Dansk Selskab for Addiktiv Medicin d

Præsentationer af emnet: "Dansk Selskab for Addiktiv Medicin d"— Præsentationens transcript:

1 Dansk Selskab for Addiktiv Medicin d.14.09.2007
Unge med personlighedsforstyrrelse og stofmisbrug, hvad skal der til efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling Dansk Selskab for Addiktiv Medicin d

2 Hvem taler vi om? Klart utilpassede oplevelsesmåde og adfærd på som regel flere områder: Fx stemningssvingninger, følelser, impulskontrol, tænke og opfattelsesmåde. Gennemgribende unuanceret, uhensigtsmæssigt mønster af personlige og sociale situationer. Adfærden går ud over den unge selv eller omgivelserne Varighed siden barndom eller ungdomsårene fortsætter ind i voksenlivet Ikke skyldes anden psykisk lidelse Ikke skyldes organisk årsag

3 Personlighedsforstyrrelser F.60
Paranoide personlighedsstruktur Skizoid personlighedsstruktur Dyssocial personlighedsstruktur Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv el. borderline) Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur Obsessiv (tvangspræget) personlighedsstruktur Evasiv (ængstelig) personlighedsstruktur Dependent personlighedsstruktur Obs. Narcissistisk / Skizotypisk(F.21)

4 Hvor mange? Ca. 10% af ungdomspsykiatriens unge har personlighedsforstyrrelses diagnose I 2006 var 9,4% (DMS IV) af de unge indskrevet i ungdomspsykiatrien på Børne- og ungdomspsykiatrisk center i Glostrup ( af 419 unge)

5 Hvem taler vi om? Ungdomspsykiatrien: 2/3 unge kvinder endnu højere ved indlagte unge. Misbrug: 1/4 kvinder Projektet: 2/3 unge kvinder

6 KABS/Rusnavigatørerne
The rate of double diagnoses/indication in our treatment center for drug abuse/addiktion seem to be very high - 50%? (Bent Kawa Dobbeltdiagnosekonf./Lillehammer nov. 2006)

7 KABS/Rusnavigatørerne
Opgørelse til DD-konf i Lillehammer 2006: 26 henvist ud af 47 unge hos Rusnavigatørerne) Schizophrenia Schizotypical p.d. 1 Depression 1 Drug induced psychosis 2 Personality disorder ADHD 4 Organic p.d 2 Stayed away 5

8 I samarbejde Cluster A(DMS IV): Eks. unge med Skizoid og Skizotypisk personlighedsforstyrrelse (er mindre glade for indlæggelse/døgnplacering). Cluster C: Eks. unge med Dependent, Evasive personlighedsforstyrrelse.

9 I samarbejde Cluster B: Flest unge med Borderline personlighedsforstyrrelse : Personen er impulsiv på mindst to områder, som potentielt er selvdestruktivt (f.eks. sex, spiritus eller stoffer, mad, penge m.m. (DSM IV)). Antisocial personlighedsforstyrrelse findes i fængsler.

10 Borderline personlighedsforstyrrelse
Ikke alle personlighetsforstyrrelserne er like utsatt for misbrugsproblematik. Det er frem for alt en sterk forbindelse mellom alle former for stofmisbruk og cluster B personlighetsforstyrrelser, spesielt antisocial og borderline PF (Helzer& Pryzbeck 1988, Brooner et al. 1993, Darke et al 1994, Links et al. 1993, DeJong et al. 1993). DeJong et al. (1993) fant at hele 93% av pasienter med mutippelt stofmisbruk hadde personlighetsforstyrrelse. (Karterud 2001)

11 Predictorer ved Borderline tilstande
Positive: Høj intelligens, talenter, ansvarlighed, attraktive, obsessive træk Negative: Skizotypiske træk, antisocial adfærd, misbrug, impulsivitet , depressionstendens. Misbrug væsentlig indflydelse på høj suicidalrate (Michael Stone 1992)

12 Behandlings intervention
Unge generelt er mindre motiveret for forandring i forhold til deres misbrug end voksne, og at de oftest presses i behandling af andre. Der er derfor risiko for at de ikke opfatter behandling som særlig givende. Motivation hænger blandt andet sammen med alder og spiller en væsentlig rolle for hvem der bliver i behandling(Walron and Kaminer 2004/ Vind&Finke CRF 2006).

13 Efter psykiatrisk indlæggelse
Gruppen af unge der er relativt motiveret og arbejder på opgaven….. Behandlings alliance. Dobbelt indskrivning. Videreplacering efter indlæggelse på socialpædagogiske/terapeutiske opholdssteder (psykiatriske). Medfølgende misbrugsbehandling ved forsat stofproblematik.

14 Efter psykiatrisk indlæggelse?
En gruppe af unge, der er relativt længere fra egentlig behandlingsposition både misbrug og psykiatrisk, giver dog verbalt udtryk for ønske om behandling. Handling mangler. unge med høj grad af ustabilitet, impulsivitet og psykisk umodenhed. Ofte akut psykiatrisk kontakt. Arbejdes på mere stabil funktion der kan gøre den unge klar til psykiatrisk/miljøterapeutisk/socialpædagogisk behandling og/eller stofbehandling.

15 Forsat Risiko for magtesløshed i de forskellige behandlingsenheder og kommunerne. Følelse af mangel på kompetence og ikke duelige i behandlingsfunktionen. Støttekontaktpersoner Vejledning/sparring/undervisning af netværk Forsat behandling og skadesreduktion

16 Efter psykiatrisk indlæggelse?
Den sidste gruppe af unge, er de unge, som altid bliver tvunget i behandling ofte af professionelle voksne. Hvor forsøget på at komme i en behandlingsalliance og forsøget på at finde selv den mindste antydning af motivation er umådelig svær. Denne gruppe profiterede ikke af indskrivning på almindeligvis…………

17 Forsat Magtesløsheden stor
Det opleves uforståelig, at den unge ikke behandles (psykiatrisk/misbrug), når nu den unge er bragt til behandling. Denne gruppe af unge vil kun findes i det akutte behandlingssystemsystem. supervision/sparring/vejledning/ undervisning

18 Generelt Behandling tager længere tid
Både stof og psykiske vanskeligheder behandles samtidig. Efterbehandling eller skadesreduktion Stabil voksenfunktion Sparring/vejledning/undervisning Støtte til det gode i barn-forældre kontakt