Er mere motorvej løsningen?

Der er rigtig mange store trafikprojekter i spil Kattegatbro Hærvejsmotorvejen Ring 5 rundt om København 3. Limfjordsforbindelse 3. Lillebæltsforbindelse Motorvej Herning-Holstebro Bro mellem Als og Fyn Udvidelse af Frederikssundsmotorvejen Som det fremgår af denne liste, er der både på Jylland, Fyn, Sjælland og midt i mellem rigtig mange forslag til infrastrukturprojekter. Specielt den netop overståede valgkamp bød næsten på en ny bro eller motorvejsprojekt om dagen. Der er dog stor forskel på hvor konkrete de enkelte projekter er: Eksempelvis den 3. Limfjordsforbindelse, hvor der er udarbejdet VVM, som har været ude i høring, og DN har indgivet høringssvar, men finansieringen mangler til det endelige projekt. Herning-Holstebro motorvejen er blevet lovet af den tidligere regering, men er nu blevet aflyst igen pga. pengemangel. Ring 5 rundt om København samt Hærvejsmotorvejen indgår i det seneste trafikpolitiske forlig og dermed som en del af nogle større strategiske analyser, der forventes færdig i 2013. Kattegatbroen er som det eneste infrastrukturprojekt nævnt i Regeringsgrundlaget til videre undersøgelse.

Politisk udgangspunkt Ny regering og ny transportminister Riget fattes penge. Der skal gang i væksten. Transportsektoren også en del af klimapolitikken. Fra regeringsgrundlag: Brug af skatter og afgifter til at fremme mere brændstoføkonomiske biler, afgift på lastbiler, betalingsring rundt om København Der er sket meget politisk, som kan have stor betydning for, hvordan fremtidens infrastrukturudbygning ser ud. Vi har fået en ny regering i Danmark og ikke mindst en ny transportminister. Vi ved endnu ikke, hvor glad han er for motorveje og broer, det må tiden vise. Samtidig er situationen i Danmark således at riget fattes penge, dvs. der er ikke mange penge at lave sjov og ballade for og derfor heller ikke mange penge at bygge motorvej for. Senest er motorvejen mellem Herning-Holstebro blevet aflyst pga. pengemangel. Der skal gang i væksten i Danmark, og lidt modsætningsfuldt i forhold til hvad jeg lige har nævnt, så bliver udbygning af infrastrukturen ofte brugt til at sætte gang i væksten. Det er en nem løsning til hurtigt at sætte investeringer i gang og skabe arbejdspladser. Et helt nyt signal i forbindelse med den nye regering er, at transportsektoren også skal indgå som en væsentlig sektor i Danmarks kommende klimaplan. Indtil videre er CO2-udledningen fra transportsektoren steget, men det skal der laves om på. Mere konkrete initiativer der fremgår af regeringens grundlaget er: omlægge afgifter således at mere brændstoføkonomiske biler bliver fremmet, at lastbiler med gods skal pålægges kilometerafgift i overenstememlse med den tyske og der skal etableres en betalingsring rundt om København.

Argumenter for ny infrastruktur Vækst, vækst, vækst…. Arbejdspladser Løse trængselsproblemerne Godset kan komme hurtigere frem Der er mange argumenter for at få sat gang i yderligere motorvej- og brobyggeri i Danmark. Den altoverskyggende er vækst, jyderne vil have ny motorvej op gennem Jylland, fordi de mener, det skaber vækst og arbejdspladser. Derudover er en del af de danske veje præget af trængsel og en måde at imødegå en stigende trængsel, er selvfølgelig ved at udbygge med endnu et spor på eksisterende veje eller bygge helt nye for derved at flytte noget af trafikken fra hårdt plagede områder.

Hvad er problemet? Danmark er et af de lande i verden med mest vej pr. indbygger. Det medfører en meget fragmenteret natur og meget lidt plads til større sammenhængende naturområder. Flere motorveje og broer betyder mere fragmenteret natur. Tag nu eksempelvis den nye Kattegatforbindelse. Den vil betyde rigtig mange nye km. motorvej gennem områder der i dag ikke er berørt af større infrastrukturanlæg eksempelvis Røsnæs og Samsø.

CO2 og klimaet Transportsektoren står i dag for ca. 30 % af Danmarks samlede CO2-udledning Nye motorveje = mere trafik = større CO2-udledning Transportsektoren har stor betydning for CO2-udledningen. I dag er det ca. 30 % af Danmarks samlede CO2-udledning, der stammer fra transport, hvor biler og lastbiler udgør det altoverskyggende problem. Forskning viser med alt tydelighed, at nye motorveje er med til skabe et såkaldt trafikspring, det betyder et spring i antallet af biler på vejen og dermed også et højere CO2-udslip. Udbygning af Danmarks infrastruktur med flere motorveje vil altså ikke være med til at løse Danmarks klimaproblem med i stedet forværre det.

