Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Stillads- typer & klasser Rækværk HAKI + blandet Hovsa!!! Blandet
Advertisements

EN og DE DANSKE REGLER - Anders Elbek, Teknologisk Institut, Certificering.
252 kg Punkt 1. Først beregnes betonbjælkens vægt.
Arbejder på vandinstallationer tilsluttet
Bestemmelse af luftmængder og kanalstørrelser
HUSKELISTE TIL CE-mærkning EN
BIM-baserede tilgængelighedsanalyser af bygninger -Anders Ekholm og Jan Karlshøj (studerende Tania Dehlbæk) Ørestad, den 2. november 2011 Jan Karlshøj,
Tekniske installationer Forsyningsledninger
Vejtrafikstøj Vejtrafikstøjs genevirkninger Beskrivelse af støj
Plan vedrørende forestående byggeri/renovering af SFO/indskoling 2014
Byggeri og Teknik.
DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF BYGNINGER Ved: Poul Arendrup og Jan Tang
Tagformer i forskellige lande
Funktionsbaserede brandbestemmelser
Varmeteori.
Planlægning af mængdeudtaget
Dansk Byggeri Tolerancer/grænseflader fagene imellem
Sådan energitjekkes indeklimaet
Sådan energitjekkes klimaskærmen
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Onsdag d. 21 januar 2009 Arbejdstilsynets krav til indretning af køkkener FØDEVARESTYRELSENS SEMINAR OM MADORDNINGER I DAGINSTITUTIONER.
ETA-Danmark | Sikkerhedsbranchen
BIM-kontor i samarbejde med administrationen
Funktionsbaserede brandkrav
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Brandkursus Datalogi Teori Øvelser Opsamling AU baggrund Brand teori
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Forenklede Byggeregler Koncernprojekt med EBST SBi-anvisning til Bygningsreglementet.
. AlmenBolig+ Beboermøde II Tømmergården. Program for beboermøde d. 13. juni 2016 ​ 1. Velkomst ​ 2. Status på byggeriet ​ 3. Hvad skal og må jeg gøre.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BEK 1314 af ) Formål: - Gennemføre regelforenklinger.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Aarhus Kommune Miljø & Teknik Vitas arkitekter Aps Halmstadsgade Aarhus N. Gruppe: 10 Kopi til: Stadsarkitektens kontor v/Ib Hilmer 7. Marts 2014.
Samletanke.. Samletanke DS 432 Afløbsinstallationer med samletank   Samletanke må kun tilsluttes afløb, der ikke kan bortledes tilfredsstillende på.
Bygningsreglement 2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut BYGGELOVSDAGE JAN 2007.
Brandsyn. Hvad siger loven…  Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage brandsyn af 1) Brandfarlige.
DABYFO kredsmøde i Odsherred 2. september 2015 Dispensation fra kravet til parkering i henhold til byggeloven Jens Bendix, Slagelse Kommune.
Det kan gå galt, hvis det ikke er personsikkerhedsglas...!
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Brandbeskyttende glas Center for glas og alu. Br10 kap. 5.1 stk. 1  Bygninger skal udformes og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
BR10 Opgave Kapitel 4 Konstruktioner 4.1 Generelt Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod ? Fundering skal ske.
BR10 Opgave Kapitel 2 bygnings regulerende bestemmelser Grundens størrelse Hvor stor skal en grund være til et fritliggende enfamiliehus ? Kommunalbestyrelsen.
BR 007Dansk BygningsinspektørForening Høringssvar DBF Overordnet vurdering Mening, indhold og det administrative. Ikke detaljeret på de tekniske krav,
BR10 Opgave Kapitel 3 bygningers indretning Adgangsforhold / tilgængelighed Hvor stort et areal skal der være foran en yderdør ? Foran en yderdør skal.
BR10 Opgave Kapitel 6 Indeklima Luftkvalitet – Ventilation - beboelsesbygninger Særskilt wc-rum og bryggers Tilførsel af luft? Opholdsrum – tilførsel af.
By- og markedsfester – nye regler !
Ændring i og af brandbestemmelserne i BR15
Del 2 Bygningsarealer.
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
Let ydervægskonstruktion.
Facadepartier Vinduer, udvendige døre, brystninger og tagkonstruktioner hører ind under afsnittet FACADEPARTIER.
BR10 Opgave Kapitel 3 bygningers indretning
BR10 Opgave Kapitel 4 Konstruktioner 4.1 Generelt
Nyt bygningsreglement
BR10 Bygningers indretning.
Målestok forhold Lars Alexander Clark.
BR10 Bebyggelses regulerende bestemmelser.
LLIF – Skitseforslag 2 til evt. tilbygning
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013
Materialegodkendelse
BR18 orientering om det nye bygningsreglement
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
Udkast til ændring af bygningsreglement 2018
BR10 Energiforbrug.
BR18 - Dokumentation af indplacering i brand- og konstruktionsklasser ved ansøgning og færdigmelding. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri.
Stikprøvekontrol af de tekniske emner
DABYFO kreds Vestsjælland Onsdag den 15. maj 2019
Anvendelse af love og anvisninger
Præsentationens transcript:

