Langsigtet balance i ukrudtsbestanden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugForskning Afdeling for Plantebeskyttelse Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse Langsigtet balance i ukrudtsbestanden Ilse Ankjær Rasmussen, Bo Melander, Preben Klarskov Hansen & Niels Holst Planteværnsseminarer 2004

Krav om nedsat forbrug af pesticider Lavere doseringer Færre behandlinger Mekanisk bekæmpelse Forebyggelse Forsinket såning Konkurrencestærke sorter Sædskifte Siden midten af firserne har dansk jordbrug været præsenteret for to pesticidhandlingsplaner og en tredje synes på vej. Handlingsplanerne har hver gang haft til formål at få jordbruget til at nedsætte forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler både med hensyn til den udbragte mængde og antallet af gange et givent areal behandles på årsplan. Forbruget er gået ned over en 17-årig periode og ventes yderligere at falde. Ukrudtsbekæmpelsen i det konventionelle jordbrug klares altså i dag med lavere doseringer og færre antal behandlinger. En del forsøger sig også med ikke-kemiske løsninger såsom mekanisk ukrudtsbekæmpelse, forsinket såning, konkurrencestærke afgrødesorter, ændring af sædskiftet m.m. Hvor stor omfanget af sådanne tiltag egentligt er, vides ikke.  

Udviklingen i ukrudtsbestanden Nedsat/usikker effekt Frøkastning Eksplosion? Status quo? Nedgang? Når den kemiske indsats nedsættes øges risikoen for at bekæmpelseseffekterne bliver for dårlige eller endog helt udebliver. Ikke-kemiske metoder rummer ligeledes en større risiko for, at det kan gå mindre godt i den enkelte afgrøde, eller i værste fald at der ingen effekt er – en virkelighed økologisk jordbrug i særdeleshed må leve med. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget betyder det på længere sigt, at bekæmpelsen det enkelte år ikke har levet op til forventningerne? Vil de ukrudtsplanter, der efterlades i afgrøden og som kaster frø, give anledning til en eksplosion i ukrudtsbestanden de kommende år?  

Populationsdynamik Konkurrence Fjernelse Frøproduce-rende planter Frø på planter Død Voksende planter Bekæmpelse Frø på jorden De spørgsmål kan bedst søges besvaret ved at kigge på ukrudtets populationsdynamik. Populationsdynamik er kort sagt et ord for ukrudtets udvikling over tid – altså hvor meget eller hvor lidt opformeres ukrudtet hen over årerne, når landmanden foretager forskellige handlinger i sine marker. Populationsdynamik formuleret i computerbaserede beregningsmodeller er således et værktøj, som kan hjælpe landmanden og rådgiveren med at forudsige, hvad der måske kan ske med ukrudtsbestanden på sigt, hvis praksis såsom doseringsvalg, valg af sædskifte eller såtidspunkt, ændres. På figuren ses ukrudtets forskellige stadier, fra frø i jorden, som via spirehvile kan holde i mange år, over kimplanter og større planter, som kan bekæmpes direkte og påvirkes af konkurrenceforhold til frøproducerende planter og frø på planten og jorden indtil de er indarbejdet i jordens frøpulje via jordbearbejdning. Populationsdynamik handler om hele den proces som en population - i dette tilfælde ukrudtsbestanden - gennemgår: fra frø i jorden, fremspiring, konkurrence, bekæmpelse og frøproduktion til nye frø i jorden. Den enkelte plantes skæbne er mindre vigtig - det er i højere grad bestandens udvikling over længere tid, som er interessant. Selvom ukrudt opformeres i en enkelt afgrøde, kan den generelle udvikling over længere tid godt være en reduktion af ukrudtsbestanden. Frøukrudtets populationsdynamik er illustreret i figuren. Ukrudtsbekæmpelse af frøukrudt er, som vist i figuren, hovedsagelig rettet mod kimplanter og voksende planter - for det første, fordi man ved bekæmpelsen får reduceret den mængde ukrudt der er i afgrøden, og derved reducerer udbyttetab og andre gener fra ukrudt, og for det andet, fordi det er et tidspunkt hvor ukrudtsbestanden kan ses og bedømmes, og effekten af bekæmpelsen fremgår tydeligt. Men ukrudtsbekæmpelse i sig selv er ikke altid nok. Der kan være situationer, hvor man ikke kan eller ønsker at bekæmpe direkte i afgrøden - fordi man ikke har midlerne, f.eks. i økologisk landbrug, eller fordi man ønsker at reducere brugen af bekæmpelsesmidler. Der kan være situationer, hvor brugen af bekæmpelsesmidler ikke er nok til at holde ukrudtsbestanden nede, f.eks. ved opformering af vindaks i et ensidigt vintersædskifte. I disse tilfælde vil det være relevant at prøve at udnytte de faktorer i dyrkningen, som påvirker ukrudtets livscyklus for om muligt at reduce ukrudtsbestanden på langt sigt. De samme midler kan naturligvis bruges til at reducere anvendelsen af kemisk bekæmpelse på langt sigt. For at kunne gør det, er det vigtigt at vide noget om ukrudtets frøpulje i jorden, frøenes levetid og spirehvile, ukrudtsarternes fremspiring, konkurrence mellem afgrøde og ukrudt, udbyttetab og krav til bekæmpelseseffektivitet, ukrudtets frøproduktion og ukrudtsfrøenes skæbne fra de bliver produceret, til de indgår i jordens pulje af ukrudtsfrø. Kimplanter Frø i jorden Jordbearbejdning Spire-hvile

