Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Det sure, det salte, det basiske
”Optimering af tørstofindhold og mængdereduktion af slam”
Svingninger & Bølger Sidste Chance.
Vejret Vandet i luften.
Termisk energi Anders og Patricia.
Vinden dannes.
Jette Andersen,Frederiksen/Vejen Kommune
Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t
Solenergi i hjemmet.
Faglig Literacy Sprogbaseret læring i naturfag Arenaskolen Greve
Bindingstyper. I løbet af 9. klasse skal vi arbejde med fire forskellige bindingstyper: Ionbindinger. (se dias 2-9) Kovalente bindinger (også kaldet.
Hvordan kan du forklare hvad
Atmosfæren.
Termisk energi -varmeenergi.
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
Fotosyntese og respiration
Klima problematikken Vi har om CO2 udslip fra boligen. Til dette problem skal vi finde reelle løsninger: Solceller Solfanger Løsninger som disse er vedvarende.
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
En syre skal kunne afgive en H+ -ion (kravet til en syre) F
Algoritme for anden grads ligninger
Fra partikel-bølge dualitet til kvantesimulatorer
Hvorfor? Hvad sker der?. Energien bliver alternativ – indhold Formål med emnet Formål med emnet Beskrivelse af de tre vigtigste former Beskrivelse af.
Ø3: Kaffe konfigurator Jesper Blak Møller
Pigefysik (oversigt) Alle dage: Først teori, så forsøg, afrunding.
Af Stefanie Harbo Christensen & Anne-Line Lyngsø Thomsen
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Henrik, Frederik & Christian M.
Uv-C stråler rammer et oxygenmolekyle. Energien i Uv-C strålingen går til at splitte oxygenmolekylet op i to oxygenatomer O – et oxygen-atom O 2 – et oxygen-molekyle.
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Fotosyntese og respiration
Til finalen Atomer Molekyler og ioner Kemiske bindinger I
Adskillelse af stoffer
Konstant acceleration
VITAMINER OG MINERALER
Mekanisk Energi Potentiel Energi Kinetisk Energi
Af Josephine, Ida, Katrine, Medes og Øbo Dækker siderne
Tilstandsformer.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Følgende 2.gradsligning skal tegnes: y=2x2+4x+3
VITAMINER OG MINERALER
Indhold Atomer Nuklider Isotoper Ioner Molekyler Bindinger.
Daves Hoszowski TEC htx
KEMI B – Reaktionshastighed
JOD.
Energi - hvad er det?.
Fedt, protein og kulhydrater
Opgave 64 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Energi - hvad er det?.
Proteiner og massespektrometri
Energi og ressourcer.
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
Grundstoffer og kemiske forbindelser
Hvad er redoxreaktioner
Elektroteknik Ohms lov. Atomer Atomets opbygning.
Lysets historie og det hvide lys’ farvespektrum. Hvad er lys? Lys er bølger – ligesom lyd- og vandbølger med de samme bølgeegenskaber Lys er partikler.
FJERNER ALLE LUGTGENER 2 modeler: 200 eller 500 mg/time
Sådan virker et Atomkraftværk
Brintkursus.
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Energi til en verden i forandring
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Henfaldslov, aktivitet mm.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Sådan virker et Atomkraftværk
Præsentationens transcript:

Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie

Termisk energi Termisk energi kaldes også for varme eller varmeenergi Det måles i J. Det er bevægelsen i molekyler og atomer Formlen for termisk energi er E = m * c * Δ T

Faseovergange Faseovergangene med termisk energi kan for eksempel være, hvis vi tager udgangspunkt i en isterning, dens tre faser, som er is, vand og damp. Med varmeenergi ved vi at energi er en tilstandsmængde mens varme er en procesmængde. Omsætningen af elektrisk effekt skal være stor hvis man skal danne en stor mængde varme. Hvis vi skal smelte vores isterning skal vi bruge varme til at smelte vores is til vand. Hvis vores vand skal blive til damp, skal vi bruge en større mængde varmeenergi end vores første faseovergang. Omvendt skal der større energi til at gøre vand til is, end damp til vand.

Smeltning/fordampning Når vi vil finde den specifikke smelte – og fordampningsvarme bruger vi nedenstående formel L=Q/m L bestemmes eksperimentelt Q er den varme vi vil tilføre et stof med massen m.

Opvarmning Når ét kilo stof skal opvarmes én grad skal vi bruge dens c værdi. Man finder en c værdi ved formlen c = C/m c værdien afhænger ikke af mængden af stoffet, men af hvilket stof det er c = specifik varmekapacitet C = varmekapacitet m = masse