EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

Sådan kan myndighederne hjælpe…
EU i samfundsfag Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder
Hvorfor er det offentlige marked interessant?
Jens Peter Bostrup Hvilke krav har fagbevægelsen Faglig konference om social dumping 2. december 2010.
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
Vi gennemførte en række interview ifm
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
5. November 2013, Kulturstaldene, Forsamlingshuset, Halmtorvet
Overbefolkning og migration
EU-valgets store spørgsmål
Unionsborgerskabet og retten til fri bevægelighed for personer
Arbejdermuseet, København 12. marts 2014 Rasmus Nørlem Sørensen
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
EU OG KRISEN Michael B. Lauritsen Stenhus Kostskole 23. januar 2013.
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
6 fortællinger om Europa
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Mads Torp skafte Jespersen
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
Dyrevelfærd i EU-kontekst
Flere indvandrere fra vestlige lande Antal nytilkomne indvandrere, personer Ikke-vestlige indvandrere Øvrige vestlige indvandrere Indvandrere fra.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
EU i undervisningen – hvordan?
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Niels Brock Handelsgymnasium Tirsdag den 3. marts 2015, kl
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Tværfaglig undervisning
EU OG KRISEN I UKRAINE Forberedende oplæg til Sanktionsspillet.
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Senior Festival Hvor ord svigter, ”taler musikken” Udarbejdet af: Peter, Younas, Katarina og Nina.
Globalisering, side
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
5 skarpe om EU Af Mette Buskjær Christensen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.
Hvordan underviser man i EU? Rasmus Nørlem Sørensen Seminar for lærere i grundskolen Onsdag den 25. marts 2015.
Hans Martens EU I HVERDAGEN – EUROPA 2020 SOM CASE.
Hvordan underviser man i EU’s retspolitik? Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO 24. september 2015 Ørestad i København.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Nedtælling til folkeafstemningen - hvad stemmer vi om? Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA.
Jeopardy Del 3: International økonomi. FrihandelProtektionismeØkonomisk integration Globaliseringens vindere Globaliseringens tabere
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
V ORBASSE - H ER HANDLER VI Områdefornyelse
Hvad har EU gjort for at løse flygtningekrisen?
Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Hvor er EU på vej hen? Rasmus Nørlem Sørensen
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Hvad lærte vi sidst? At art. 49 omfatter
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
Hvor meget bestemmer EU?
Flygtninge i verden.
Spillet om EU’s fremtid
Hvad stemmer vi om? Folkeafstemning om retsforbeholdet
Kan EU gøres demokratisk?
Tilbage til EU’s vision
Dilemmaspil - lad dem bare sejle deres egen sø
1. Trin – Problemstilling
Nedtælling til folkeafstemningen - hvad stemmer vi om?
Jeopardy om verdensmålene
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Jeopardy om verdensmålene
Præsentationens transcript:

EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen

Oplysningsforbundet DEO: EU-debat, undervisning, rejser Magasinet NOTAT (EU) Magasinet rØST (Østeuropa) Cand.mag. Historie og Europastudier

Program Oplæg, fri bevægelighed og ydre grænser Hvad er grænser? Gruppearbejde

Kommissionsformand José Manuel Barroso

Familiesammenføring: Siden Metock-dommen, 2008, kan EU-borgere fra andre EU-lande let opnå familiesammenføring. Grænsekontrol: De 50 ekstra danske toldere blev droppet.

Beslutningsproces EU-Kommission Topmøder Ministerråd EU-Parlament Medlemsstaterne EU- domstolen

Fri bevægelighed Det indre marked skaber velstand: Varer Personer Kapital Tjenesteydelser

Fri bevægelighed Men fri bevægelighed skaber også problemer/udfordringer Organiseret kriminalitet, smugleri Menneskesmugling, illegale flygtninge Løndumping, uddannelser Vareharmonisering, deregulering

Fælles retspolitik som løsning Stockholmprogram ( ). 170 politikområder Forsikringsspørgsmål, kontokort Skilsmisseregler, forældremyndighed Fælles arrestordre Fælles politiefterforskning – registre? Persondata Terrorbekæmpelse, organiseret kriminalitet Udlændingepolitik Asyl Indvandring Ydre grænser

Asyl Fælles ydre grænser? -Åbne indre grænser kræver lukkede ydre grænser -FRONTEX – ydre grænsebevogtning -Millionstøtte til Libyen og Ukraine i forbindelse med grænsebevogtning og tilbagesending

Asyl Fælles asylregler? -Dublinforordning: Tilbage til første modtagerland venter på svar i Grækenland, det flyder i Italien -Meget forskellig asylbehandling i EU

Danmark har forbehold overfor retspolitik På nær fx parallelaftaler ift. ‘Fort Europa’

Regeringsgrundlaget ”Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU- samarbejdet om kampen mod organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder”. ”Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i”.

Udarbejdet af Michael B. Lauritsen Oplysningsforbundet DEO

ØVELSE: Opstil tre fordele og ulemper ved åbne grænser indenfor EU. Privat for jer og jeres familier, For Danmark, For EU, For verden Der må gerne tænkes utraditionelt

ØVELSE: Hvorfor/Hvorfor ikke en fælles retspolitik? Beslut jer for enten eller, og lav derefter en årsag- virknings-model med mindst fire trin, helt fra problemets rod til en løsning

ØVELSE: Hvad kommer først, hvad fører det til: Flygtningestrømme Organiseret kriminalitet Åbne grænser internt Fælles asylsystem Lukkede grænser eksternt Økonomisk vækst Fri konkurrence