Jordens frøpulje gennemsnit af samme 37 marker I jordens pløjelag findes mange ukrudtsfrø. Antallet af frø fundne i 37 marker undersøgt i 1989 varierer fra 400 til 120.000 levende frø pr m2. De frø der findes i jorden, er ophav til de ukrudtsplanter der spirer frem i marken, og der er således stor sandsynlighed for at der vil være en stor ukrudtsbestand i marker med stor frøpulje, mens marker med den laveste frøpulje i mange situationer slet ikke vil have behov for bekæmpelse. Det ses på figuren, at det gennemsnitlige antal frø pr. m2 er faldet fra over 50.000 til knap 30.000 på 25 år, mens antallet af arter pr. mark er faldet fra over 15 til 10.

Ukrudtsfrøets levetid Over 5 år 1 - 5 år < 1 Overlevelse i forstyrret jord Det er meget forskelligt hvor længe forskellige ukrudtsarters frø kan overleve i jorden. Mens flere græsukrudtsarter har en forholdsvis kort levetid, ofte under 1-2 år, så er der en del tokimbladet ukrudt, hvis frø kan overleve i over 25 år, hvis jorden ikke bliver forstyrret. Selv under betingelser som er almindelige i dansk agerjord, med jævnlig forstyrrelse af jorden i form af jordbearbejdning m.m., kan mange tokimfrøede ukrudtsarters frø overleve i over 5 år. Når først frøene er i jorden løses problemet altså ikke af sig selv. På figuren ses en række almindelige frøukrudtsarter. Græsukrudt er angivet med lysegrøn farve. Som det fremgår, har de fleste græsukrudtsarter en forholdsvis kort levetid i jorden. Søjlerne angiver overlevelse i uforstyrret jord, dvs. hvor frøene er gravet ned, og graves op igen efter en årrække. Til venstre er angivet frøenes levetid i dyrket jord. Igen ses at de fleste græsukrudtsarter næppe overlever 5 år, mens mange tokimbladede arter gør. Faktorer, der reducerer overlevelse af frø i/på jorden: jordoverfladen: spiring dyr (mus, fugle, insekter m.m.) i jorden: spiring (afh. af dybden) Dyr, mikroflora og -fauna død (alder) Kilde:Milberg, 1990

