Strobilurinresistens

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
EVOLUTION.
Advertisements

Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
Planteværn Online sygdomme og skadedyr
Resultater af ukrudtsforsøg ved Danmarks JordbrugsForskning S. K. Mathiassen, P. Kudsk & K. J. Fertin DJF.
Nordsjællands Landboforening
Anne Esther Christiansen DLG Sydsjælland-Møn
Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Lektion 3: Afvigelser fra Hardy- Weinberg ligevægt
Additiver tilsat Fungicider
Aproach® Det sikre strobilurin i byg.
Plantesygdomme på landbrugsplanter under ændrede klimaforhold
Status for strobilurinresistens Lise Nistrup Jørgensen Karin Thygesen Danmarks JordbrugsForskning Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Fra aminosyrer til enzymer
Bekæmpelse af kartoffelskimmel
Ghita Cordsen Nielsen Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
1 til bekæmpelse af kartoffelskimmel. 2 Generel information AktivstofCyazofamid Indhold400 g pr. liter FormuleringSC Ny kemisk klasse.
Effekt af præventive og kurative sprøjtninger i korn og frøgræs
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
Rådgivning og forebyggende indsats, herunder mærkning af midler Specialkonsulent Jens Erik Jensen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Enzymer KHPHH! Aminosyrer Proteiner Enzymer. Enzymer KHPHH! Aminosyrer Proteiner Enzymer.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Side 1 Nyt fungicid fra Bayer CropScience … på vej Flemming Larsen.
Calaris® - et nyt bredspektret ukrudtsmiddel til majs
Nyt om virus Y i kartofler
Antibiotika versus resistensgener hvem vinder våbenkapløbet?
Resistens mod bladplet, skoldplet og Ramularia i byg
snart i Danmark Godkendelse? /
Septoriasvampens følsomhed overfor triazoler i Danmark
Internationalisering af forskning og forsøg Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser – og dets konsekvenser for dansk planteavl Mogens.
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Agricultural Products - Ny virkningsmekanisme Til svampebekæmpelse i de danske kornmarker - Nyt svampemiddel Jørgen Lundsgaard, BASF Per Hedegaard, BASF.
DJF Flakkebjerg Mogens St. Hovmøller Den danske virulensovervågning af meldug og rust – hvad har vi lært? Mogens S Hovmøller Afd. for Planebeskyttelse.
Plantekongres januar 2005 Herning 1 Et nyt svampemiddel til anvendelse i raps Thorkild Amby BASF A/S Agro Nordic/Baltic Plantekongres januar.
Epoxiconazol - basis i moderne kornfungicider Planteproduktion 2004 BASF A/S Agro Nordic / Baltic Stefan Ulrich Ellinger.
Hvilke fungicider er bedst til hvilke sygdomme?
Skimmelmidler – Hvad kan de ? Bent J. Nielsen Plantekongres 9. januar 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Svampebekæmpelse – sidste nyt fra landsforsøgene Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Landskontoret for Planteavl Landbrugets Rådgivningscenter Herbicidresistens Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis? Konkrete strategier og bekæmpelsessforslag.
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år Manglende viden om regulering og forebyggelse.
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Skal strobiluriner fortsat bruges i hvede? Danske og udenlandske erfaringer.
Svampe og skadedyr – strategier i 2002 ved Ghita Cordsen Nielsen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Bedre end de bedste insektmidler
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 – bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Forsøg med svampe- og skadedyrs- bekæmpelse i 2007 Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
1 Forsøgsresultater med fungicider i hvede Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg
Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning.
Rangordning af fungicider til septoriabekæmpelse
Fungicidindsats på basis af sort og med fokus på kvalitet – herunder Fusarium Jens Ole Pedersen Planteavlschef i LandboSjælland.
Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets.
Fysiologiske pletter i korn
Fungicidresistens - status Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning.
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik.
Præparatkendskab SUME Lægemidler til produktionsdyr Antibiotika Vacciner Parasitmidler Hormoner Zinkoxid Smertestillende.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer
Seneste resultater fra Landsforsøgene
Cytoplasma Cellekerne DNA-molekyle Aminosyre tRNA Kvælstof-baser
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Præsentationens transcript:

Strobilurinresistens

Fungicidresistens afhænger af: Egenskaber ved fungicider Virkemåde/effektivitet/virketid Anvendelsesmåde Dosering/sprøjteinterval Antallet af sprøjtninger Egenskaber hos resistente svampe Fitness, evne til at overleve og reproducere Niveauet af sygdom Store angreb giver større selektion Egenskaber hos svampesygdommen Antal generationer/sporulering/spredning

Svampeceller Dithiocarbamater proteindannelsen Strobiluriner i ribosomer m.fl Strobiluriner mitochondrier Benzimidazoler cellekernen EBI’s endoplasmatic reticulum Phenylamider cellekernen

Biochemical Mode of Action Strobilurins Cytochrome b Cytochrome c1 ADP ATP Electron transfer

Hvordan udvikles strobilurin resistens? Den svigtende effekt opstår i et gen Aminosyren Glycin 143 bliver til Alanin 143. Stor ændring i følsomhed (100-1000) I 2002 er fundet en anden mutation F129 L, hvor phenylalanin bliver til leucin. 10-100 gange ændring i følsomhed Ændringerne påvirker den 3-dimensionelle struktur så strobilurinet ikke længere kan binde sig og virke.

