6 fortællinger om Europa

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU
EU i samfundsfag Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder
HVAD ER FREMTIDEN FOR EUROEN? Mogens Ove Madsen Folkeoplysningens Hus, Aarhus, den 2. juni
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
EU og det danske sundhedsvæsen
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
EU-valgets store spørgsmål
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
Den europæiske union EU´s historie
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
Peter Nedergaard: EU’s økonomiske politikker den 6. sept.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
EU Institutioner.
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Historien bag EU Vi har om EUs historie. Så vi vil gerne fortælle og vise jer noget om Maastricht-traktaten. Vi fortæller også om hvem og hvilke lande.
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952.
Dyrevelfærd i EU-kontekst
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
EU i undervisningen – hvordan?
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
EU’s politiske økonomi anno 2014 – den 11. august 2014 Dagsorden: Introduktion ”EU’s økonomiske samarbejde” 1)Praktiske informationer 2)Karakteristik af.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
De Keltiske løvinder Katrine, Caroline og Cecilie.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Center for Europæisk Politik Skriv bachelorprojekt om EU Inspirationsmøde for BA-studerende 10. november 2009.
Servicedirektivet Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent 18.mar. 09 Servicedirektivet Det indre marked for tjenesteydelser.
EU OG KRISEN I UKRAINE Forberedende oplæg til Sanktionsspillet.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Ny udviklinger i rammerne for grænseoverskridende samarbejder i EU Lise Lyck Center Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business.
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Danmark i EU og EU’s fremtid
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Anne-Mette Wehmüller Cand.mag. i europastudier Medlem af Europanævnet SF-kandidat til Europa- Parlamentet 2014 Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.
5 skarpe om EU Af Mette Buskjær Christensen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.
Den samfundsfaglige vinkel
MAASTRICHT-TRAKTATEN EN LILLE FILM OM MAASTRICHT-TRAKTATEN MAASTRICHT.
FUT’en – en ny kolos på lerfødder uden politisk pondus? Konference om FUT’en i Europahuset 8 april 2011 Marlene Wind, PhD, Professor Leder af Center for.
1 CLAUS LARSEN-JENSEN EUROPA Europas Sociale Udfordringer LO Skolen marts 2009.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB.
Hvor er EU på vej hen? Rasmus Nørlem Sørensen
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
Nyt læreplansmål – ny lærebog
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
Hvor meget bestemmer EU?
Det økonomisk-politiske samarbejde i EU – den 7. august 2017
Hvad stemmer vi om? Folkeafstemning om retsforbeholdet
Dansk Forening for Europaret
Kan EU gøres demokratisk?
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017.
Det økonomisk-politiske samarbejde i EU – den 13. august 2018
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

6 fortællinger om Europa Den nye Lissabon-arkitektur Det Sociale Europa EU’s miljø- + klimapolitik DK’s forbehold EU’s udvidelser + naboer Folkeafstemninger + Charteret

EU’s institutioner + magtfordelingen Ministerrådet/ Det Europæiske Råd Kommissionen Parlamentet EF-Domstolen

EU’s institutioner + magtfordelingen Ministerrådet/ Det Europæiske Råd lovgiver (EU landene er ”arkitekterne”) Kommissionen ”chefarkitekt” ift. lovgivning ”håndværker” ved budget vagthund ift. traktat ambassadør (WTO) Parlamentet med-lovgiver vagthund ift. Kommission debatforum EF-Domstolen overdommeren

Mellemstatslighed vs. overstatslighed

Lissabon-arkitektur Hvad kan den nye traktat? gøre EU mere demokratisk: borgerinitiativer + nationale parlamenter mere i spil tilpasse beslutningsprocesser: flere flertals-afgørelser gøre EU mere slagkraftig globalt: Faste formænd for Det Europæiske Råd + Udenrigsrådet

Romtraktatens /EU’s mål: Fri bevægelighed /fælles marked for: varer personer kapital serviceydelser Fri bevægelighed kræver: harmonisering af nationale regler!!!

Starten på det Sociale Europa : Harmoniseringer dvs. fælles regler for arbejdsmiljø i hele EU - fordi forskelle betyder handelshindringer Eksempler: Direktiv om farlige kemikalier på arbejdspladsen Direktiv om tunge løft Direktiv om støj på arbejdspladsen

Det Sociale Europa i dag har verdens bedste standarder omkring: Fagforeninger, overenskomster, strejkeret Velfærd, ferie, ligestilling Arbejdsmiljø Statslig beskæftigelsespolitik Gruppearbejde om Vaxholm-sagen: Fri bevægelighed eller social velfærd?

EU’s miljø-/klimapolitik Startede i 1986: 30 år efter Romtraktaten Overstatslige procedurer – ekstremt mange aktører Europaudvalget i Folketinget: vigtig aktør! Gruppearbejde: Højere miljøstandarder eller fri bevægelighed?

EU’s miljø-/klimapolitik Kemikalier Vandløb Biodiversitet Klima Støjforurening Drivhusgasser Menneskers sundhed Affald

Danmarks forbehold: 4 danske forbehold siden Maastricht 1992: Unionsborgerskab (ikke relevant mere) Rets-forbehold Euro-forbehold Forsvars-forbehold Ny folkeafstemning om forbeholdene ?

Migrationspolitik …handler om 2 hovedemner: politisk forfølgelse + fejlslået klima- og ulands-politik fører til migrationsstrømme overalt i verden

Den demografiske udvikling Danmark mangler arbejdskraft – den nuværende udlændingepolitik er derfor farlig.

Disse nydanskere vil gerne bo og arbejde her…

EU’s retspolitiske samarbejde Europol bekæmper: narkotikahandel organiseret ulovlig indvandring menneskehandel, børnepornografi falskmøntneri ulovlig handel med radioaktive materialer terrorisme Med Lissabontraktaten bliver politisamarbejdet og regler om strafferet overstatsligt i hele EU, undtagen for Danmark/GB/Irland

Klassisk pengepolitik Høj rente lavere inflation + lavere vækst Lav rente højere inflation + højere vækst

Euro’en Siden 1999 Fælles rentesats for Eurolande Ingen valutarisiko Finanspolitik erstatter pengepolitik Stabilitetspagt

ESFP ESFP = Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik siden Amsterdam 1999: Krisestyringsopgaver (Petersberg) Rapid Reaction Force (60.000 soldater) Forbehold: Danmark deltager ikke i EU’s militære krisestyringsoperationer

Forsvar: NATO - EU Forskel mellem NATO og EU: USA og dens militære interesser

EU’s udvidelser som fredsprojekt Københavnkriterier 1993 Ansøgerlandet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneske-rettigheder og respekt for mindretal have en markedsøkonomi til konkurrencen på EU’s indre marked kunne overtage alle EU’s regler

EU’s naboskabspolitik Skal ”trøste” de lande der ikke kan blive optaget i EU… Ukraine/Moldova/Hviderusland Østlige + sydlige middelhavslande Kaukasuslande OBS: Tyrkiet er allerede kandidatland Gruppearbejde om naboskabspolitik: Opdragelse med gulerod eller pisk?

Folkeafstemninger 2 x Ja og 4 x Nej ved folkeafstemninger i DK til Maastricht-traktaten og andre traktater 2001 først Nej, derefter Ja til Nice-traktaten i Irland 2002 Ja i de nye EU medlemslande til medlemskab 2005 2 x Nej til Forfatningstraktaten i Frankrig + Holland 2008 Nej til Lissabontraktaten i Irland, 2009 Ja i Irland Gruppearbejde: Folkets/mediernes magt

Irlands motto ved folkeafstemning i 2001