Efterårsfremspirende Forårsfremspirende Hanekro-arter Snerle-pileurt Efterårsfremspirende Vindaks Korn-valmue Ukrudtsfrøenes spirehvile og fremspiring De fleste ukrudtsfrø går i spirehvile, enten allerede mens de er på planten, eller når de bliver indarbejdet i jorden. Spirehvile betyder, at frøene ikke vil spire, selvom de får nogle forhold, som temperatur, fugtighed m.m., der ellers er gunstige for spiring. Spirehvilen bliver påvirket af især temperaturen i jorden, således at arter, der fortrinsvis spirer om foråret, bliver spirevillige, når temperaturen har været lav i en periode, mens arter, der fortrinsvis spirer om efteråret, bliver spirevillige, når temperaturen har været høj. I de fleste tilfælde er spirehvilen ikke absolut, således at en lille andel af frøene vil spire under gunstige betingelser, mens langt de fleste frø vil spire, når spirehvilen er brudt. Dette kommer i marken til udtryk ved at arter som Snerle-pileurt og Hanekro stort set udelukkende spirer i en meget afgrænset periode om foråret, mens arter som Korn-valmue, Vindaks og Agerrævehale fortrinsvis spirer om efteråret. En lang række arter spirer dog villigt både forår og efterår, f.eks. Hyrdetaske og Alm. fuglegræs. Ukrudtsarternes fremspiringsforløb som et resultat af samspil mellem spirehvile og klima kan ses i Ukrudtsbekæmpelse i Landbruget (Melander 1998). Helårsfremspirende Alm. fuglegræs Hyrdetaske Kilde: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget, 1998

Fremspiring i marken ved jordbearbejdning (2 x harvning, såning + tromling) dag eller nat For en del arters vedkommende vil også lys påvirke spirehvilen. Dette kommer til udtryk ved at en jord, der er vinterpløjet og som ikke bliver rørt om foråret vil have langt mindre fremspiring af ukrudt, end en mark der bliver tilberedt til såbed. Ved enhver bearbejdning kommer der lys til frøene i jorden, og der skal kun en ganske kort impuls til at det virker. På figuren ses fremspiringen ved jordbearbejdning ved dagslys eller om natten. Ukrudtsfrøene i jorden er normalt fordelt i pløjelaget, men det er kun de ukrudtsfrø der ligger i de øverste lag af jorden, som vil kunne spire frem og blive til planter. Frø, der spirer fra større dybder, vil gå til. Dybden afhænger af arten, men generelt kan man sige at jo større frøet er, jo dybere kan det spire fra. Storfrøede arter som Flyve-havre, Snerlepileurt og Burresnerre kan spire fra mindst 8-10 cm, mens meget småfrøede arter som Vindaks og Alm. brandbæger kun spirer fra den øverste cm eller to. Oftest vil ukrudtsfrø gå i spirehvile, hvis de placeres i større dybde end den, som er optimal for deres spiring. Kilde: Jensen, 1996.

Effekt af kultivering i fremspiringsperioden Her ses hvad kultivering i fremspiringsperioden kan betyde. 100 svarer til den ukrudtsmængde der er uden behandling. Som det fremgår er der i disse 10 forskellige forsøg i vårbyg opnået effekter der spænder fra en fordobling af ukrudtsmængden til ca. 75% reduktion af den. Årsagen er, at hvis der behandles så tidligt at ikke ret meget ukrudt er begyndt at spire, vil bearbejdningen ikke slå ret meget ihjel, men derimod forøge fremspiringen. Hvis der behandles så sent, at den største del af ukrudtsfrøene er begyndt at spire, vil behandlingen give en effektiv bekæmpelse af disse, og kun en ubetydelig forøget fremspiring. Kilde: Rasmussen, upubl.