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Eksempler med alternativer Bygger på traditionelt byggeri og erfaringer Formål med eksemplerne i teksten Ny struktur EKSEMPELSAMLING Det gamle kapitel 6 Dog et større anvendelses område Sektionering<>sprinkling Med flere begrundelser for at øge forståelsen vide hvorfor det er som det er Her ses der nye struktur tydeligt

Eksempelsamling Struktur Generelt Flugtvejsforhold Konstruktive forhold Brandtekniske installationer Brand- og røgspredning Redningsberedskabets indsatsmulighed Samme som kapitel 6 Direkte se eksempler på løsning af krav

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri - Generelt Brandstrategi for bygningen Mål og principper for det ønskede brandsikkerheds niveau Bygningens udformning og anvendelse Evakueringsstrategi Brandsikringssystemer Indhold af brandteknisk dokumentation Anvendelse, placering aktive og passive systemer indsatsmuligheder mv. Bruges i forbindelse med byggesagsbehandlingen Stor eller småt afhængigt af projektet Fastlæggelse af strategien - forslag til hvad der kan indgå i forarbejderne til en strategi Anvendelse PLACERING Flugtvje Passiv Aktiv Brandvæsen Hvordan kan man dokumentere podukter og materialer – Drift og vedligehold – planer

Eksempelsamling Brandteknisk dokumentation Bygningens placering på grunden Situationsplan, brandmæssig adskillelse i forhold til skel og andre bygninger på samme grund Flugtvejsforhold Flugtvejsstrategi, total evakuering, zone evakuering, sikkert sted, det fri Indhold af brandteknisk dokumentation Anvendelse, placering aktive og passive systemer indsatsmuligheder mv. Bruges i forbindelse med byggesagsbehandlingen Stor eller småt afhængigt af projektet Fastlæggelse af strategien - forslag til hvad der kan indgå i forarbejderne til en strategi Anvendelse PLACERING Flugtvje Passiv Aktiv Brandvæsen Hvordan kan man dokumentere podukter og materialer – Drift og vedligehold – planer

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Brandteknisk dokumentation (II) Dokumentation byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Kontrolplan for bygningen og installationer Anvendte standarder mv. Indhold af brandteknisk dokumentation Anvendelse, placering aktive og passive systemer indsatsmuligheder mv. Bruges i forbindelse med byggesagsbehandlingen Stor eller småt afhængigt af projektet Fastlæggelse af strategien - forslag til hvad der kan indgå i forarbejderne til en strategi Anvendelse PLACERING Flugtvje Passiv Aktiv Brandvæsen Hvordan kan man dokumentere podukter og materialer – Drift og vedligehold – planer