Doserings diskussion Mutanter kan ikke bekæmpes ved at bruge højere dosering (2 ppm contra 500 ppm) Lav dosis kan efterlade en delpopulation som stadig er følsom. Som kan indgå i konkurrencen med resistente isolater Høje doseringer kan udrydde alle de følsomme og kun efterlade de meget tolerante eller resistente. Fitness vigtig for doseringens betydning

Effekt af dosering på forholdet mellem R:S hos Septoria tritici EBI fluquinconazole EBI+1/8 Amistar 1/8 ¼ ½ 1,1 a 1,2 a 1,7 b 1,0 a 1,3 a 1,4 a Ubehandlet smitte med blanding som indeholder 50% EBI resistente isolater og 50% følsomme isolater Kilde; Mavroidis & Shaw 2002

Bygmeldug 2001 strobilurinresistens 10 20 50 Kilde: EpiLogic

Strobilurinresistens hos bygmeldug i 2002 r/R S/r r R r R S R S R = >10% r = <10% S = no detection (bioassay) S Kilde: Syngenta

Effekt af stobilurin på bygmeldug i 2002 2 forsøg Produkt % Meldug Udbytte og merudbytte Hkg/ha Ubehandlet 0,5 l Acanto 0,6 kg Unix 0,5 l Amistar + Tern 18,1 0,2 0,8 0,6 66,1 10,6 7,0 11,2 Djf forsøg

Septoria tritici

Isolering af sporer fra Septoria tritici på CDV8 agar Test af S.tritici på 5 og 10 ppm af azoxystrobin

Testede lokaliteter for resistens hos S. tritici 1999 2000

Test for strobilurinresistens hos Septoria tritici 1999 : 143 prøver fra 70 forskellige sorter/lokaliteter; plus/minus behandling 2000: 51 lokaliteter; kun fra behandlede led. 2001: 35 lokaliteter kun behandlede led 2002: p.t. 8 lokaliteter

Septoria resistens Resistente isolater fundet i England, Skotland, Irland, Tyskland, Frankrig Svigtende effekt set i Irland I DK er fundet et enkelt isolat fra Sønderjylland, med relativt svagt niveau af resistens.(I år med 4 års strobilurin historie) PCR metoden har vist enkelte resistensfund allerede i 2001

Strobilurinresistens hos Septoria tritici Forventes langsommere udvikling end hos hvedemeldug Septoria er mere stedbunden. Dog med en del efterårsspredning Svigtende markeffekt kun med sikkerhed set i Irland

4 trials 2002

Sammenlignende produkter med 2 x 1/3 dosering forsøg 2002 Hkg/ha LSD = 2,0

Fungicidresistens kan minimeres ved: Dyrk resistente sorter Skift mellem midler der ikke har krydsresistens Brug blandinger med forskellige aktivstoffer, der virker forskelligt Undgå mange sprøjtninger med samme middel Undgå sprøjtning på kraftigt etablerede angreb

Blandingspartnere til strobilurin

Fungicidresistens strategier til minimering af risiko: Hvede 1. Sprøjtning 29-32 andre midler 2. Sprøjtning 33-39 Strobilurin+EBI 3. Sprøjtning 45-71 strobilurin +EBI vinterbyg 1. Sprøjtning andre midler hvis behov 2. Sprøjtning strobilurin+EBI Vårbyg tidlig sprøjtning andre midler senere sprøjtning strobilurin+EBI

Konklusion Vi anbefaler kun strobiluriner i blanding. Rene strobilurinløsninger bør ikke foregå og fjernes bl.a. fra Planteværn Online Max. 2 sprøjtninger, hvor strobiluriner indgår pr. sæson Doseringerne skal være effektive It’s a simple question, but very difficult to answer precisely. Azoxystrobin has neither a very high or very low resistance risk, for the reasons we have explained it is somewhere in between. Precisely where it is in the middle ground is entirely dependent on how it is used in practice. What we need to discuss now is how we can move the resistance risk to the lower end of the risk spectrum and thus secure the future of azoxystrobin.

Sæson 2003 Hjælp med at indsende prøver, hvis I ser og hører om dårlige effekter på septoria Vurdering af følsomheden over bygmeldug vha. fangkasser