Kilde: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget, 1998 Ukrudtets frøproduktion og frøenes skæbne Ukrudtets frøproduktion er dels afhængigt af arten, dels af den aktuelle plantes vækstvilkår. Frøproduktionen hos en enkeltstående plante med rigelig næring kan variere fra over 20.000 frø for visse tokimbladede arter som Hyrdetaske, Hvidmelet gåsefod og Lugtløs kamille til under 1000 for græsukrudtsarter som Gold hejre, Flyvehavre og Agerrævehale. De enkelte arters frøproduktion under ideelle forhold kan ses i Ukrudtsbekæmpelse i Landbruget. Her er græsserne igen vist med lysegrønt, og det ses at mens visse af de tokimbladede kan producere over 10.000 frø pr. m2 – op til 40000 – er der ingen af græsserne der kan producere over 5000, og for mange ligger det under 1000 (Agersennep er på 1000) . Kilde: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget, 1998

Frøproduktion i forhold til biomasse Frøproduktion af Hvidmelet gåsefod i forhold til biomasse pr. m2 (2 forsøg, 2 år, i vårbyg) Kilde: Rasmussen & Holst 2003 Frøproduktion af Ager-sennep i forhold til biomasse pr. plante (9 forsøg, 4 år, 3 afgrøder) Kilde: Lutman 2002 Produktionen i en mark, hvor der både er afgrøde og ukrudt, vil være påvirket af konkurrenceforholdet mellem planterne, og generelt ser det ud til, at for den enkelte art er frøproduktionen direkte afhængig af planternes vægt. Som det fremgår af figuren, gælder det såvel biomasse pr. plante som biomasse pr. m2. Det vil sige, at når planternes vægt reduceres som følge af bekæmpelse, reduceres samtidig frøproduktionen.

Tidspunkt for "høst” 6 års forsøg Tidspunktet for frøkast er afhængigt af arten. Figuren viser nogle svenske undersøgelser i vinterhvede (til venstre) og vårbyg. Det ses at bare i perioden fra binder- til mejetærskermodenhed forøges mængden af frø der drysser betragteligt. En dansk undersøgelse antyder at i en triticalemark blev ca. 30% af de producerede vindaksfrø drysset før høst. Det er muligt at fjerne ukrudtsfrøene inden de falder til jorden, f.eks. hvis der tages helsæd. Men de fleste ukrudtsarter har kastet en stor del af deres frø inden kornet høstes til modenhed. Derfor gælder det om at undgå, at de frø der ligger på jorden, også kommer til at indgå i jordens frøpulje. For de arter, der ikke allerede har spirehvile når de bliver kastet, vil der være en stor chance for at de spirer i stubben, især hvis der er fugtighed. Men der er også mange andre muligheder for at frøene kan gå til - fugle, mus og insekter fouragerer, og har lettest ved at finde frøene på jordoverfladen. Så snart der er foretaget en jordbearbejdning, vil der være risiko for at frøene går i spirehvile, og mindre chance for at de går til på anden måde. Man kunne tro, at en øverlig indarbejdning i jorden ville fremme fremspiringen, men de fleste undersøgelser tyder på det modsatte. Kilde: Aamisepp et al. 1967

Populationsdynamik Konkurrence Fjernelse Frøproduce-rende planter Voksende planter Frø på planter Død Bekæmpelse Frø på jorden Kimplanter Frø i jorden Jordbearbejdning Spire-hvile

Planter konkurrerer om Ved hjælp af deres relative Vækstrate Størrelse Højde Tørstofmængde Bladfordeling Vertikal Horisontal Lys de to ukrudtsplanter kan opfattes som samme art der vokser under forskellige forhold (afgrøder med forskellig konkurrenceevne) eller forskellige ukrudtsarter. det tilstræbes at de overlevende ukrudt er så småt som muligt, for at reducere frøproduktionen mest muligt (langsigtet) og at udbyttetabet bliver så småt som muligt (kortsigtet). Vand Nærings- stoffer

Afgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt Evnen til at undertrykke ukrudtet Evnen til at tolerere et vist ukrudstryk i forbindelse med ukrudtets populations dynamik er afgrødens evne til at undertrykke ukrudt den vigtigste del af konkurrenceevnen

