Sidste nyt om Fusarium i korn og majs

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Grasp 40SC – nyt græsmiddel mod bl.a. flyvehavre og rajgræs i korn
Advertisements

Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ?
Bekæmpelse af sygdomme i korn, raps og majs
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Nordsjællands Landboforening
Kan forædlingen løse problemerne med Fusariumtoksiner ? Hvedeforædler Finn Borum Sejet Planteforædling.
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Fusarium og toksiner i korn
Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby
Toksinanalyser af foder, blod og mælk
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Aproach® Det sikre strobilurin i byg.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Etablering og vækstregulering af vinterraps
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 1 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter v. Else Vils cand. agro. Landsudvalget for Svin.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Hvor giftige er Fusariumtoksiner for kvæg? Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, Afdeling.
Aktuelt om sygdomme og skadedyr
Resultater fra forsøg med sygdomme og skadedyr 2014
Ghita Cordsen Nielsen Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Har vi gode og billige analysemetoder? (til fusarium – toksiner i korn og majs-ensilage) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar Fup og fata om toksiner.ppt Fup og fakta om toksiner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Side 1 Nyt fungicid fra Bayer CropScience … på vej Flemming Larsen.
Aktuelt om dyrkning af majs
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Fusariumtoksiner i kernemajs Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Temadag om kernemajs 26. marts 2008.
Proline ® - erfaringer fra afprøvningerne 2003 Klaus Heltbech, Bayer CropScience.
Fungicidstrategier på basis af sort, og med fokus på kvalitet - herunder fusarium Seniorkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab.
Sorter af majs til helsæd, kolbemajs, kernemajs og energi
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Steen Randers Knudsen, Kornkvalitetschef Dyrkningskrav til korn – en nødvendighed ?
Landskonsulent Jon Birger Pedersen
snart i Danmark Godkendelse? /
Landskonsulent Christian Haldrup
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Strategi for svampe- og skadedyrsbekæmpelse i 2005 Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning.
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme i rajgræs og strandsvingel Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Vækstregulering, kan det undgås i praksis ? Planteavlskonsulent Benny Lydolph Pedersen Storstrømmens PlanteavlsRådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i vinterraps Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte
Hvilke fungicider er bedst til hvilke sygdomme?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Svampebekæmpelse – sidste nyt fra landsforsøgene Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 – bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Værktøj til risikovurdering af Fusariumtoksiner i hvede. Stud. agro. Jens Due Jensen Institut for Plantebiologi Stud. agro. Kristian Skytte Institut for.
Forsøg med svampe- og skadedyrs- bekæmpelse i 2007 Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
1 Forsøgsresultater med fungicider i hvede Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg
Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.
Rangordning af fungicider til septoriabekæmpelse
Fungicidindsats på basis af sort og med fokus på kvalitet – herunder Fusarium Jens Ole Pedersen Planteavlschef i LandboSjælland.
Aktuelt om sygdomme i korn
Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer
Har vi gode og billige analysemetoder?
Hvor giftige er Fusariumtoksiner for kvæg?
Seneste resultater fra Landsforsøgene
Hvor giftige er Fusarium-toksiner for grise?
Præsentationens transcript:

Sidste nyt om Fusarium i korn og majs Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Aksfusarium i hvede

Monitering af fusarium-toksiner i hvede Ca. 80-100 hvedeprøver undersøges i 2003-2007 for 5 Fusariumtoksiner: DON (deoxynivalenol), nivalenol (NIV), ZEA (zearalenon), T-2 og HT-2.

Fusarium-monitering – hvorfor? 1) Fusarium-toksiner nedsætter tilvæksten (DON) og kan give reproduktionsproblemer (ZEA).

EFFEKT AF DON PÅ GRISES FODER-OPTAGELSE 20 40 60 80 100 16 14 12 10 8 6 4 2 DON i foder (ppm) ( D’Mello et al., 1999)

Fusarium-monitering – hvorfor? 2) Der er fastsat grænseværdier for fusariumtoksiner i EU i korn til human ernæring, og grænseværdier diskuteres i korn til foder.

Grænseværdier pr. 1.juli 2006 for uforarbejdet korn til levnedsmidler DON: 1.250 µg/kg, havre 1.750 µg. ZEA: 100 µg/kg. Grænseværdierne for Fusariumtoksiner i korn til human ernæring har været i høring i flere omgange. Nu lader det til, at ovenstående kunne blive slutresultatet. Når reglerne træder i kraft, kan hveden ikke afsættes til brødhvede ved over 1250 µg/kg DON og over 100 µg/kg ZEA.

