Betalingsbalancen Et udtryk for et lands økonomiske transaktioner med udlandet over en given periode Hver transaktion giver anledning til to posteringer, en på indtægtssiden og en på udgiftssiden => derfor altid balance B.B består af to dele: de løbende poster kapitalposter og finansielle poster Når der refereres til BB er det altid de løbende poster der er i fokus BB’s løbende poster = BB’s kapitalposter

Opgørelse af BB 1: Handelsbalancen (eksport - import) 2: Usynlige poster (tjenesteydelser, turisme, transport, forsikring etc.) 3: 1+2 = Den samlede vare og tjenestebalance 4: Indkomstoverførsler (renter og udbytte på produktionsfaktorer ejet af udlændinge) 5: 3+4 = Betalingsbalancens løbende poster (current account) Hvis der er overskud på de løbende poster , er landets indtægter fra omverdenen større end udgifterne 6: Kapitalposterne og finansielle poster Kapitalposterne består af overførsler af engangskarakter De finansielle poster omfatter direkte investeringer, lån, porteføljeinvesteringer etc. 7: Ændringer i valutareserven - udlignende post 8: Den samlede betalingsbalance

Hvorfor er der regnskabsteknisk balance Betragt dig selv ! Lønindkomst på 100 kr. Køber tøj for 90 kr. Du har eksporteret en serviceydelse til 100 kr. Du har importeret varer (tøj) for 90 kr. Overskud på bb løbende poster er 10 kr. Underskud på kapitalposterne på 10 kr. enten som fordring på NB eller som indskud i bank

Ubalance ?? Overskud Underskud Samlet set foretager landet opsparing Samlet set foretager landet nedsparing Landet forbruger mere end det producerer Landet må nødvendigvis tiltrække kapital fra udlandet Privat/offentlig låntagning i udlandet Udlændinge investerer i landet Salg af obligationer eller aktier til udlændinge

Er bb et udtryk for sundheds- eller sygdomstegn ?? Svaret er ikke entydigt et underskud kan være positivt, hvis det afspejler at et land har lånt i udlandet for at finansiere tunge investeringer et underskud kan være negativt, hvis det afspejler for stort løbende forbrug

Danmarks betalingsbalance, efterår 2006

BB-udvikling

Overskuddet på bb løbende poster i % af BNP i udvalgte lande Se BDØ s Overskuddet på bb løbende poster i % af BNP i udvalgte lande Se BDØ s. 230 og 231 DK havde underskud fra 1963 og frem til 1990 Voksende gældsætning Problem ???

Hvad påvirker BB (de løbende poster) Når den indenlandske aktivitet ændres, så påvirkes bb grundet ændringer i importen Vi husker nemlig, at IM = IM0 + mY Når nettoeksporten ændres, så ændres handelsbalancen og dermed bb’ løbende poster Vi husker nemlig, at handelsbalancen er X-IM

Valuta Med introduktionen af betalingsbalancebegrebet er det makroøkonomiske fokus rettet mod det enkelte lands omverden Valutamarkedet er hvor et givet lands valuta kan handles mod et andet landsvaluta Modsat varemarkedet er det et lands penge der efterspørges/udbydes mod et andet lands penge

Valuta Valutakursen er prisen på en valuta udtrykt i en anden valuta I DK er valutakursen det antal kroner der må betales for 100 enheder af den fremmede valuta. Fx: USD/DKK = 566,5 EUR/DKK = 745,4 JPY/DKK = 4,79 EUR/USD = 131,6

Valuta Bemærk: uden fx valutaer kunne der ikke handles på verdensmarkedet Depreciering (devaluering) svækkelse af valutaen fx EUR/DKK: 745 til 750 Appreciering (revaluering) styrkelse fx SEK/DKK: 83 til 80

Valutamarkedet Idet én bestemt valuta handles mod betaling i en anden, vil fx dansk efterspørgsel på dollar medføre et udbud af danske kroner Valutakursdannelsen er således et resultat af simpel udbud og efterspørgsel

Udbud og efterspørgsel af danske kroner Efterspørgsel efter kroner dansk eksport Indkomstoverførsler til DK (renter, udbytte etc.) Kapitalindstrømning direkte investeringer i DK porteføljeinvesteringer i DK valutareserver nationalbanker der ønsker at have DKK i reserven

Udbud og efterspørgsel af danske krone Udbud af danske kroner Dansk import Udlændinges salg af danske aktiver Reduktion af DKK i nationalbankers valutareserver

Valutakursdannelse (USD/DKK)  Depreciering (svækkelse) af kronen Appreciering (styrkelse) af kronen  $17,49 for 100 DKK

Valutakursdannelsen Flydende valutakurser Faste valutakurser når de markedsbaserede udbuds- og efterspørgselsmekanismer bestemmer kursen kursen er alene et resultat af transaktioner relateret til B.B’s kapital og løbende poster Nationalbanken er passiv ! Faste valutakurser definerede kursintervaller Nationalbanken er aktiv ! støtteopkøb, fx ERM II -aftalen

Den danske fastkursaftale De ”store” valutaer er fritflydende overfor hinanden: EUR, USD, JPY, GBP og CHF DKK er fritflydende overfor fx USD, men ikke EUR Må højst svinge +/- 2,25% Nationalbanken skal sælge danske kroner Nationalbanken skal købe af danske kroner

Hvorfor bevæger valutakurser sig? Umiddelbart er det ændringer i udbud eller efterspørgsel Udbud af danske kroner Ændringer i den danske import Ændringer i udlændinges salg af danske aktiver Reduktion af DKK i nationalbankers valutareserver Efterspørgsel efter kroner Ændringer i den danske eksport Ændringer i indkomstoverførsler til DK (renter, udbytte etc.) Kapitalindstrømning Ændringer i den direkte investeringer i DK Ændringer i porteføljeinvesteringer i DK valutareserver nationalbanker der ønsker at forøge DKK i reserve

Kapitalbevægelser Store kapitalbevægelser kan påvirke valutamarkederne ganske betydeligt Via de moderne globale finansmarkeder er det ekstremt store beløb der flyttes rundt FX dollarstyrkelsen ovenpå det amerikanske IT-eventyr USA som en stor opsparingstank sidst i 1990’erne Kortsigtede kapitalbevægelser den evige jagt på det højeste renteafkast ren spekulation ovenpå forventninger om styrkelse/svækkelse Hedgefunds

Valutakursudvikling på længere sigt Købekraftteorien (PPP = purchasing power parity) forklarer udviklingen i valutakurserne på lang sigt ved flydende valutakurser, vil ændringerne i kurserne teoretisk tilpasse sig de enkelte landes prisniveauer Holder teorien ? Nej - jfr. BigMac teorien men, hvis priserne stiger 5% mere i land A end i land B, vil kursen på land B’s valuta stige med 5% i forhold til land A bemærk, på kort sigt spiller spekulation og kapitalbevægelser en meget stor rolle i valutakursdannelsen

Valutakursudvikling på længere sigt købekraftsparitetsteorien er en teori om valutakursdannelsen, ifølge hvilken valutakurserne vil være i ligevægt, når købekraften af et givet beløb er den samme i forskellige lande. Hvis der er købekraftparitet mellem DK og USA ved kurs 600, så vil den vare i USA der koster $ 100 koste kr. 600 i DK På sigt vil kurserne bevæge sig mod pariteterne !!