Hvad mener DN Ikke flere motorveje! Jernbanenettet skal opgraderes Trafikkens udledning af CO2 skal reduceres med mindst 25 procent inden 2030 i forhold til 1988. Aktiv brug af skatter og afgifter til at fremme miljøvenlig trafik Mere gods over på jernbanen - det afhænger selvfølgelig også af det enkelte projekt. Som vi netop har hørt har motorveje og biltrafikken en lang række negative påvirkninger af naturen, miljøet og klimaet. DN arbejder derfor for et stop for udbygningen af nye motorveje og vil i stedet pege på udbygningen af jernbanen til både gods og persontrafik. Der er brug for at give den kollektive trafik et ordentlig løft, hvis den skal være et reelt alternativ til biler og lastbiler. Trafikkens udledning af CO2 skal reduceres, og det gøres kun, ved at fremme den kollektive transport og cyklerne, som et godt alternativ og samtidig for elektrificeret både bane- og vejtrafikken. El-biler er her værd at nævne som et godt alternativ til den bil, vi kender i dag, ligesom en fremme af de mere brændstoføkonomiske biler vil være et godt virkemiddel på kort sigt. Skatter og afgifter er i høj grad et instrument, som kan bruges til at ændres vores transportmønstre i dag. Med skatter og afgifter kan den kollektiv trafik gøres billigere og de store dyre benzinforbrugende biler kan gøres dyrere. To relevante eksempler er afgiftsfritagelse for el-biler samt en kommende betalingsring rundt om København. Der skal gøres noget ved godstransporten, således at mere gods i fremtiden bliver fragtet på jernbanen, det vil give mere plads på vejen og mindre CO2-udledning fra lastbilerne. Men alt afhænger selvfølgelig også af det enkelte projekt. Udgangspunktet for at DN går ind i en sag, og i hvilken grad DN går ind i en sag, er selvfølgelig, hvilken betydning det får for natur, miljø og klima.

Hvad gør DN Planprocessen Lobby Nationalt Lokalt Der er forskellige måder at gribe arbejdet med de store trafikprojekter an på, det afhænger selvfølgelig meget af det konkrete projekt. Men som udgangspunkt er der er stort stykke lobby arbejde. Det er både lokalt og nationalt. DN’s sekretariatet har fokus på det nationale lobby arbejde og mødes med minister, politiske ordfører og andre relevante aktører, der på den ene eller det anden måde har indflydelse på beslutningen. Det handler selvfølgelig også om at få kommunikeret DN’s synspunkter ud i pressen på relevante tidspunkter. Lokalt lobbyarbejde er også meget væsentligt, og her vender pilen mod DN’s afdelinger. Mange trafiksager har et stort lokalt ophæng, og mange diskussioner foregår derfor også lokalt i eksempelvis i den lokale presse. Også kontakt til borgmestre og andre aktører i lokalområdet er her relevant. Som udgangspunkt er det jo afdelingerne, der har indblik i, hvad der sker lokalt og ved, hvornår der er fokus på de enkelte sager. DN’s sekretariatet arbejder i denne situation som sparringspartner til afdelingerne, der kan komme med input, idéer og konkret viden. Udover lobbyarbejde nationalt og lokalt følger de store infrastrukturprojekter også den almindelig planproces. Med forundersøgelser, VVM-vurdering, endelig VVM-tilladelse, andre tilladelser og dispensationer, hvor DN selvfølgelig indgår aktivt med indsigelser, klager mm. Konklusion: For at svare på det indledende spørgsmål, så nej, DN mener ikke at mere motorvej er løsningen på de problemer, som transport står overfor. Der er en lang rækker af alternativer, som DN hellere ser fremmet, og det kan gøres på forskellige måder, som netop skitseret ovenfor. Planprocessen

Er nye motorveje løsningen? For DN’s dagsorden for Danmarks natur? Næppe! For ”Vækst” dagsordenen? Tjaaaah! Set ud fra DN’s dagsorden om mere natur og bedre natur så vil en motorvej ikke være løsningen. Set ud fra en vækst dagsorden er svaret ikke så entydigt. DN vil i den kommende tid bruge kræfter på at spørge eksperter og dykke lidt dybere i sammenhængen mellem vækst og motorveje. Det vil hjælpe DN til at kunne gå nærmere ind i diskussionen. I vil hører mere om dette arbejde.