Grænseværdier til foder tidligst i 2008 MEN der bliver såkaldte vejledende grænseværdier indtil 2008. Man ønsker at vide mere bl.a om årsvariationen, før man fastsætter grænseværdier for fusarium-toksiner til foder i EU.

Vejledende grænseværdier i dag, Landsudvalget for Svin Max. 1.000 µg/kg DON i fuldfoder til smågrise. Max. 2.000 DON i fuldfoder til store svin. Max. 250 µg/kg ZEA i fuldfoder til søer og slagtesvin. Max. 50 µg/kg ZEA i fuldfoder til smågrise og polte. Landsudvalget for Svin har allerede i flere år haft retningslinier for indhold af Fusariumtoksiner i grisefoder. Her ses de nuværende anbefalinger fra Landsudvalget for Svin. For ZEA er det de samme grænseværdier, som er foreslået i høringen. Grænserne for DON er dog højere end forslaget.

Prøveudtagning hvede Tilfældigt i landsforsøg med svampebekæmpelse Derudover nogle ”risiko prøver”: Forfrugt majs (max. 2 pct. af arealet) Forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning (ca. 3 pct. af arealet) Reduceret jordbearbejdning (ca. 10 pct. af arealet)

Smittebetingelser i 2003-2005 ? Relativ gode smittebetingelser for Fusarium i 2003 og 2004. Dårlige smittebetingelser i 2005.

Udbredelse i vinterhvede Toksin Pct. prøver med fund 2003 2004 2005 DON 99 94 ZEA 18 63 46 HT-2 4 8 15 T-2 7 2 I alt 288 prøver undersøgt i 2003-2005.

Moniteringen 2003-2005: DON, μg/kg Pløjede marker, pct. prøver Reduceret jordbearb., pct. prøver 2003 2004 2005 Op til 1.250 84 93 100 70 65 87 Over 1.250 15 7 30 35 13

Moniteringen 2003-2005: ZEA, μg/kg Pløjede marker, pct. prøver Reduceret jordbearb., pct. prøver 2003 2004 2005 Op til 200 99 94 100 91 61 Over 200 1 7 9 39

Følgende oplysninger indhentes: Sort Sådato Forfrugt Jordbearbejdning Svampebehandling Vækstregulering Roundup behandling Lejesæd Nedbør Halmrester (fra 2005)

Smittekilder Planterester fra korn og majs. Nabomarker med forfrugt majs. Jord (op til 8 – 9 år som hvilesporer). Udsæd.

Fusariumtoksin DON, i hvede 2003-2004 18.835 DON µg/kg 1.250 Forfrugt:

Det ”værste” i prioriteret rækkefølge: Forfrugt majs og pløjefri Forfrugt majs og pløjning Forfrugt hvede og pløjefri Forfrugt korn og pløjefri + +

Krav ved forfrugt korn og samtidig reduceret jordbearbejdning Efterlad så få planterester som muligt efter forfrugten. Dyrk de mindst modtagelige hvedesorter. Anvend Folicur/Juventus, hvis fugtigt under blomstring.

Betydning af halmrester fra forfrugten I moniteringen i 2005 ingen effekt af plus minus fjernelse af halm ved reduceret jordbearbejdning og forfrugt korn. 1 landsforsøg 2005 med og uden fjernelse af halm ved reduceret jordbearbejdning og forfrugt hvede, viste ingen forskel på DON-indhold.

1 landsforsøg 2005 Jordbearbejdning DON, µg/kg Pløjning 376 Pløjefri 1054 Reduceret, 1 harvn. 553 Reduceret, 2 harvn. 597

Sorternes modtagelighed 1) Mindre modtagelige 2) Moderat modtagelige 3) Moderat til meget modtagelige 4) Meget modtagelige Globus, Tommi, Skalmeje. Hattrick, Patrel, Abika, Vip, Bill, Grommit, Cardos, Biscay. Tulsa, Samyl, Ambition, Robigus, Solist, Smuggler, Opus. Lexus, Glasgow, Perfector, Symbol, Ritmo, Tritex, Deben. (Kilde: DJF)

Sorternes modtagelighed (tyske data „Beschreibenden Sortenlisten“ 1991 - 2004) 1-9 skala, 9 mest modt. 7 6 5 4 3 2

Midler med nogen effekt mod Fusarium Folicur og Juventus. Proline måske til sæson 2006: Normaldosering 0,8 l/ha. Et triazol ligesom f.eks Opus, Folicur, Tilt. Ligeså god som Opus ved Septoriabekæmpelse i hvede. Vil blive meget anvendt ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning pga god effekt på både Septoria, hvedebladplet og rimelig god effekt på aksfusarium.

