Installationer Varmt vand.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

Vi har et rigtig godt tilbud så konverter til fjernvarme nu.
VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Installationer Ventilationsanlæg.
Et bedre hjem gennem energirenovering
Gryde med filter og taphane
FASE 2: DEMONSTRATION OG EVALUERING AF SAMSPIL OG FORDELE VED BYGNINGER, DER ER FORBUNDET TIL FJERNVARMENETTET OG PRODUCERER VEDVARENDE ENERGI 1) Fleksible.
Klimafamilie i Favrskov
'Vis mig dit bryganlæg..' og 'Hvordan brygger jeg..'
klik her for næste billede
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Temamøde Varmeanlæg 19. juni
Fjernvarmerør til lavenergibygg
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Tekniske installationer Vand og varme
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
Installationer Varmeanlæg.
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Klassificering af energibesparelser Beregningsværktøj for håndværkere og rådgivere.
Klima og bæredygtighed
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
19.01Energivejleder – klimaskærm
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Værktøj til klassificering af energieffektiviseringsforslag
GRUPPEOPGAVE: Udskiftning af ældre vindue med termorude: I en bolig med 30 m 2 vinduer, udskiftes de gamle termovinduer (u-værdi = 2,5 og g-værdi = 0,65)
Varmeteori.
”CO2”-fri rådhus i Skive
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Velkommen Til Rentable Energioptimeringer
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Sådan energitjekkes indeklimaet
Generelt om varmepumper
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Sådan energitjekkes installationerne
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
solfangere solceller pris for solceller/solfangere til skolen
SoleSolenergiergi Virkemåde, montering, lovgivning og beregninger.
Klimaskærm Introduktion.
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Se.dk/bigblue 1 SE Big Blue Fordi energireduktion skaber værdi og synergi.
Lavtemperatur i Viborg
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Installationer Varmeanlæg - opgaven. En bolig på 150 m 2 fra 1927 bliver opvarmet med en ældre gaskedel. Der er et årligt gasforbrug på m 3. Den.
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Danvak Nordjylland den 9. marts 2011
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Solfangerne er rettet direkte mod syd. Taghældning 42 grader.
TitelIndholdVarighed Den elektriske familieSjov reklame for Energy Star (international standard for energi-effektive husholdningsprodukter) 1.01 minutter.
Energimærkning efter oplyst forbrug 1. juni 2012 Først lidt regler ☺
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
4. Indsamling og behandling af oplysninger
2. Metode – indhold i kompendium
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Fjernvarmeafkøling i Stævnen
7. Tekniske installationer – varmeanlæg – vedvarende energianlæg
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Energi-effektivi-sering
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Installationer Varmt vand

Program 8.30 Velkomst og introduktion 9.00 Varmeanlæg 10.00 Pause 10.15 Varmeanlæg 11.00 Varmefordelingsanlæg 12.00 Frokost 12.45 Varmefordelingsanlæg 13.15 Intelligent energistyring 13.45 Ventilationsanlæg 14.30 Pause 14.45 Ventilationsanlæg 15.15 Varmt vand 16.00 Slut for i dag

Indhold i dette indlæg Typisk varmtvandsforbrug Varmtvandsbeholdere Varmtvandsvekslere Urstyring på cirkulationsledninger Rørisolering

Energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand Gennemsnitlig bruges der ca. 850 kWh pr. person til opvarmning af varmt vand i boliger. Svarende til 3.400 kWh for en familie på 4 personer Gennemsnitligt bruger husstanden ca. 40 kubikmeter koldt og varmt vand pr. person pr. år Ca. 1/3 af vandet bliver varmet op til varmt vand

Andel af varmtvands forbrug Kilde SBI, 2009:10 Varmt brugsvand

Energiforbrug til at opvarme varmt vand Temperatur stigning 0 C Massefylde Kg/m3 Varmefylde kWh/m3 0 C Forbrug kWh/m3 30 995,7 1,16 34,9 40 992,3 1,15 46,4 50 988,0 57,9 60 983,2 1,14 69,4 Eksempel vand skal varmes op fra 10 til 55 °C (45 x 990,2 x 1,15) / 1000 = 51,2 kWh/m3