Ukrudtsarternes konkurreceevne Grov generalisering af forskellige ukrudtsarters konkurreceevne overfor vintersæd Ukrudtsarter med stærk konkurrenceevne Ager-Kål, Ager-Sennep, Gulurt, Kiddike, Raps, Ager-Tidsel Alm. Kvik, Flyve-Havre Ager-Rævehale, Alm. Hundegræs, Alm. Rajgræs, Blød Hejre, Gold Hejre, Vindaks, Ager-Gåseurt, Gul Okseøje, Hanekro, Kornblomst, Kruset Skræppe, Svinemælk 'Skørtidsel' Middel konkurrenceevne Alm. Rapgræs, Alm. Spergel, Burre-Snerre, Fliget Brøndsel, Hejrenæb, Hvidmelet Gåsefod, Svine-Mælde, Korn-Valmue Kamille Snerle-Pileurt, Storkenæb, Ager-Padderok Alm. Brandbæger, Alm. Fuglegræs, Alm. Pengeurt, Pileurt Bleg, Fersken, Vej, Haremad, Hyrdetaske Læge-Jordrøg Nat-Limurt Rød Tvetand Skive-Kamille Tvetand svag konkurrenceevne Ærenpris, Ager-Stedmoderblomst Alm. Hønsetarm, Hundepersille, Mark-Forglemmigej Sort Natskygge Eng Svingel Enårig Rapgræs, Følfod, Glat Vejbred, Kryb-Hvene 'Fioringræs,' Liden Nælde, Liden-Vortemælk, Rød Arve Vår-Brandbæger

Sammenhæng mellem ukrudtstæthed og udbyttetab Stærk konkurrent Udbyttetab YL, % Svag konkurrent generel sammenhæng mellem ukrudtets tæthed og det udbyttetab det forvolder på afgrøden (Cousens) ved lave tætheder ses større effekt af at tætheden øges med en enkelt plante. dettte skyldes at ukudtet stort set kun konkurrerer mod afgrøden (interspecifik konkurrence) denne effekt mindskes ved større tætheder af ukrudtet, idet ukrudtet konkurrenrer mod sig selv og afgrødens (intra specifik konkurrence) sammenhængen kan beskrives ved hjælp af formlen, hvor I er hældningen (udbyttetabet forårsaget af en ekstra plante) ved lave tætheder af ukrudt og A er de maksimale udbyttetab ved uendelig mange ukrudtsplanter tæthed af ukrudt, planter m-2

Udbyttetab pga ukrudt Udbytte som funktion af ukrudtet biomasse. I 1996 bestod ukrudtet hovedsagligt af Hvidmelet gåsefod, Snerlepileurt og Agerstedmoder. I 1997 var ukrudtets fremspiringen forsinket på grund af tørre forhold. Det var hovedsagligt Hvidmelet gåsefod, Snerlepileurt, Forglemmigej og Agerstedmoder, der forekom i forsøgene i 1997. I 1998 var hovedparten af ukrudtet Agerstedmoder Mod.e. Rasmussen (2002)

Afgrøders konkurrecenceevne overfor ukrudt Rug Vinterraps Vinterbyg Vinterhvede Byg havre vårraps Ærter, hestebønner Rækkeafgrøder vårraps svag overfor græsukrudt

Såtid og konkurrenceevne ved en moderat ukrudtsmængde Svag afgrøde er en kombination af en svagt konkurrenrende vinterhvedesort og 200-225 planter pr m-2 stærk afgrøde er en kombination af en stærkt konkurrende vinterhvedesort og et plantetal på 300-400 planter m-2 ved dato for normal såtid 25.9 ses en forskel i det forventede udbyttetab afhængig af om det er en godt etableret konkurrencestærk sort eller en svagt konkurrenrende sort i en tynd bestand på 12-18%

