Refleksioner over post- / moderne videnskabsteori for psykologien Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/undervis.htm

Dagens program Modernisme og postmodernisme Moderne og postmoderne psykologi Pomo er moderne! Viden er magt! Foucault og den moderne psykologi Viden er praksis! Uffe Juul Jensen og sundheden Prototyper i praksis – en illustration fra egen forskning

Post- og modernisme Moderniteteten som epoke, som tendens og som verdensanskuelse Fra de store fortællinger om Humanisme – mennesket i centrum Rationalisme og empirisme – scientisme Fundamentalisme – at starte fra scratch og kumulere viden Evolutionisme – fra oprindelsen henimod utopien Kritik – at overvinde fordomme Den skjulte sandhed Til semiotik Tegn afføder tegn Fra gyldighed til gældighed Til refleksivitet Videnskab om videnskab om… Kulturelle traditioner, sprog Negativisme: Dekonstruktion, destabilisering, ironi Til multiplicitet Antireduktionisme Flerheder – bedre end binariteter Lokale sandheder – inhabitable intelligibilities

Post- /moderne psykologi Fra den store fortælling om Naturgrundlaget Universelle love Menneskets og psykens essens Det løsrevne individ Det rationelle individ Det ubevidste Normalt og unormalt Social engineering Psykologien som kumulativ sandhed Til en interesse for Sprog, fortællinger, kultur Kommunikation, samtale Kontekst Praksis Subjektivitet Psykologien selv som historisk og kontekstuel Kvale, S. (ed.) (1992). Psychology and Postmodernism. London: Sage

Psykologier med ca. pomo opmærksomhed er bl.a. … Socialkonstruktionisme (fx Gergen, Harré) Aktør-netværks-teori / after-ANT – alias postkonstruktionisme (fx Torben Elgaard, Estrid Sørensen) Narrativ psykologi (fx Bruner) Narrativ terapi (fx Whyte, Epston) Poststrukturalisme (fx Davies, Søndergaard, Staunæs) Discursive psychology (fx Potter, Edwards) Situeret læringsforskning (fx Kvale, Nielsen) Post-lacaniansk psykoanalyse (fx Butler, Zizek)

Pomo er moderne! Et typisk retorisk kneb: Modernismen iklædes først dogmatikkens gevandter og dræbes derpå rituelt Bruno Latour: We have never been modern purification proliferation of hybrids Det kritisk postmoderne ”post-” indvarsler ny tid Fra realisme til nominalisme – og evt. tilbage igen Ian Parker: Against postmodernism Pomo er modernitet er kapitalisme

Postmodernism is a symptom, not a fresh solution. (…) Postmodernism is a symptom, not a fresh solution. (…). It senses that something has gone awry in the modern critique, but it is not able to do anything but prolong that critique, though without believing in its foundations. (…) They feel that they come 'after' the moderns, but with the disagreeable sentiment that there is no more 'after'. 'No future': this is the slogan added to the moderns' motto: 'No past'. What remains? Disconnected instants and groundless denunciations, since the postmoderns no longer believe in the reasons that would allow them to denounce and to become indignant." Bruno Latour (1993) We have never been modern, p. 46

Pomo er moderne! Et typisk retorisk kneb: Modernismen iklædes først dogmatikkens gevandter og dræbes derpå rituelt Bruno Latour: We have never been modern purification proliferation of hybrids fra no past til no future Det kritisk postmoderne ”post-” indvarsler ny tid Fra realisme til nominalisme – og evt. tilbage igen Ian Parker: Against postmodernism Pomo er modernitet er kapitalisme

Bourgeoisiet kan ikke eksistere uden uafladelig at revolutionere produktionsmidlerne og altså også produktionsforholdene, det vil igen sige samtlige sociale forhold. For alle tidligere industrielle klasser var det derimod den første eksistensbetingelse at beholde den gamle produktionsmåde uforandret. De stadige omvæltninger i produktionen, de uafbrudte rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker bourgeoisiets tidsalder frem for alle andre. Alle faste, indgroede forhold med tilhørende ærværdige forestillinger og meninger bliver opløst, og de nye, der dannes, bliver forældede, inden de kan nå at stivne. Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen, på deres indbyrdes forhold. Marx & Engels: Det kommunistiske manifest, 1848