Varmtvands temperatur Normalt skal temperaturen i veksler og beholder stilles til 55 °C for at undgå legionella bakterier Tjek evt. temperaturen ved en vandhane - her skal den være ca. 50 °C Ofte er temperaturen indstillet for højt, hvilket kan give dårlig afkøling på fjernvarmeanlæg om sommeren

Tjek om husstanden får hurtigt varmt vand Normalt er det ok at vente 10 sekunder på det varme vand Men mange skal vente meget længere Spørg evt. om de skal vente længe på det varme vand Eller tjek selv ved at åbne en hane længst væk fra varmeinstallationen, tag tid

Overvej bedre placering Når beholder eller veksler udskiftes (eller hele varmeanlægget), glemmes denne gode mulighed ofte Placering nærmere bad og køkken, minimerer varmetabet i rør og giver hurtigere varmt vand Placer hvis muligt også beholder eller veksler tæt ved fjernvarmestik/kedel/varmepumpe

Perfekt placering af vandvarmer Bad Teknik Køkken Korte rørføringer, hurtigt varmt vand, mindre tab

Uhensigtsmæssig placering af vandvarmer Bad Teknik Køkken Medfører ventetid på varmt vand Eller cirkulationsstreng med elforbrug og varmetab i rør

Montering af ur på cirkulationspumpe Nemt og billigt at montere uge-ur på en cirkulationsstreng Kan fx indstilles til at pumpen kun kører 3 timer hver morgen og aften. Evt. flere timer i weekenden

Eksempel på besparelse med ur på cirkulations-strengen Elforbrug til cirkulationspumpen (20 W x 12 timer x 365 dage) / 1000 = Ca. 90 kWh/år Varmetab cirkulationsstreng (0,2 W/m x 40 °C x 20 m x 12 timer x 365 dage)/ 1000 = ca. 700 kWh/år Besparelse ca. 650 kr. pr. år ved fjernvarme med halv driftstid

Varmtvandsveksler Fylder mindre end en beholder Varmer vandet op med det samme, har kun meget lidt vand stående i veksleren Nogle fjernvarmeværker foreskriver, at der skal være vekslere Fx 0,5 W/K x 8760 timer x (55 - 20 °C) /1000 = 153 kWh/år I brygges vil ca. halvdelen af varmen kunne udnyttes

Varmtvandsbeholder Har altid en vis mængde varmt vand klar, fx 100 - 150 liter Fylder mere end veksleren Har typisk lidt større varmetab end veksleren pga. den større overflade Nogle fjernvarmeværker foreskriver, at der skal udskiftes til beholdere Fx 1,2 W/K x 8760 timer x (55 - 20 °C) /1000 = 368 kWh/år I brygges vil ca. halvdelen af varmen kunne udnyttes

Vælg en plus-installation Plus-installation er en optimeret beholder eller veksler med bedre isolering og teknik Giver mindre varmetab og mulighed for et større tilskud i henhold til standardværdikataloget

Tyndere varmtvandsrør Gamle varmtvandsrør i fx en kælder, kan rimeligt enkelt udskiftes til tyndere rør som i nye huse. Betyder at der spildes meget mindre vand, hurtigere varmt vand og dermed øget komfort Eksempel på vandspild pr. gang med 10 m rør (indvendig diameter) Diameter 20 mm  3 liter eller diameter 10 mm  0,8 liter

Kortere ventetid og mindre vandspil med tynde rør Ø 20 mm Ø 10 mm Kilde: Energihåndbogen side 161

Isolering af varmtvandsrør Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger

Ny DS452 Pr. 31. marts 2014 øges kravet til rørisoleringen med ca. 30 % Beregn evt. rørisolering på Rocktec

Monter vandbesparende udstyr Vandbesparende udstyr, fx sparebruser med et forbrug på 8 liter/minut. En almindelig bruser bruger ofte 15 liter/minut Perlator i vandhaner Meget billige tiltag med stor besparelse

Opgave Hvad er jeres egne erfaringer med varmtvandsbeholdere, varmtvandsvekslere og løsninger så der kommer hurtigere varmt vand?

Spørgsmål?