Peter Nedergaard: Konstruktivisme Rødderne 2. Kritikken af naturalismen Kuhn Sproget

Konstruktivismens rødder: Immanuel Kants løsning af Humes problem, om at man ikke kan sanse kausalitet. Vågnede af den ”dogmatiske slummer”. Erkendelsen sker gennem ”rene” begreber vedrørende forståelse af tid, rum, kausalitet osv. 4. I alt 12 ”rene” begreber. 5. Disse kategorier findes i bevidstheden og ikke i tingene selv (som naturalismen hævder).

Konsekvensen af Kant Vi erkender via begreber. Vore sanseindtryk ordnes under en kategori, som gør, at vi kan sige noget om virkeligheden i tid og rum. Det sørger forstandskategorierne for. Betyder ikke, at virkeligheden (das Ding an sich) ikke findes. Kant beskæftiger sig med epistemologi.

Konstruktivistisk samfundsvidenskabelig kritik af naturalismen Der er en fundamental forskel mellem den naturlige og den sociale verden. Kausalitet spiller en rolle som i naturvidenskaben. Men det gør mening også til forskel fra naturvidenskaben. Menneskers politiske adfærd er FOR kompleks til at lade indfange i kausalforklaringer.

Whewells kritik af naturalismen Den er metodologisk forkert. Man har misforstået Bacons begreb om induktion og troet, at den var teorifri. Men videnskabsfolk begynder aldrig med ”ren” partikulær induktion. Videnskabsfolk begynder altid med et spørgsmål. Og man forestiller sig altid mulige svar = hypoteser.

Kuhn: Viden er historisk betinget Viden i videnskaben er historisk af natur. Der finder ikke nødvendigvis en stadig akkumulering af viden sted. Videnskabsfolk er dybt afhængige af at følge etablerede sandheder: Konceptuelt, teoretisk, instrumentelt, metodologisk.

Kuhns paradigmebegreb Paradigme = samling af overbevisninger, værdier, teknikker osv. Fælles for medlemmer af et givent videnskabeligt samfund. Normalvidenskab = løser gåder inden for det hidtidige paradigme. Videnskabelig revolution = paradigme bryder sammen, nyt opstår. Baseret på naturvidenskaben – Kopernikus – Einstein. Men paradigmebegrebet fik især fodfæste i samfundsvidenskaben.

Whewell om viden Viden stammer ikke i hovedsagen fra sanseindtryk Som Locke og empiristerne hævdede Viden er social og ikke–personel Førte til disciplinen – Videnssociologi – Wissenssociologie

Ideer Sanseindtryk/ perceptioner er betinget af ideer. Forudgående viden er nødvendig og integreret i ethvert forskningsprojekt. Bør og vil ofte blive formuleret som initiale hypoteser. Ny viden opstår ifølge konstruktivismen som konkurrerende fortolkninger.

Institutioner betinger hermeneutik Verstehen (human) versus Erklären (natur). Hermeneutik: Skiftende fortolkninger mellem del og helhed. Menneskelig virksomhed afsætter sig spor i form af institutioner og strukturer. Som igen determinerer menneskelig adfærd. Vi ser verden gennem disse socialt skabte fænomener.

Sprog og konstruktivismen Kuhn: Facts er afhængige af sproget, som de omtales i. Naturalismen: Sproget er alene et redskab. Hvor igennem observationer og viden udtrykkes.

Linguistic turn Den sproglige offensiv mod naturalismen. Ords mening bestemmes af den sociale kontekst. Strukturalismen: Focault, Lacan, Althusser, Poulantzas. Ideologi vigtigt – holder den herskende klasse ved magten sprogligt. Påtvinger samfundet et undertrykkende sprog. Dekonstruktion heraf.

Konstruktivismen – opsamling Ontologi: Den sociale verden er menneskeskabt. Verden udenfor sproget er uinteressant for samfundsvidenskaben. Erkendelsesteori: Pluralisme = sanseindtryk, fornuft, indføling, dialektik, forståelse. Metodologi: Identificere de socialt herskende mønstre via analyser af sproglige udtryk. Kritisk dekonstruktion heraf. Intet klart metodologisk hierarki.