Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer, 251012.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning og fælles mål
Advertisements

Danmark 3.0.
Informationskompetence i praksis
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Digitalisering og medialisering
Vadesteder, ventetider og sorte huller
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læreprocesser med filmfortællinger
Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0
University College Sjælland
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Mediepædagogik og didaktik
Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Anslag: ”Søgehistorier”.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012.
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
På vej mod en ny læremiddelkultur i skolen
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
IT i undervisningen.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Forskningsperspektiver på læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
Mål og metoder i filmpædagogisk arbejde. Den filmpædagogiske trekant.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Vurdering af Filmlinjen.dk Giv en vurdering af denne ressource Inspiration: Martin Brandt-Pedersen: Filmfagligheden der blev.
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Kollegavejledning og fælles mål
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
Evalueringsperspektiver
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Unge og undervisningens medialisering
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
Digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Websider som læringsrum og læringsredskaber Rikke Christoffersen 2011.
Planlægning, proces og evaluering
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
It i folkeskolens matematikundervisning
Præsentationens transcript:

Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,

HVERDAGHVERDAG UDDANNELSEUDDANNELSE Kultur og læring

Læringsrum og ressourcer

Undervisning og vejledning WIKI Undervisning Forberedelse Kollaboration Vejledning Skolekom Mail F2F

Lærerne og de nye vilkår

Et udvidet didaktikbegreb FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

Mediedidaktik Fagdidaktik Almen didaktik

UNDERVISNIGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2.0 Rene B. Christiansen og Karsten Gynther: Folkeskolens læremiddelkultur under pres Didaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

Traditionel læremiddelkulturNye læremiddelkulturer Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger)Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware BudgettungeGratis Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses Styret af en læremiddeltradition – et institutionsperspektiv Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.) Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Tilbyder sikring og styring gennem ”ekstern didaktisering” Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik 2,0) Eksempel: ”Lærebogen”Eksempel: ”Wikipedia”

Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter1,02.0 Indhold Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions- former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT- teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds- producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) AfsenderEleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab ModtagereLærerenLæreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer ProdukterSelvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Adgang til viden Vidensprodukter Vidensmål Evaluering Stilladsering Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel

Ressourcer og læremidler?

De(t) gode spørgsmål? Hvad skal understøttes og udfordres? Hvilke eksperimenter skal iscenesættes? Ressourcer og læremidler?