DON og sprøjtning, 4 landsforsøg 2005 DON, µg/kg 1.200 1.000 800 600 400 200 Ubehandlet 0,25 l Opera 0,25 l Opera 0,2 Proline 0,2 Proline 0,6 Proline 0,25 Opera 0,5 Folicur Alle led behandlet i st. 37-39 og 61-65

Konklusion Fusariumsprøjtning hvede Anbefales kun i risikomarker d.v.s ved forfrugt majs (frarådes) eller forfrugt hvede og samtidig red. jordbearbejdning og sorten i sortsgruppe 2-4. Anbefales i risikomarker kun, hvis det er fugtigt omkring blomstring. Sprøjtning skal ske i løbet af de 7 dage, hvor hveden blomstrer.

Konklusion Fusariumsprøjtning, fortsat Jo højere dosis jo bedre effekt. Halv dosis anbefales. Udfør en delt akssprøjtning og anvend 0,5 l/ha Folicur/Juventus eller 0,4 l/ha Proline ved den sidste behandling under blomstring. Proline foretrækkes, fordi der opnås bedre effekt på hvedebladplet og Septoria.

Twin-cap dyser (30 grader fremad hhv. 30 grader bagud) Twin-cap dyser (30 grader fremad hhv. 30 grader bagud). Vinkling giver øget afsætning på aks og lodrette flader og mindre på jorden.

Elisa-test (DON, ZEA,T-2) Steins, Analycen. 800-1500 kr (svar efter 24 timer til 14 dage).

Fusarium i byg

DON i kornarter 2005 Gns. indhold DON, µg/kg 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Hvede (288 pr.) Triticale (19 pr.) Vårbyg (26 pr.)

DON ug/kg - Medianværdi 350 Triticale n=63 Hvede n=110 300 n=284 n=66 n=309 250 n=111 200 DON ug/kg - Medianværdi n=266 n=437 150 100 n=94 n=284 n=293 n=24 50 1997 1998 1999 2000 2001 2002 (Tyske data)

Fusarium i majs Fusarium i majs ses ofte i kolbespidsen, hvor svøbet ikke dækker. Fusarium giver en rød eller hvid belægning og aldrig en sort belægning.Der ses også tit en Fusariumbelægning på knæene.

Fusarium er en marksvamp Breder sig kun ved over 18-22 pct. vand og tilstedeværelse af ilt. I ensilagestakke med majs kan fusarium kun brede sig, hvis der er ilt til rådighed. I kornlagre tilstræbes, at fugtigheden hurtigt kommer ned omkring 15 pct. vand.

Monitering majsensilage Ca. 60 prøver af majsensilage udtaget ved høst moniteres i 2004-2007 for DON (deoxynivalenol), nivalenol (NIV), ZEA (zearalenon), T-2 og HT-2 samt fumonisin FB1 og FB 2.

Følgende oplysninger indhentes for majsensilage JB-nr. Sort Sådato Forfrugt Hypp. af majsdyrkn. Jordbearbejdning Gødskning Vanding Lejesæd Evt. stress Høstdato Nedbør

Foreslåede grænseværdier EU, kvæg 5.000 µg/kg DON (5500 µg/kg tørstof) i foderblandinger til malkekvæg og kalve. 500 µg/kg ZEA (570 µg/kg tørstof).

2004

Dyrkningsteknik og Fusarium I majs kun signifikante sammenhænge mellem DON og sorter. Indtil videre ingen specifikke anbefalinger mht dyrkningsteknik i majs med henblik på reduktion af Fusarium.

Lagersvampe i ensilage er sandsynligvis et større problem end Fusarium Penicillium roqueforti Aspergillus fumigatus Foto: Helle Kalkrup, Hedens og Fjordens Landbrugscenter I/S Foto: Ole Nielsen, LandboNord