the data that is available to us.” John J. Regazzi: The Battle for Mindshare