”Evidens light” Evidensbasering Den ”postmoderne” drejning Definerede effekter; klinisk kontrollerede forsøg; meta-analyser; videnskabshierarki Politisk styring  Den ”postmoderne” drejning Vildvækst af universelle standarder Pragmatisk implementering – fx Ny Start? Forankringen i kumulativ videnskab kappes – ICD 10? Hyperreelle tegn (referencen blegner) – IQ? Peter Dahler-Larsen (2002) Den rituelle refleksion (ny-institutionalisme) Irene Højlund (2005) Gennem flere labyrinter (kvalitetsudvikling af miljøterapeutiske døgninstitutioner) Horkheimer, M. & Adorno, T. (1947). Oplysningens dialektik

Refleksiv modernisme Man kan måske ikke være moderne – men man kan heller ikke lade være! Refleksiv kritik – videnskab som historisk praksis der producerer standarder / diskurser med sandhed og etisk dimension faktisk som ideologiproduktion!

Viden er magt! Foucault Form Historicering Disciplin Diskurs Stadigt skiftende teori Løse karakteristikker Historicering Was ist Aufklärung? Besindelse på aktuel praksis History of the present Genealogi – ikke evolution, ikke endemål Disciplin Magt: Handlinger med handlinger Governmentality Ikke et apparat, men skiftende konstellationer af magt, produktion og sprog Diskurs Ikke ”ideologi” – dvs. ikke overfor en sandhed Immanens Taktisk polyvalens Problematiseringer – hvad sættes som objekt, hvad er projektet? Psykologien Fra suveræn magt til biomagt og pastoral magt Sub-jekt Etik som selvteknologier – telos, techne, substans, underkastelsesform

Det fundamentale paradoks

Viden er praksis! Uffe Juul Jensen Etablering og analyse af standarder i praksis Opgøret med essentialisme og fundamentalisme Erkendelsens formidlethed af redskaber og procedurer Praksis og dermed videnskab er historisk Just-In-Time – hverken rationalisme eller tidsdiagnose, men relevans Kritik – at overskride lokale standarder Videnskab er kollektiv Techoscience – ”the armies of people who do science” – og som efterfølgende tilskriver det til individer At etablere og analysere standarder i praksis’er – at artikulere det almene (videnskaben som det ”almene arbejde”) Idealet om en demokratisering af videnskaberne Psykologi Partikularitet og almengørelse – at overvinde dikotomien ved at sætte situerede og refleksive standarder Menigmand som medforsker - standarder for eget liv

Marx: Feuerbach-teserne (1848) 1. Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt det tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed. Striden om, hvorvidt en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er virkelig eller ej, er et rent skolastisk spørgsmål. 10. Den gamle materialismes standpunkt er det "borgerlige" samfund; den nye materialismes standpunkt er det menneskelige samfund eller den samfundsdannende menneskehed. 11. Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.

Viden er praksis! Uffe Juul Jensen Etablering og analyse af standarder i praksis Opgøret med essentialisme og fundamentalisme Erkendelsens formidlethed af redskaber og procedurer Praksis og dermed videnskab er historisk Just-In-Time – hverken rationalisme eller tidsdiagnose, men relevans Kritik – at overskride lokale standarder Videnskab er kollektiv Techoscience - the armies of people who do science – og som efterfølgende tilskriver det til individer At etablere og analysere standarder i praksis’er – at artikulere det almene (det ”almene arbejde”) Idealet om en demokratisering af videnskaberne Psykologi Partikularitet og almengørelse – at overvinde dikotomien ved at sætte situerede og refleksive standarder Menigmand som medforsker - standarder for eget liv

Nogle projekter og titler Brugerservice / Projektkompagniet Brugerindflydelse og handlesammenhænge i psykosocialt arbejde (1994) http://www.psy.ku.dk/mnissen/Text/PHD/INDEX.htm Projekt Gadebørn: Sjakket Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. (2000). Frederikshavn: Dafolo Vilde Læreprocesser Mørck, L.M. & Nissen, M. (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metoder og læring i socialt arbejde. Nordiske Udkast 29: 1, 33-60 – se også www.vildelaereprocesser.dk Unges misbrug i København How can "young drug misusers" become "persons"? (2003) http://www.psy.ku.dk/mnissen/Text/SMK03.htm

