En historisk indføring Sædelighedsfejden En historisk indføring

Kønsmoralen før det moderne gennembrud En moral for mænd og en moral for kvinder Kvinder og mænd var grundlæggende forskelle væsener Fadermagersamfundet To slags kvinder: Proletarkvinden - sensuelle væsner og lettilgængelige sexobjekter Borgerskabets kvinde - aseksuelt væsen, en slags urørlig madonna

Kønsmoralen inden det moderne gennembrud Kvinder havde ingen kønsdrift Mænd havde en meget stærk kønsdrift

Historisk oversigt 1869 – Stuart Milles ´Kvindens underkuelse´ Brandes oversætter teksten til Dansk 1871 – Dansk kvindesamfund stiftes 1872 – Brandes kritiserer den patriarkalske familie for dens monopol på seksualitet og undertrykkelse af kvinden i Emigrantlitteraturen 1879 – Henrik Ibsen ´Et Dukkehjem´ 1883 – Bjørnstjerne Bjørnson ´En Handske´ Handskemoralen modtages med stor begejstring

Historisk oversigt 1887 højdepunktet i sædelighedsfejden Elisabeth Grundtvig, medlem af Dansk kvindesamfund og lærerinde, holder foredrag om ´handske moralen´. Efterfølgende stor debat i bl.a. ´Social-Demokraten´ og Politiken. Brandes håner/kritiserer Grundtvigs ´handske moral´ i Politiken. Hun lægger sag an mod Politiken og vinder.

Holdninger i sædelighedsfejden Aktive i sædelighedsfejden: forfattere, Kunstnere og intellektuelle. 3 primære holdninger: Liberal seksualpraksis. Georg Brandes og August Strindberg (Giftas). Handske-moralen. Elisabeth Grundtvig og B. Bjørnson. Kønsroller og moral fastlagt af religion. Kirken og det konservative borgerskab.

Den liberale seksualpraksis Den radikale og frigjorte moral går ind for begge køns ret til et frit kønsliv før ægteskabet. Georg Brandes gik ind for fri kærlighed Brandes mente; at det var direkte usundt for kvinder at fortie og underkue deres lyster at det var legitimt for kvinder at gøre seksuelle erfaringer før ægteskabet.

Handske-moralen Både mænd og kvinder skulle være afholdende før ægteskabet. Al anden seksualudfoldelse ville true individets medfødte etiske kvaliteter og derved kulturens videreførelse, sagde Bjørnson Mænd og kvinder skulle have de samme rettigheder inden for seksuallivet –Bjørnson mente, at med cølibat før ægteskabet kunne man komme prostitution til livs og samtidig havde mændenes moral og sundhed godt af det.

Dobbeltmoralen –status quo Kirken og det konservative borgerskab anså kønsrollerne og moralen for fastlagt af religion og patriarkalsk autoriteter Får vi ligeret på dette område, vil kvinderne også have det på andre områder.