Udvalgte sorters konkurrenceindeks lavere værdier betyder bedre konkurrenceevne=mindre ukrudt. Resultater fra 3 års forsøg med 8 vårbygsorter og en blanding. der var anvendt græs eller gul sennep som modelukrudt for at opnå ensartet ukrudtstryk. den relative ukrudtsbiomasse svarer til konkurrenceindekset. Relativ ukrudtsbiomasse=1 svarer til den gennemsnitlige biomasse i de enkelte forsøg i hvert af de enkelte forsøgsår. sorter med søjler lavere end 1 har således været i stand til at trykke ukrdrudsbestanden, mens der i sorter med søjler større end 1 er funder mere ukrudt end i gennemsnittet Kilde: Hansen, 2002

Beregning af konkurrenceindeks Vinterhvede og vårbyg Tidlig vækst (kun vinterhvede) Måling af lysoptagelse i begyndelse af strækningsfasen sorter med stor lysoptagelse har stor konkurrenceevne Strålængde sorter med stor strålængde har en større konkurrenceevne Bladarealindeks (LAI) målt i afgrødens blomstringsstadie sorter med stor LAI har en stor konkurrenceevne Det er undersøgt om den relative ukrudtsbiomasse fra foregående slide kan beskrives ved målinger uden tilstedeværelse af ukrudt og således kun måligner af væksten af den rene afgrøde. Der er således gennem de sidste 3 år gennemført målinger i vinterhvede og de sidste 2 år i vårbyg med henblik på at angive sorternes forventede konkurrenceevne overfor ukrudt. Konkurrenceevne er angivet som et indeks, konkurrenceindekset, der er fremkommet på baggrund af de nævnte målinger. den tidlige vækst måles kun for vinterhvedes vedkommende.

Konkurrenceindeks og dækningsgrad vårbyg Effekten af forskelle i vårbygsorternes konkurrenceevne på ukrudtets dækningsgrad. Konkurrenceindekset (x-aksen) er beregnet udfra målinger gennemført i observationsparcellerne under konventionelle forhold og er således hold fri for ukrudt kemisk men er ikke sprøjtet mod sygdomme. Ukrudtets dækningsgrad (y-aksen) er registreret i sortsforsøg, der er gennemført under økologiske dyrkningsbetingelser. Der ses en positiv sammenhæng mellem konkurrenceindekset og ukrudtets dækningsgrad, med en ensartet hældning på 0.3 begge år. Dette betyder at ved en stigning i konkurrencindekset på 0.1 enhed forventes en stigning i ukrudtets dækningsgrad på ca 3%.  Data til grund for beregningen af konkurrenceindekset stammer fra observationsparcellerne på 3 lokaliteter i 2002 og 5 lokaliteter i 2003. Ukrudtets dækningsgrad er registreret i 3 økologiske sortsforsøg i både 2002 og 2003. DJF arbejder på at forbedre konkurrenceindeksene

% dækning af kamille før høst i 3 vinterhvedesorter Planter m-2 Sort 150 300 450 Kris 19 14 11 Cortez 17 13 10 Asketis 9 6 I vækstsæsonerne 2001 og 2003 har der været gennemført landsforsøg med tre vinterhvedesorter (Kris, Cortez og Asketis), der er karakteriseret ved at have forskellig konkurrenceevne overfor ukrudt. Sorterne blev udsået med forskellig udsædsmængde og der blev anvendt lave herbiciddoseringer (maks 0.7 i behandlingsindeks). Resultaterne viser, ikke overraskende, at med stigende udsædsmængde falder ukrudtsmængden. Et andet interessant resultat fra denne forsøgsserie er at den konkurrencesvage sort Kris betaler mere for en ukrudtsbekæmpelse, end de to andre sorter (Pedersen 2002). Eller sagt på en anden måde: ved at vælge konkurrencestærke sorter, kan man forvente at opnå større bekæmpelseeffekt af nedsatte doseringer, idet det overlevende ukrudt hæmmes af den kraftigt voksende afgrøde. En reduktion af vindaks fra 45-75% i Asketis er vist i forsøgene også Gennemsnit af 17 forsøg 2001-2003 Kilde:Oversigt over landsforsøgene 2003