Prototypens 3 aspekter A. Den prototypiske praksis Udpeget, afgrænset, bestemt B. Modellen (prototypen som særligt objekt) Praksis fremstillet, objektiveret, genstandsgjort C. Almen relevans (hvad den er prototypisk for) ...hvilket er et differentieret, bevægeligt, omkæmpet forhold, udspændt i tid, og ikke en enkel, neutral og samtidig identitet / afbildning Model af og model for Med en model eller et eksperiment laver man en abstraktion, bestemte forhold fremhæves som særligt interessante og alment relevante Abstraktionen sker ikke ved at man søger at skabe en alt-andet-lige situation Eller ved statistisk bearbejdning Men ved at man betragter en given praksis som model De udpeges til modeller – dvs. konkret at deres relation til almene problemstillinger formidles over at de indskrives i bestemte objekter, de objektiveres Eks. Makarenko. Vejen til Livet. Unik situation med dannelsen af en ny stat. Eks. Sjakket – ligeså unik Men det unikke beskrives i bøger, film, rapporter, avisartikler oma i mange eksemplarer Altså 3 aspekter der forudsætter hinanden I teknologidiskussion er prototypen selve objektet, tingen – men den kan man ikke betragte isoleret

Teori III Erfaring III Joint venture 2 Erfaring II Teori II Forsknings-projekt 2 Udviklings-projekt 2 Erfaring II Teori II Her er en model for hvad praksisforskning er Hovedpointen er at der er to parter der er med til at styre hvad det handler om At der er to forskellige projekter behøver ikke betyde to forskellige personer eller organisationer – men der er forskel mellem bestræbelserne Udviklingsprojekt – et udtryk for at der er en organiseret bestræbelse – ikke nødvendigvis et eget selvstændigt ’projekt’ Det hele gynger og svajer – indeksikalt Transformation af referencer, der hentes ind Der er mere end de to parter! Forskeren er typisk blot én blandt mange der deltager i debatten Men hvorfor lige dette projekt? Hvilke mekanismer ligger der i at udpege en bestemt lokal praksis til model ? Joint venture 1 Udviklings-projekt 1 Forsknings-projekt 1 Teori I Referencer Erfaring I

Relevans og konsistens Relevans: Videnskaben som en praksis blandt andre Udveksling af brugsværdier Omkæmpede relevanser - magt Konsistens: Videnskabens differentia specifica Modeller – ”om” Formidling af modsigelser Forudsætter og modsiger hinanden Mørck, L.L. & Nissen, M. (2005). Praksisforskning. Deltagende kritik mellem mikrofonholderi og akademisk bedreviden. I: Jensen, T.B. & Christensen, G. (red.) Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. København: Roskilde Universitetsforlag, 123-153 Nissen, M. (2004). Hellere urealistisk end nominalistisk! Nordiske Udkast 32:1, 27-43 Nissen, M. & Langemeier, I. (2005). Cultural-Historical Activity Theory. In: Somekh, B. & Lewin, C. Research Methods in the Social Sciences. London: Sage Core Texts, 188-195

Kopieret fra http://www.euroadad.com/

Løbeseddel, Sjakket, januar 1995 NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket 1995 - løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt Løbesedlen er éngangs - ikke så ”forpligtende” - men objektiverer projektet Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95 pr. 20/2 2004) Jeg arbejdede med misbrugsproblematikker SM bad mig kommentere disse kronikker Et andet artefakt: Internettet De er fra maj 2002 - jeg har også skrevet min kritik på samme hjemmeside Internet hjemsier er interessante som genre fordi hele verden kan læse dem; de er ikke helt faste, men alligevel sanktionerede af og for institutionen VildeLæreprocessers ansigt - og derigennem Københavns Kommune Anerkendelsen af den unge Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningens form, paradokset - jvnf Mariana Valverde Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Den bevægelige objektivitet - i modsætning til ekspertisebaseret fremstilling

Ideologikritik Anerkendelsen Misbrugsdiskursen Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningen (paradokset) Valverde, M. (2002). Experience and Truth-Telling: Intoxicated Autobiographies and Ethical Subjectivity. Outlines 3 (1):3-18 Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Kulturpædagogik: Den bevægelige objektivitet Her er så denne ideologikritik opsummeret