Bygningsdele og materialer Dokumentation af brandmæssige egenskaber En beregning En brandprøvning efter gældende standarder CE-mærkning Kommissionsbeslutninger MK-godkendelse eller tilsvarende ordning, så længe et nyt europæisk grundlag ikke er eneste mulighed

1.6 Brug af brandtekniske installationer Nye standarder Henvisning til www.EBST.dk

Information Flugtvejsforhold

Eksempelsamling Flugtvejsforhold Generelt Antal flugtveje Bredde af flugtveje samt døre til og i flugtveje Udformning af flugtveje samt døre til og i flugtveje Brandmæssig adskillelse af flugtveje Passager i brandceller Redningsåbninger Trapper, trapperum, elevatorskakte og luftsluser

Flugtvejsforhold Generelt Flugtveje Gangarealer, flugtvejsgange, flugtvejstrapper Anvendes kun til trafik Gange kan dog indrettes til andre formål ikke gennem anden bolig- eller erhvervsenhed (evt. udlagt som fællesareal) Elevatorer, rullende fortove, automatiske døre mv. kun anvendes, hvis de ikke blokerer

Kapitel 3.2 Adgangsforhold Døre min. 77 cm fri bredde Gange, altangange, forrum, plads foran elevatorer min. 1,3 m Trapper min 1,0 m Reposer min. 1,3 m Værn ved luftsluser og altangange min. 1,2m

Kap. 3 Bygningens indretning NY 3.2.2 stk. 1 Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. (3.2.2 stk.1) De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også opfylde bestemmelserne i kap. 5 (brand) om flugtveje.

Flugtvejsprincipper

Flugtvejsprincipper + Undervisningslokaler med øget brandrisiko

Flugtvejsprincipper Mere end 150 personer - evt. yderligere en flugtvej pr. 200 personer

Flugtvejsforhold Antal flugtveje Brandceller med én flugtvej • Brandceller i anvendelseskategori 1 med et areal på under 150 m2 og beregnet til få personer. • Brandceller i anvendelseskategori 1, 2, 4 og 5, hvor underkant af redningsåbning er tæt på terræn, hvilket typisk er op til 2,0 m over terræn. • Boliger i anvendelseskategori 4.

Flugtvejsforhold Antal flugtveje

Flugtvejsforhold Antal flugtveje

Flugtvejsforhold Antal flugtveje

Flugtvejsforhold Antal flugtveje Brandceller i to etager Udgange på begge etager Gårdarealer, tagterrasser mv To udgange

2.2 Antal flugtveje Tabel 2.1 *Se afsnit 2.3 vedrørende fri bredde. Antal personer pr. rum Den enkeltes dørs mindste fri bredde (cm) Dørenes samlede mindste fri bredde (cm) Antal uafhængige døre til flugtvej** Antal uafhængige flugtveje Mellem 150 og 349 120* 150 - 349* 3 2 Mellem 350 og 549 350 – 549* 4 Mellem 550 og 749 550 – 749* 5 Mellem 750 og 949 750 – 949* 6 Mellem 950 og 1.149 950 – 1.149* 7 Tabel 2.1 *Se afsnit 2.3 vedrørende fri bredde. ** Døre til flugtveje fra en brandcelle kan ofte anses for at være uafhængige, hvis de ligger i en afstand af mindst 5 meter.

Flugtvejsforhold Bredde af flugtveje samt døre til og i flugtveje Minimumskrav i kap. 4 (niveaufri adgang) Bygninger med mange personer min. 10 mm pr. person, som fordeles ligeligt, dog under hensyn til normalt adfærdsmønster Rum til mere end 150 personer min. 2 personer ud samtidigt. Dvs. døre min. 1,2 m. Døre fra opholdsrum i anv. Kat. 6 min. 1,2 m og gange min. 2,4 m. Håndlister

