Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere Forskning og klinik.

Hvad er personlighedsforstyrrelser? Stabile – fra situation til situation. Langvarige – begynder tidligt i livet. Ufleksible – ”jeg kan bare ikke lade være” En del af selvet – ”sådan er jeg, og det kan man ikke lave om på!” Klinisk betydningsfulde – medfører alvorlige konsekvenser for dagligdagen.

ICD 10 og DSM-IV ICD-10: Konsensus-konferencer med vægt på at få så mange lande med som muligt. Meget begrænset forskning – specielt i forhold til misbrug. DSM-IV Massiv forskning i diagnosernes pålidelighed og gyldighed. Massiv forskning i behandling og forløb.

Hyppighed og co-morbiditet. Prævalens blandt stofmisbrugere er typisk over 50%. Langt over halvdelen af de, der er positive for én forstyrrelse, er positive for mere end én. De fleste forstyrrelser er forbundet med flere psykiatriske symptomer i forhold til fravær af forstyrrelse – også antisocial (tidligere psykopati).

Blandingsformer er det mest almindelige Diagnoser er enten ”positive” (til stede) eller ”negative” (ikke til stede). Personlighedstræk er til stede i grader fra svagt og sjældent til stærkt og ofte.

Alle blandinger er mulige. Der er ikke nogen blandinger, der ikke er mulige. Forskellige træk påvirker hinanden. Mange forstyrrelser er typisk et tegn på svær forstyrrelse – langvarig dårlig integration i samfund, familie og vennekreds.

Oversigt over forstyrrelserne Cluster A (de ”sære”): Paranoid Schizoid Schizotypal Cluster B (de ”vilde”): Antisocial Borderline Narcissistisk Histrionisk Cluster C (de ”ængstelige”): Undgående Dependent Tvangspræget

Paranoid personlighed På vagt, forurettet Mistænksom, tilknappet om følelser og tanker. Spekulerer over andres hensigter.

Schizoid personlighed ”Let autisme” Mangler interesse for andre mennesker Mangler interesse for noget som helst Viser få følelser Ønsker isolation

Schizotypal personlighed ”Let psykose” Ekstremt excentrisk i adfærd og eksempelvis udseende Lejlighedsvis tankeforstyrrelser Paranoid tænkning Inadækvat affekt

Antisocial personlighed. Impulsivitet, aggression, og manipulerende adfærd. Manglende evne til at se mening med eller mulighed for at planlægge. Sårbarheden er ofte ”skjult”

Borderline personlighed Stærke udsving i følelser over korte tidsforløb (minutter til dage). Ekstrem følsomhed for forladthedsfølelse, afvisning. Selvdestruktiv adfærd.

Histrionisk personlighed Don Juan, M/K Charmerende, flirtende kontaktform Stærke følelsesudtryk En stærk optagethed af kontakt.

Narcissistisk personlighed Optagethed af områder, hvor man selv er overlegen. Optagethed af andres manglende evner, færdigheder, og derfor værdi. Manglende vilje til at lytte og kommunikere.

Undgående personlighed. Sky, følsom, sart fremtræden. Forsigtighed i både livet og relationer. Højt angstniveau.

Dependent personlighed. Hjælpeløs, uselvstændig fremtræden. Appellerer direkte eller indirekte. Angst for ikke selv at kunne træffe de rigtige beslutninger eller føre ting ud i livet.

Tvangspræget personlighed. Optagethed af regler, systemer og orden. En følelse af selv at have en højere moral end de fleste andre. Kan være høflig, servil og korrekt, men kan også slå over i vrede, når ”reglerne” ikke overholdes.

Forskningsresultater: De fleste forstyrrelser viser et fluktuerende forløb, og ”diagnoseskift” er almindelige. Antisocial personlighed udviser et langvarigt forløb, hvor bedring ikke ses over 0-5 år, men i visse tilfælde over mere end 10 år.

Personlighedsforstyrrelser og behandling af misbrug. Jo mere struktureret og gennemtænkt behandlingen er, des mindre rolle spiller personlighedsforstyrrelser for gennemførelse og udbytte af behandling. Ikke personlighedsforstyrrede misbrugere klarer sig langt bedre i naturalistiske studier end personlighedsforstyrrede.