Evolution

Urhavet Man mener at livet er opstået ved lynnedslag i urhavet. Forskere har vist at der kan opstå aminosyrer og sukker ved at lede elektriske gnister gennem en blanding af vand, brint, ammoniak og metan. Netop den sammensætning man mener urhavet havde. Aminosyrer kan danne proteiner og kulhydrat er den mest brugte energikilde. Dette skete for 3800 millioner siden, og livet har altså udviklet sig siden.

Det første liv De første celler var prokaryoter (før kerne), og levede i vand. Prokaryoter er kendetegnet ved ikke at have en cellekerne. Det betyder at arvematerialet flyder rundt i cellen. Bakterier er prokaryoter. Senere udviklede disse encellede organismer sig til flercellede organismer. Det er sket ved mutationer, hvor organismen har opnået en fordel ved at bestå af flere celler. Cellerne er blevet mere specialiserede. De første flercellede organismer opstod for mellem 1400 og 800 millioner år siden.

Fra vand til land Efter at have udviklet sig i millioner af år i vandet, kunne de flercellede dyr bl.a. svømme og havde udviklet kredsløb til at transportere ilt og næringsstoffer til cellerne i kroppen. Nogle af disse dyr udviklede sig til arten vi kalder fisk. Fiskene der levede ved kysten og i søer blev af og til udsat for udtørring. De fleste døde, men nogle arter kunne overleve. Nogle arter udviklede efterhånden finner der var stærke nok til, at de kortvarigt kunne gå på jorden. De udviklede sig videre til at have deciderede ben, og huden blev tykkere så de ikke mistede væske.

Fra vand til land Det var en fordel at være på landjorden, da der ikke endnu fandtes rovdyr på land, som der gjorde i vand. Dog kunne dyrenes æg endnu ikke tåle at være på land, men måtte lægges i vand. De var altså udviklet til det vi kender som padder. De første padder opstod for cirka 340 millioner år siden. Landdyrene er udviklet ud fra disse padder. Dermed er vi altså også selv udviklet fra disse padder.

Arternes specialisering Padderne udviklede sig, så deres æg kunne lægges på landjorden. De blev samtidig bedre til at bevæge sig på jorden. De blev til krybdyr. Ud fra krybdyrene udvikles pattedyrene. Blandt andet blev temperaturen i kroppen konstant og den skællede hud blev til pels. En art kan defineres som en gruppe der kan få fertilt afkom.

Arternes udvikling

Variation Der er stor variation i dyre- og planteriget, selv inden for de samme arter er der stor variation. Som mennesker er vi også meget forskellige. Denne variation er meget vigtig i forhold til evolution. Hovedkilden til variation er mutationer i arvematerialet. De fleste mutationer er ikke gavnlige, men enkelte mutationer kan give en fordel. Det kan være en umiddelbar fordel, eller en fordel der først viser sig senere.

Naturlig selektion Naturlig selektion er videreførelse af de mest optimale varianter! Nogle varianter vil have en fordel frem for andre. Det kan være de er bedre til at finde føde, bedre til at klare tørke eller helt andre ting. De har altså større chance for at overleve i længere tid, og dermed vil de få mere afkom end artsfæller uden variations fordelen. Dermed vil den genetiske variant blive mere og mere almindelig. Det er det vi normalt forbinder med evolutionsbegrebet. Det er det Darwin kalder ’survival of the fittest’.

Evolution

Menneskets udvikling For 6 millioner år siden blev det nødvendigt for at aberne at kunne bevæge sig på landjorden, fordi skovene blev mindre og mindre. Nogle aber skulle overleve på græsstepper med højt græs. Her var det en fordel at kunne rejse sig op på to ben og se over græsset. Dette var grundstenen til at gå oprejst. Over de næste millioner år udviklede disse aber sig til efterhånden at gå oprejst, de var nu menneskelignende aber. Herudfra udvikledes de forskellige menneskeformer, kendetegnende ved større og større hjernekasse, og dermed større og større hjerne. Alle menneskearterne hedder Homo- plus noget mere. Homo betyder menneske. Menneskearterne stammer fra afrika, og forlod først kontinentet for 1,6 millioner år siden, hvorfor vides ikke.

Menneskets udvikling

Det moderne menneske Homo sapiens ’det tænkende menneske’ opstod for 200.000 år siden. Til at starte med var vi udelukkende udbredt i Afrika, Europa og Asien, og først for 30.000 år siden nåede mennesket til nord- og sydamerika. Vi er kendetegnet ved at have en stor kraniekasse, kortere arme end vores forfædre, og et tandsæt der viser at vi både spiser kød og planter.