Eksempelsamling Flugtvejsforhold Pladsfordelingsplaner

Brandmæssig adskillelse af flugtveje Døre samme brandmodstandsevne som væg, dog Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtvej E 60-C (F-60) Dør mellem gang der er flugtvej og de rum som den betjener EI2 30 (BD-dør 30 M), dog EI2 30-C (BD-dør 30) mod depotrum o.lign. Dør mellem flugtvejsgang og baderum/wc-rum mv. ingen krav

Brandmæssig adskillelse af flugtveje Dør mellem trapperum eller elevatorskakt og flugtvejsgang E 30-C (F-dør 30) Døre til opdeling af flugtvejsgange pr. 50 m, dog 25 m natopholds-bygninger CSa Selvlukkende røgtæt dør

Underkant redningsåbning maks. 1,2 m over gulv

Trapper, trapperum, elevatorskakte og luftsluser Adgang til kælder fra trapperum Over håndstigeredningshøjde - over det fri Undtagen boliger med altaner og inden for drejestige højde Adgang til kælder fra elevatorskakt

Sikkerhedstrappe og luftsluser Sikkerhedstrappe - eget trapperum uden brændbart materiale bortset fra håndlister Luftsluse - åben mod facaden til udluftning af røg

Bygningsdele og materialer Dokumentation af brandmæssige egenskaber En beregning En brandprøvning efter gældende standarder CE-mærkning Kommissionsbeslutninger MK-godkendelse eller tilsvarende ordning, så længe et nyt europæisk grundlag ikke er eneste mulighed

Hidtidige system Europæiske system Materiale Reaktion på brand Brandklassifikation Hidtidige system Europæiske system Materiale Reaktion på brand Beklædninger Brandbeskyttelsessystem Brandmodstandsevne Brandmodstandsevne Brandbeskyttelsessystem Gulvbelægninger Gulvbelægninger Tagdækninger Tagdækninger

} Materiale klasse Ubrændbart Klasse A og B materiale Reaktion på brand A1 Ingen tillægsklasser A2 B s1, s2, s3 C d0, d1, d2 D E d2 F Tillægsklasser s1, s2, s3 Røgproduktion, d0, d1, d2 Brændende dråber og partikler } Materiale klasse Ubrændbart Klasse A og B materiale

Brandklassifikation Reaktion på brand, eksempler på klassifikationer A2 - s1, d0 Ubrændbart B - s1, d0 Klasse A D - s2, d2 Klasse B

Brandklassifikation Gulvbelægninger Hidtidige Europæiske Klasse G Gulvbelægning A1fl A2fl Bfl Cfl Dfl Dfl-s1 Efl Ffl A2fl-Dfl kombineres med s1(begrænset røg) eller s2 (ingen krav til røg)

Brandklassifikation Tagdækninger Hidtidige Europæiske Klasse T tagdækning Broof(t1) Froof(t1) Broof(t2) Froof(t2) Broof(t3) Croof(t3) Droof(t3) Froof(t3)

Classified without further testing Classified without testing Euroklasse A materialer Tagdækninger Træbaserede plader Solid wood panels High-pressure decorative laminates Mineral wool products Strutual timber Plastisol coated steel Metal faced sanwich panels Gypsum plasterboard Resilient textile and laminate floor coverings

Konstruktionstræ Konstruktionstræ: Visuelt og maskinelt sorteret med densitet min. 350 kg/m3 og tykkelse min. 22 mm Limtræ med densitet min. 380 kg/m3 og tykkelse min. 22 mm D-s2, d0

Brandklassifikation Brandmodstandsevne

Brandklassifikation Brandmodstandsevne Hidtidige system Europæiske system BS R Bæreevne BD E Integritet F I Isolation W Stråling M Mekanisk påvirkning C Selvlukkende S Røggennemtrængning

Brandklassifikation Brandmodstandsevne Hidtidige Europæiske BS 60 R 60 A2-s1, d0 (bærende) REI 60 A2-s1, d0 (bærende og adskillelende) EI 60 A2-s1, d0 (Ikke-bærende men adskillelende) BD 60 R 60 (bærende) REI 60 (bærende og adskillelende) EI 60 (Ikke-bærende men adskillelende) F60 E60

