Trivsel for alle Ans skole 14. April 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

Trivsel - et fokusområde
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Gammelheds-Philosophy
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN
Børns sociale liv med digitale medier
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
BAGSVÆRD FORT´s INFO-SKÆRM.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Hvad gør livet så værdifuldt?
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN MOBNING SLADREHANK MEDLØBER DUKS TRUSLER.
Psykoedukation til unge i OPUS
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Program Velkomst – Allan Nyt fra matriklen – Allan og Lars
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Lærerprofessionen.
Forældre fremmer fællesskabet
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Forældremøde X årgang.
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
Det gode klasserådsarbejde
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Forældremøder på Kalbyris
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Relationer – børn og voksne
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
Børns omsorgssituation og trivsel
Kontaktforældremøde den 12/1-12 Kontaktforældrerollen?
Hvordan du bliver lykkelig. 1. Have et mål 2.Smil altid.
Velkommen til Nordregårdsskolen
Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Børn og unge med handicap siger deres mening
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Børn og unges sociale liv online
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Inklusion og Specialviden
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
KICKSTART DET GODE SAMARBEJDE
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Forældrenetværk i Stampe. Hvem er Stampe? Hvorfor lave forældrenetværksgrupper Kort oplæg om forældrenetværksuddannelsen Leg med spørgsmål Netværksmøderne.
Frederikshavn Kommune 23. nov. 2016
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Trafikpolitik for (skriv skolens navn)
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Præsentationens transcript:

Trivsel for alle Ans skole 14. April 2011

Aftenens program Kort præsentation Børn anno 2011 Hvad betyder trivsel for barnet ? Hvad kan skolen gøre ? Hvad kan forældrene gøre for at styrke trivslen ? Konkrete ideer

Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Social- / Familieafdeling Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel

Børn anno 2011 Værdisøgende – hvad er rigtigt - og hvad er forkert. Engagerede og omsorgsfulde forældre Rollemodeller søges Alle børn er ”særlige” børn Leger de er voksne Optaget af hvordan forældre taler sammen, til og om andre ”der findes ingen almindelige børn” Bange for at skuffe forældre Børn har brug for: Rammer, Retning og Relationer Hvert 7. barn har forældre, der ikke har forudsætninger for at skabe et godt børneliv

Inddeling af større børn 64% - De integrerede børn. - Børn der har let ved at tale med mindst én voksen og én type venner 16% - De voksnes børn. - Børn der har let ved at tale med mindst én voksen, men ikke med venner 14 % - Kammeratskabsgruppens børn. - Børn der har let ved at tale med mindst én gruppe venner, men ikke med voksne 6 % - De isolerede børn. - Børn der ikke har let ved at tale med hverken voksne eller venner. (Fra undersøgelse af samtlige unge 10-14 årige i Greve kommuneved Per Schultz Jørgensen og Bo Ertmann)

Unge og kriminalitet Fl. Balvig 1989 1999 2005 2010 De lovlydige 25,1 35,9 39,4 48,3 Flertallet 66,2 57,5 52,2 45,7 De erfarne 6 4 6,3 4,6 Gengangerne 2,7 2,6 2 1,4

Børn lærer også af modstand Curling-forældre og hjælpeløse børn Servicemedarbejderen/ hjemmehjælp til barnet Advokaten – online med barn via mobil Børn lærer af at takle konflikter selv I skal turde stå på sidelinjen

Eksempler der skaber mistrivsel De ”stærke” drenge ( som er gode til sport) går sammen – og holder altid 2-3 ”usynlige” drenge udenfor. De ”usynlige” drenge – er ikke nødvendigvis svage – de kan bare noget andet som ikke sættes så højt i det sociale fællesskab de er i pt. En dreng har det svært derhjemme –reagerer dårligt i det sociale samvær med andre børn. Træd til som rollemodel. En dreng inviterer til fødselsdag – ingen kommer En markant pige i klassen inviterer ikke alle til fødselsdag. En dreng presses af nogle andre til at stjæle slik i kiosken – for ellers kan han ikke være med i legen Forældre der ikke vil have at deres ønskebørn skal være sammen med ”dårlige” børn En pige i klassen er svær at lege med – de andre vælger hende fra. Forældrene vil ikke ”tvinge” deres barn til at lege med hende.

Skolen er et dejligt sted 97 % af elever er rigtig glade for skolen - Lad deres historie fylde Forældre der taler positivt om skolen får positive børn der er glade for at gå i skole, og lærer mere !!

Hvad kan skolen gøre? • Sikre tydelige veje for kommunikation – hvem går man til når forældre/ lærere/ elever oplever bekymring. Som udgangspunkt – se altid om der er ting omkring et barn, der kan ændres frem for at se barnet som problemet – LPmodellen ! Lav rutiner og systematik i forhold til at sikre sociale netværk – helt fra indskolingen. Dyrk trivselsambassadørerne – klæd dem godt på. Reager hurtigt – og helst proaktivt på signaler, henvendelser osv.

Eksempel på trivselspolitik

www.klassetrivsel.dk

Hvad kan forældrene gøre for at styrke trivslen ?

Forældrene er en stor ressource En forældregruppe i en klasse på 25 elever består af: 50 hjerner, 50 forskellige faglige baggrunde, mindst 50 forskellige kendskaber til lokalområder og lokale kulturer, historie mv., mindst 500 års sammenlagt erfaring med job, fritidsinteresser, hobbies mv.

Ressourcebanken Fortæl hvad du kan bidrage med i : Undervisningen Klassefællesskabet Fritiden Alles erfaringer er lige meget værd : Kan du fortælle om junglen eller kan du sy kostume dragter til klassens teater? Ved du alt sælerne i Grønland eller kan du sømme en skaterrampe sammen? Er du hamrende dygtig til at sejle en kano eller er du god til at styre klassekassen?

“Ha´ det godt heden”: Hils på hinanden om morgenen, og husk at hilse på de andre børn. Hav en kop kaffe klar når et barn på besøg hos dig bliver hentet. Og hav tid til lidt snak. De forældre der tager kontakt til en tilflyttende familie, og byder dem velkommen, eller Den klasse der har lavet en ”velkomstpakke” til barn og forældre. Den hjælpende hånd, når noget er svært – tilbyd at tage et andet barn med til fælles aktivitet, hvis forældrene ikke kan deltage. Når man som forældre oplever, at der er nogen der gør noget der går ud over, hvad de egentlig behøvede. Smilet man møder Den lille overraskelse i dagligdagen

Konkrete idéer Legegrupper på tværs af klassens sociale grupperinger. Lav legegrupper om til spisegrupper, når børnene bliver lidt ældre (de skal selvfølgelig selv lave maden sammen). Lad børnene overnatte ved hinanden – det giver tryghed ved andre voksne, og giver børnene mulighed for at se hinanden i et ”andet lys” Far/søn fisketuren – eller mor/datter på shopping. Gode fødselsdage med alle – eller alle piger/drenge - Fortæl dit barn at det spændende ved fødselsdage er ,at de er forskellige – og lad nu være med at køre det op på et niveau, hvor alle ikke kan være med

Der skal en hel landsby til at opdrage en ung (Indiansk ordsprog )

Kontakt din SSP-konsulent   SSP-konsulent Jørgen Pedersen Silkeborg kommune mobil: 2176 4168 mail: jpe@silkeborg.dk web: www.ssp-silkeborg.dk Postadresse: SSP-kontor Chr. d. 8. vej 2D, 1. sal 8600 Silkeborg