Forholdstal nettoudbytte Planter m-2 Ingen ukrudtsbekæmpelse Behandlet max 0.7 BI Sort 150 300 450 Kris 87 93 114 120 116 Cortez 82 89 88 104 108 105 Asketis 91 96 109 107 Gennemsnit alle led = 100 Gennemført ukrudtsbekæmpelse med max 0.7 BI Kris har gennemsnitligt givet et merudbytte på 12.4 hkg pr ha, Asketis 8.1 hkg pr ha og Cortez 9.4 hkg pr ha for ukrudtsbekæmpelse. dog ikke statistisk sikker vekselvirkning mellem sort og kemisk ukrudtsbekæmpelse. Gennemsnit af alle led=100 17 forsøg 2001-2003 Kilde:Oversigt over landsforsøgene 2003

Populationsdynamik Konkurrence Fjernelse Frøproduce-rende planter Frø på planter Død Voksende planter Bekæmpelse Frø på jorden Kimplanter Frø i jorden Jordbearbejdning Spire-hvile

Floraudvikling - frøukrudt Pløjefri dyrkning få ukrudtsarter, men i stort antal Pløjning større artsrigdom, men i mere moderate mængder Generelle udviklinger i ukrudtsfloraen ved henholdsvis ikke-vendende og vendende jordbearbejdning

Karakteristika ved ukrudtsfrø Pløjefri dyrkning ringe/ingen spirehvile begrænset levedygtighed i jorden Pløjning stor spirehvile stor levedygtighed under ophold i jorden Typiske karaktertræk ved de dominerende arter ved de to jordbearbejdningssystemer

Typiske frøukrudtsarter Pløjefri dyrkning vindaks, ager-rævehale, kulturgræsser enårig rapgræs burre-snerre gold hejre Pløjning korn-valme, hyrdetaske, ager-stedmoder hvidmelet gåsefod, pileurtarter Selvforklarende

Jorddybdens betydning for fremspiringen Jorddybde (cm) Fremspiring (%) Selvforklarende

Fordeling af ukrudtsfrø efter jordbearbejdning – effektiv bekæmpelse Jorddybde (cm) % levende frø Pløjning Pløjefri / harvning Tid Udviklingen i jordens indhold af levedygtige ukrudtsfrø over tid når der bekæmpes effektivt hvert år og frøkast dermed forhindres – ukrudtsbestanden kan således blive mindre ved pløjefri dyrkning!!

Levedygtighed i jord % forsvinding pr. år Jorddybde (cm) Selvforklarende

Samspil mellem sædskifte, jordbearbejdning og herbiciddosering 50% overvintrende afgrøder 100% overvintrende afgrøder Tysk sædskifteforsøg, som har ligget i 16 år, der viser udviklingen i bestanden af vindaks. Selv fuld dosering af græsmidler hvert år har ikke været nok til at få bestanden ned på et acceptabelt niveau, i et sædskifte med 100% vintersæd og pløjefri dyrkning Herbiciddosering, % af normaldosering

Sædskiftets betydning Vindaks, ager-rævehale, gold hejre andelen af overvintrende afgrøder arten af overvintrende afgrøder afgrødernes rækkefølge i sædskiftet Enårig rapgræs opformeres mest i efterårssåede afgrøder – længere tid, flere generationer Kulturgræsser frø- og grovfodersædskifter Sædskiftes betydning for græsukrudtets udvikling – hvede giver mest opformering efterfulgt af vinterbyg og sidst rug.