Brandklassifikation Brandbeskyttelsessystem K1 10, K2 30, K260 Klasse 1 Beklædning K1 10 B-s1,d0 Klasse 2 Beklædning K1 10 D-s2,d2 Brandbeskyttel- K2 30 eller K2 60 sessystem 30, 60

Sammenhæng mellem gældende brandklasser og de nye europæiske brandklasser

Eksempelsamling Konstruktive forhold Isoleringsmaterialer i konstruktioner Definition 300 kg/m3 Lempelser Klasse A generelt / Klasse B udvidet anvendelse

Beregningsmetoderne Inputdata

Beregningsmetoderne Inputdata Kontor?

Brandbelastning kontorer 6.5.1 Overflader, eksplosion 6.5.2 Både inde og ude Begrænses til der hvor branden er opstået Udvendige overflader Brandmæssig opdeling Gennemføringer og skakte 6.5.3

Brandforsøg Initial Fires Kontor

Brandforsøg NIST- SP1021

Brandforsøg NIST- SP1021

Eksempelsamling Brandtekniske installationer Anlægstyper Valg af brandtekniske installationer Skema over krav Beskriver detaljer om de forskellige anlæg Nyttige oplysninger Røgalarmer – hvormange skal der vær Brndventilation – forskellige anlægstyper

Eksempelsamling Brandtekniske installationer Anlægstyper ABA, AVS, røgalarmanlæg, varslingsanlæg, brandventilation og røgudluftning, ABDL, flugtvejs- og panikbelysning, skilte og markeringer, slangevinder, redningselevator Valg af brandtekniske installationer Skema over krav Beskriver detaljer om de forskellige anlæg Nyttige oplysninger Røgalarmer – hvormange skal der vær Brndventilation – forskellige anlægstyper

Brandtekniske installationer DS/EN 12101 Effektivitetsfaktor er 0,4, hvis åbning ikke er testet Forklaringer Kort kollapstid Anvendes til fastlæggelse af branden og Vurdering af alarmeringstiden

Eksempelsamling Brand- og røgspredning I det rum, hvor branden opstår I den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund Til bygninger på anden grund 6.5.1 Overflader, eksplosion 6.5.2 Både inde og ude Begrænses til der hvor branden er opstået Udvendige overflader Brandmæssig opdeling Gennemføringer og skakte 6.5.3

Eksempelsamling Brand- og røgspredning Antændelse/udluftning Indvendige overflader – Nedhængte lofter Udvendige overflader – Tagdækninger Brandmæssig opdeling – Brandceller/Brandsektioner Afhængigt af installationer Trapperum mv. Gennembrydninger Stabilitet Brandkam Vinkelsmitte

Eksempel-samling Brand- og røgspredning

Brandsektionsstørrelser

Brandsektionsstørrelser

Brandsektionsstørrelser

Brandsektionsstørrelser

6.5.1 Overflader, eksplosion 6.5.2 Både inde og ude Begrænses til der hvor branden er opstået Udvendige overflader Brandmæssig opdeling Gennemføringer og skakte 6.5.3

Eksempelsamling Redningsberedskabets indsatsmulighed Adgangs- og tilkørselsmuligheder Røgventilation Slukningsmulighed Evakuering fra høje bygninger

Eksempelsamling Redningsberedskabets indsatsmulighed

Røgudluftning trappe mv. Oplukkeligt vindue med en højde og en bredde omkring 0,5 m. Eller En røglem, manuelt oplukkelig lem med en lysning på mindst 1 m², som skal kunne åbnes let fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift ”Røglem”. OH 7

Eksempelsamling Redningsberedskabets indsatsmulighed Røgventilation af kælder og tagrum 0,5 % af gulvarealet eller et luftskifte på ca. 6 gange i timen Evakuering fra høje bygninger