Digitale medier: formidling og design 6. november Filmanalyse

Program Motivation Lidt filmhistorie Filmanalyse

Hvorfor levende billeder? For at beskæftige os med andet end tekst Fordi filmens virkemidler ligner tv, animation, computerspil i kraft af, at de er audiovisuelle forløb – filmen var der bare først Fordi film er en dyr og kollektiv kunstart Fordi filmoplevelsen er intens og mættet med sanseindtryk

Levende billeder 22 March 1895: First demonstration to industry by Lumière brothers in Paris 28 December 1895: First public showing at the Grand Café, Boulevard des Capucines Kort efter i resten af Europa, USA, Indien

Den klassiske opdeling i ’supergenrer’ (Metz) Lumière brødrene: Dokumentarfilmens fædre http://www.institut-lumiere.org/francais/patrimoinelumiere/premiereseance.html Georges Méliès: Fiktionsfilmens far http://www.mshepley.btinternet.co.uk/melies3.htm

Fortælleformer Lineær fortælling (Hollywoodmodellen) Russisk formalisme (Todorov) fabula (story) suzhyet (plot) Cirkulær/lyrisk fortælling Musikvideo

To hovedbegreber Narrative dimension: ”En række begivenheder der er forbundet i et årsags- og virkningsforhold som udfolder sig i tid og rum” (Haastrup p. 148) Stilistiske dimension

Fortællemekanismer Schemata medvirker til at skabe forventninger til filmen og styrer tilskuerens hypoteser om filmens handling Fortalt tid og fortælletid Protagonist og antagonist To plottråde, som modvirker hinanden, feks arbejde og kærlighedsliv

Omfang af viden Alvidende fortæller Begrænset fortæller Personlig fortæller

Dybde af viden Objektiv narration (personer set udefra) Perceptuel subjektivitet (vi ser, hvad personerne ser) Mental subjektivitet (vi tænker og føler med personerne)

Motivation Kompositionel motivation. Eks: Et gevær (setup) i begyndelsen af filmen, som bruges til at skyde forbryderen (pay-off) Transtekstuel motivation. Eks: Genrefilm Realistisk motivation. Afh af kontekst – hvad der forekommer naturligt Kunstnerisk motivation. Stiltræk, som ikke er motiveret i plottet

Engagement i hovedpersoner Person schemata: En menneskelig figur Empati. Umiddelbar indlevelse uden reservationer Sympati. Alignment. Interesse for personens motivationer, holdninger, mv Allegiance. Bevidst valg af synsvinkel solidarisk med person

Genrebestemt indlevelse Melodrama: Passive følelser, især sorg og frygt Komedie: Latter ved overdrevne handlinger

Genrer Klassisk Hollywoodfilm: Den målrettede helt Kunstfilm: Procesorienteret, ofte åben slutning Multiplotfilm

Filmstil Fotografering Mise en scène Klipning Lyd

Filmbegreber Beskæring: Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultra nær Perspektiv: Vidvinkel, normal, tele, zoom, frø, fugl, crane Bevægelse: Panorering, tilt, tracking (dolly) Bagprojektion, bluescreen, CGI, filter

Mise-en-scène Setting Kostumer og makeup Lyssætning

Klip (montage) Continuity (usynlige overgange, eks. match cut) Krydsklipning (f.eks. mellem flygtende og forfølgere) Shot-reverse-shot (bruges typisk ved samtale) 180-graders reglen

Lyd Reallyd/diegetisk lyd (replikker + incidentallyd) ikke-diegetisk lyd (f.eks. musik) on-screen/off-screen

Berettermodellen

Ekstern analyse Genre Biografisk analyse Psykoanalyse Auteur Filmhistorie Kulturhistorie Tvær-medialitet Socialhistorie

Fiktionsgenrer Western Road movie Gyser Dansk lystspil Ny dansk film?

Manovich: Digital cinema ”Cinema emerged out of the same impulse which engendered naturalism, court stenography and wax museums. Cinema is the art of the index; it is an attempt to make art out of a footprint”

Manovich: Digital cinema digital film = live action material + painting + image processing + compositing + 2-D computer animation + 3-D computer animation Digital cinema is a particular case of animation which uses live action footage as one of its many elements

Konklusion? Vi er altså på 100 år gået fra animation (Méliès) over live action tilbage til animation (Computer Generated Images)