Bekæmpelsesbehov af ager-rævehale ved kontinuert hvededyrkning under 2 jordbearbejdningsformer, samt dosering af 3 herbicider for at opfylde det pågældende effektkrav   Dyrkningsform Effektkrav Doseringsbehov (l/ha) Boxer Stomp Primera Super Traditionel med pløjning 65 1,35 1,5 0,11 Pløjefri, direkte såning 92 3,85 3,0 0,23 Eksempel på brugen af populationsdynamik til at beregne effektkrav til herbicider til bekæmpelse af ager-rævehale i ensidig vinterhvededyrkning med eller uden pløjning. Bemærk at de angivne doseringer i et pløjefrit system sandsynligvis vil være højere pga. de øgede mængder af afgrøderester

Effektkrav (1 vindaks år 2) Sædskifte Monokultur vintersæd Effektkrav (%) Eksempel på modelberegnede effektkrav til bekæmpelse af vindaks. De tre forskellige farver repræsenterer hhv. kort og langstrået hvede og rug sået tidligt (= fuldfarvet) eller sent (2. hhv. 16. Okt.) = ternet. Den første gruppe repræsenterer effektkravet ved ønsket om ingen opformering i et sædskifte med 3 års vinterhvede og 1 års vårbyg. Her er startpopulationen år 1 (=slutpopulationen år 5) af vindaks sat til 1. De næste 3 grupper repræsenterer monokultur vinterhvede. Afhængig af startpopulationen år 1 kan det tilhørende effektkrav for at opnå 1 vindaks plante pr. kvadratmeter år 2 aflæses. Gruppen med 1 plante i startpopulation kan således umiddelbart sammenlignes med sædskiftegruppen. Bemærk her hvor meget sædskiftet betyder. Bemærk ligeledes hvor stort effektkravet bliver når vi har en population på 10 eller 100 planter pr. kvadratmeter. Meget normale antal i praksis!! Der må altså kræves en meget høj effekt af bekæmpelsen ved store populationer for at sænke niveauet. Startpopulation år 1

Frøenes levedygtighed fra frøkast til indarbejdning Levedygtighed hos nye frø vindaks, ager-rævehale ca. 50% enårig rapgræs ca. 55-85% gold hejre? Tab fra frøkast til pløjning vindaks ca. 75%, mindre efter indarbejdning ager-rævehale ca. 64%, ca. 50% efter indarbejdning enårig rapgræs og gold hejre? Selvforklarende

Stubhåndtering Temperatursum (oC) % fremspiring af udlagte frø Fremspiring af lugtløs kamille om foråret med (__) og uden (__) indarbejdning af frøene om efteråret 1994 1995 Indarbejdningen var ikke dybere end 3-4 cm. Den fandt sted sidst i august svarende til en stubbearbejdning efter høst. Indarbejdningen har konserveret kamillefrøene!!

Spildkorn Kilde: Erik Sandal, Landcentret

Sammendrag Populationsdynamikken kan bruges til at planlægge bekæmpelsen Viden om ukrudtsarternes biologi er vigtig udvikling af populationsdynamisk modelværktøj ved DJF, der forudsiger ukrudtsbestanden efter inddragelse af ukrudtsarternes biologi kulturteknik sædskifte konkurrenceevne etc Ved Danmarks JordbrugsForskning er vi i færd med at udvikle et redskab, som kan hjælpe med at forudsige udviklingen i ukrudtsbestanden under forskellige forudsætninger. Ideen er at man ved at ændre på sædskifte, kulturtekniske foranstaltninger og bekæmpelseseffekt kan se hvordan en bestemt ukrudtsart vil udvikle sig under disse forhold. Derved kan man f.eks. vælge at man ikke vil have et rent vintersædskifte, hvis man har problemer med vindaks, eller man kan vælge at man er nødt til hvert år at opnå en bestemt bekæmpelseseffekt, for at undgå at en bestemt ukrudtsart opformerer sig. Modellen er ikke beregnet til at forudsige hvor meget ukrudt der er i den enkelte mark et bestemt år, men til at forudsige udviklingen.

Sammendrag Sammensæt sædskiftet med mest konkurrerende afgrøder og med forskelllige livsrytmer Det er muligt at vælge sorter efter deres konkurrenceevne Anvendelse af konkurrencestærke sorter øger effekten af nedsatte doseringer