Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Advertisements

Installationer Ventilationsanlæg.
- En historie om kulstoffets rejse
Mikrobiel dechlorering af TCE - molekylære teknikker til bestemmelse af tilstedeværelse og aktivitet af specifikke nedbrydere Carsten Suhr Jacobsen, GEUS.
Kaskelotten.
Historien om en selvskabt fyringsolieforurening
Alternative Feltmetoder MIP-sonderinger og kerneboringer
CO2-emission og -reduktion fra fremstilling af cement
Arsen i grundvandet og betydningen af reaktivt organisk materiale
Brintsamfund.
Miljømæssig redegørelse og risikovurdering
Arnes vindmølle.
Anvendelse af risikovurderingsmodel
Danmarks første CO 2 neutrale skole Projektudkast #4, februar 2009.
Rent vand Naturfagenes samspilsmuligheder: Kemi & samfundsfag
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
9. Supplerende rapporter
1.Projektopgave i natur og teknik
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Luft- og vand varmepumpe
Energioptimering af boliger
Sortkrudt Fremstilling og Kemi.
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Risikovurdering på lokalitetsniveau – hvad tænker Miljøstyrelsen? Fagsession om risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsforurening - fra.
Nitrogen (N2) % Oxygen (O2) % Argon (Ar) % Carbon dioxide (CO2) %
Syrer og baser Repetition 2007.
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Jeopardy carboxsylsyre Etster.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet? Ida Damgaard, 26. september 2013.
Møde i ATV Jord og Grundvand 28
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Erfaringer med biologisk nedbrydning af kulbrinter i jord og grundvand
ATV Vintermøde Idekatalog - Indeklimaforanstaltninger AVT Vintermøde 2009 Idekatalog til udvælgelse af afværgeforanstaltninger til sikring.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
EFFEKT AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN: SIMULERING AF MASSEFJERNELSE OG MASSEFLUX FRA EN DNAPL KILDE Civilingeniør Ida Vedel Jørgensen, DTU Miljø.
Grundvandsrensning på en MTBE-forurenet lokalitet
Väder- och Klimatförändringar
ISOTOPFRAKTIONERING ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening
Energi - hvad er det?.
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Dansk Miljørådgivning A/S ATV Gå hjem møde 3. Juni 2008 Termisk session Monterey 08 Thomas Hauerberg Larsen (billedmateriale fra Terratherm/TRS/SRS/Orbicon)
1 Projekterings- parametre til afværge Jens Peter Nielsen - Rambøll Christian Andersen – VJ ATV Vintermødet Vingsted 2009.
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
JAGG version 2.0 Workshop om ny JAGG brugerflade Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV MØDE Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret 11.
BRINT Af Alexander og Wootae.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
Økologiske grundbegreber
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
\Vingsted 2009\ Præsentation-LXW.ppt I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 FULD SKALA TEST AF ZVI-CLAY METODEN TIL OPRENSNING.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Fe-PO 4 3- orgP PO 4 3- Al=PO 4 3- NH 4 + orgN NO 3 - urea aminosyrer NPO2O2 H2SH2S Ilt-, næringsstoffluxe og stofpuljer Intern belastning i fjorde og.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Selenberigede gødninger til græs -set fra køernes side Grovfoderseminar 2006 Landskonsulent Ole Aaes.
Hvad er redoxreaktioner
Forædling af floatglas Anvendelse af forskellige glastyper i byggeindustrien.
Fotosyntese Fokus på energi
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
20. september Udvalgsmøde
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Præsentationens transcript:

Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark ATV Vintermøde 11. marts 2009 Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark Henrik Aktor, AKTOR innovation Hans Skou, Region Syddanmark Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Henrik Steffensen, NIRAS

En problemstilling i en teknisk løsning Mennesker Miljø forurening Risikovurderingen Metode/løsning

Teknisk løsning = ISTD K K S S K K S S HV-prolog Samleluft-innova P Damp HV (ler) P K K Damp aquifer Til bæk S S Luft fyldlag

Problemstilling = Hvad sker der med sedimentet ?? PCE CO2 O2 N2 H2O Problemstilling = Hvad sker der med sedimentet ?? O2 N2 Opvarmning Vacuum: 600 Nm3/time = 1.5 mio. Nm3 ISTD: 600.000 kWh = 2.300 GJ Damp: 2.000 tons = 4.500 GJ Energi: Afbrænd 175 ton olie/naturgas CO2: ca. 500 tons Kan vi spore evt. nedbrydning (pyrolyse) af PCE in-situ ??

Massebalancer kulstof PCE CO2 O2 N2 H2O Massebalancer kulstof O2 N2 Opvarmning 2300 m3 3700 tons jord; 800 m3 vand 500 kg PCE = 73 kg C + 427 kg Cl 5.000 kg organisk kulstof Proces for 2300 m3 moræneler C-CO2 (kg) CO2 i poreluft < 1 PCE (20 % oxideret = 100 kg) 15 Oxidation af naturligt organisk kulstof 250 – 2500 Fordampning af uorganisk kulstof – Opløst 20 – 40 Udsyring af uorganisk kulstof – Fast fase 140 – 1400

Massebalancer klorid 2300 m3 Proces for 2300 m3 moræneler Cl (kg) PCE CO2 O2 N2 H2O Massebalancer klorid O2 N2 Opvarmning 2300 m3 3700 tons jord; 800 m3 vand 500 kg PCE = 73 kg C + 427 kg Cl 5.000 kg organisk kulstof Proces for 2300 m3 moræneler Cl (kg) PCE (20 % oxideret = 100 kg) 85 Klorid opløst i porevand og elektrisk dobbeltlag 80 Klorid i lermineraler <1 ?

PCE og klorid i grundvand

Frigivelse af klorid ved reduktiv deklorering opløsning PCE DNAPL Reduktiv deklorering

Frigivelse af klorid ved reduktiv deklorering opløsning PCE => cisDCE + Cl DNAPL 166 mg PCE = 97mg DCE + 71 mg Cl absorption

Massebalancer [CO2] = ca. 0,1 % = 1600 kg 2300 m3 PCE CO2 O2 N2 O2 H2O O2 N2 Opvarmning 2300 m3 3700 tons jord; 800 m3 vand 3.500 kg PCE = 500 kg C + 3.000 kg Cl 5.000 kg organisk kulstof

Massebalance for TOC (før og efter ISTD)

Massebalance for pyrit (før og efter ISTD)

Pyrit forsvinder pga. oxidation FeS2 + 15/4O2 => ½Fe2O3 + 2SO3 SO3 + H2O => H2SO4 Massebalance for 2300 m3 1.000 mg/kg (pyrit) => 1.600 mg/kg (svovlsyre) 3.000 – 4.000 kg pyrit => 5.000 – 7.000 kg svovlsyre Korrosion…..?

Konklusion Betydelige geokemiske konsekvenser ved anvendelse af ISTD Optimale betingelser for pyrit oxidation med tilførsel af varme og ilt Pyrit opvarmning i fugtig iltholdig atmosfære danner svovldioxid og svovltrioxid med forøget risiko for korrosion i tekniske systemer Der er også øget risiko for frigivelse af tungmetaller til sedimenterne. Risikoen vil være størst i sandede/grusede sedimenter. Der var ingen signifikant reduktion i sedimenternes TOC

Tak for opmærksomheden