Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Afgrøde og sortsvalg under hensyn til foderværdi
Advertisements

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Idéforum for planteavlsforskning
Markvandingsbehov gennem 25 år
Konsulent Ole Møller Hansen
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Landskonsulent Leif Knudsen
Hvad viser forsøgene med dyrkningskoncepter i korn? Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Det økonomiske øko- sædskifte
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Forsøg med husdyrgødning
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Etablering af raps og valg af sort
Timing og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Poul Henning Petersen, Landscentret, Planteproduktion.
Nye majssorter til ensilering og gødskning af majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Økonomi i kernemajs Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Nye forsøg med vintersæd til foderbrug Landskonsulent Morten Haastrup.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Høst og opbevaring af kernemajs
Aktuelt om dyrkning af majs
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Enkle fodersystemer i et økonomiske perspektiv Konsulent Niels Martin Vestergaard Økonomi og Jura,
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Sorter af majs til helsæd, kolbemajs, kernemajs og energi
Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Landskonsulent Jon Birger Pedersen
Landskonsulent Christian Haldrup
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter
Vinterraps i markplanen 2007/08
Crimpning og ensilering af korn
Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Svampebekæmpelse – sidste nyt fra landsforsøgene Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Risikostyring med finansielle instrumenter og handel med råvarer Landmand, cand.agro. Hans Luunbjerg,
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Landskonsulent Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Forsøg med kornarterne 2009
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Økonomien i frøsædskiftet
Præsentationens transcript:

Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Sådan maksimeres foderforsyningen! Økonomisk optimalt afgrødevalg på svinebrug med egen foderproduktion Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion

3 emner Mest mulig vintersæd eller varieret sædskifte? Er triticale og vinterrug konkurrencedygtige? Er der økonomi i kernemajs?

Arealfordeling for kornafgrøder i Danmark 2006-2008 Vinter - hvede 45% Vårbyg 36% Vinterbyg 10% Havre 5% Triticale 2% Vinterrug

Forudsætninger for DB beregninger Alt korn anvendes til foder Vinter- hvede Triti-cale Vinter- rug Vår-byg Havre Vinter- raps FEsv/hkg 115 113 110 102 87 - Pris, kr./hkg 108 105 98 83 230 Samme pris pr. FEsv (0,96 kr.) Bedriften er kornkøber Handelsomkostning til merkøb af korn indgår Forfrugtsværdi indregnes i forfrugtens DB

Resultater fra 2 demonstrationsejendomme Bedrift A: JB 5 Bedrift B: JB 6 Udbytter registreret gennem 5 år i alle marker

Udbytter og DB II på bedrift A 2004-2008, gns. pr. ha 3.190 1.960 3.570 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 Udbytte, hkg pr. ha DB II. kr. pr. ha Sædskifte med vinterraps har givet det bedste DB II

Udbytter og DB II på bedrift B 2004-2008, gns. pr. ha 94 92 58 43 20 40 60 80 100 Hvede 1. år Hvede e. korn Vårbyg Vinterraps 5.530 1.930 2.270 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 Udbytte, hkg pr. ha DB II. kr. pr. ha Mest mulig vinterhvede vil give det bedste DB II

Mest mulig vintersæd eller varieret sædskifte? Afhænger af: Udbytter i vintersæd og i vekselafgrøde Merudbyttet for vekselafgrøde Priser på afgrøderne Kornkøber eller -sælger Maskin- og arbejdskapacitet Opbevaringskapacitet til gylle Græsukrudt, sygdomme mv.

Er triticale og vinterrug konkurrencedygtige?

Triticale og vinterrug Dækker begge kun 2 pct. af kornarealet Triticale har foderværdi på niveau med vinterhvede (111-116 FEsv pr. hkg) Rug har foderværdi på ca. 110 FEsv/hkg Hybridrug: 10-25% højere udbytte Rug kan udgøre op til 20 pct. af foderrationen til svin Daglig tilvækst falder 1% for hver 10% rug i foderrationen

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Fra sortsforsøg i de samme marker: Ørbæk 2005, 2006, 2008 og Skælskør 2008. Art Sort Udbytte hkg pr. ha Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede Ambition 102 100 Vinterrug Carotop 83 81 78 Hybridrug Evolo 95 93 89 Triticale Dinaro 88 86 Bredbladet forfrugt i alle forsøg

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Ørbæk 2005, 2006, 2008 og Skælskør 2008. DB II, kr. pr. ha Art Udbytte Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede 100 Vinterrug 81 78 Hybridrug 93 89 Triticale 86 88

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Fra sortsforsøg i de samme marker: Holstebro 2005-2008. Art Sort Udbytte hkg pr. ha Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede Ambition 78 100 Vinterrug Carotop 68 87 84 Hybridrug Evolo 79 101 97 Triticale Dinaro 67 86 88 Bredbladet forfrugt i alle forsøg

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Holstebro 2005-2008. DB II, kr. pr. ha Art Udbytte Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede 100 Vinterrug 87 84 Hybridrug 101 97 Triticale 86 88

Mere vinterrug og hybridrug Vinterrug og særlig hybridrug er formentlig konkurrencedygtig på et større areal end de nuværende 2% Hybridrug er spændende som alternativ til både vinterhvede på mellemgode boniterer og vårbyg mange steder. Forsøg med forskellige forfrugter savnes.

Er der økonomi i kernemajs?

Udbytter i årets 5 sortsforsøg i kernemajs (sorten Anvil), FEsv pr. ha

Vandprocent i årets 5 sortsforsøg med kernemajs 2008 (sorten Anvil), % Pct. vand i råvare

Vand, der skal fjernes ved tørring pr. 100 kg færdigvare m Vand, der skal fjernes ved tørring pr. 100 kg færdigvare m.15% vand, liter Liter vand Tørring af kernemajs: 1 liter olie kan fjerne 7 liter vand Oliepris: 4,5 kr. pr. liter

Omkostning til tørring af kernemajs 5 forsøg 2008, kr. pr Omkostning til tørring af kernemajs 5 forsøg 2008, kr. pr. hkg færdigvare Kr. pr. hkg

Lager og forarbejdning, øre pr. FEsv Øre/FEsv Crimpning og ensilering incl. syre, plastik, majspåslag, transport og arbejde (38% vand) 25-35* Gastæt silo m. bundudtag + formal. (35% vand) (For korn er prisen 8-10 øre pr. FEsv) 15-20 Tørring fra 30% vand incl. lager og formaling** (For korn m. 18% vand er prisen 10-13 øre/FEsv) 20-25 Tørring fra 45% vand incl. lager og formaling** 40-45 * Data fra 2007 ** Eget tørreri og 4,5 kr. pr. liter olie

Økonomi i kernemajs med vårbyg som alternativ, kr. pr. ha

Ligevægtsudbytte i kernemajs/vårbyg (for svineproducent/kornkøber) 40 50 60 70 80 90 30 35 45 55 65 Kernemajs, hkg/ha Udbytte i vårbyg, hkg pr. ha 100 kr. pr. hkg korn 150 kr. pr. hkg korn

Kernemajs Lokaliteten (klima) er meget afgørende Omkostninger til dyrkning og lagring er højere end i andet korn Alternativ til vårbyg – især på arealer med lavt bygudbytte Kornpris meget afgørende Ved kornpris på 100 kr. kræves merudbytte på mindst 20 hkg Ved kornpris på 150 kr. kræves merudbytte på mindst 10 hkg

Arealet vil afhænge af den generelle kornpris Mere kernemajs på egnede lokaliteter Arealet vil afhænge af den generelle kornpris Tak for opmærksomheden!