HD 2009: Mikroøkonomi #3 Udbud og omkostninger Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

Oversigt over tredje lektion 1. Opsummering af efterspørgselsteorien 2. Øvelsesbogen 7.1 og 7.2 3. Erhvervsudvikling 4. Virksomhedens omkostninger 5. Produktionsfunktionen 6. Omkostningsbegreberne 7. Opsummering og næste lektion

1. Opsummering af efterspørgselsteorien

Ja/nej-spørgsmål (side 81) Markedets samlede efterspørgsel findes ved lodret summation af de enkelte husholdningers efterspørgsel? Nej, vandret summation! Forbrugeroverskuddet er den pris man betaler for en vare? Nej, arealet mellem efterspørgselskurven og prislinjen (ud fra forskelle mellem reservationspriser og markedsprisen)

Ja/nej-spørgsmål Indkomstelasticiteten viser hvor meget efterspørgslen [som mængde] efter en vare ændrer sig når indkomsten stiger med 1%? Ja! Omsætning = Pris * Grænsenytte? Nej, = Pris * EfterspurgtMængde! Dyr cognac og culottesteg er gode eksempler på inferiøre varer? Nej, på ‘luksusvarer’! Grænsenytten afspejler et individs eller en husholdnings betalingsvillighed [reservationspris] for et gode? Ja!

Ja/nej-spørgsmål Priskrydselasticiteten viser ændringen i den efterspurgte mængde af en vare hvis prisen på en anden vare stiger med 1%? Ja, det er definitionen på krydselasticiteten! Totalnytten stiger i takt med at en husholdnings forbrug af et gode stiger? Ja!, men mindre og mindre Værdiparadokset handler om at vand er billigere end diamanter selv om vand er nødvendigt for at overleve? Ja!

Efterspørgselskurven i den simple markedsmodel

Husholdningens beslutninger En husholdning beslutter om fordelingen af sin indkomst mellem forbrug og opsparing – samt mellem de forskellige forbrugsgoder Indkomsten samt varepriserne bestemmer hvilke kombinationer af goder, der kan købes Nyttemaksimering bestemmer hvilken kombination af goder, der faktisk købes KISS-princippet: Vi antager at husholdningerne laver rationel nyttemaksimering!

Fra grænsenytte til totalnytte Eksempel: Køb af vand i flasker Den første vandflaske er meget nødvendig, så den har en stor grænsenytte = 200 (den subjektive reservationsværdi) Den anden flaske er mindre nødvendig og har mindre grænsenytte = 80 Hvis vi lægger grænsenytterne sammen, så får vi totalnytten af 2 vandflasker, nemlig 200 + 80 = 280 Sådan bliver vi ved …

Udregning af totalnytten fra grænsenytterne 280 2

“Loven” om den aftagende grænsenytte Hvorfor falder grænsenytten? Det næste styk bliver mindre værd jo mere vi allerede har af varen = loven om aftagende grænsenytte

Totalnytte og grænsenytte Opgave (side 81): Beskriv i ord hvordan sammenhængen er mellem den stigende totalnytte og den aftagende grænsenytte. Det har jeg allerede gjort

Grænsenytten definerer efterspørgselskurven Ved pris = 50 efterspørger husholdningen 4 flasker. Grænsenytten for flaske #4 er = 50, men grænsenytterne for de tre første flasker er større

Husholdningerne og markedets efterspørgselskurve Hvordan finder vi markedets efterspørgselskurve? Vi lader markedsprisen falde fra uendelig I begyndelsen er ingen efterspørgsel, men ved en bestemt pris købes den første enhed af en husholdning Til enhver pris sammenlægger vi efterspørgslerne fra de husholdninger, der efterspørger noget

Husholdningernes samlede indflydelse på markedet Markedets efterspørgselskurve findes ved horisontal addition af de tre husholdningers efterspørgselskurver

Nu har vi altså konstrueret efterspørgselskurven!

Forbrugeroverskuddet for en husholdning Forbrugeroverskuddet er de summerede forskelle mellem husholdningens grænsenytter (reservationsværdier) og markedsprisen Forbrugeroverskudet af det første kg oksekød er 300 – 80 = 230 Forbrugeroverskuddet af det andet kg oksekød er 220 – 80 = 150 Det samlede forbrugeroverskud af de to første kg oksekød er 230 + 150 = 380

Forbrugeroverskuddet for en husholdning Rettet! Forbrugeroverskud ved køb af oksekød

Forbrugeroverskuddet for en husholdning

Forbrugeroverskuddet for et helt marked Markedets efterspørgselskurve bygger på husholdningernes adderede grænsenytter For hver købt enhed fratrækker vi prisen Så får vi markedets forbrugeroverskud

Udregning af forbrugeroverskud ved lineær efterspørgselskurve

Udregning af forbrugeroverskud ved lineær efterspørgselskurve Efterspørgselskurven: P = 1000 – 0,001M Ved P = 200 er formlen 200 = 1000 – 0,001M Heraf finder vi efterspørgslen M = 800.000 Forbrugeroverskuddet er blå trekant Trekantens areal er ½ højde * grundlinje Højden er 1000 – 200 = 800 Grundlinjen er 800.000 Forbrugeroverskuddet er ½ * 800 * 800.000 = 320.000.000

Værdiparadokset: Vand og diamanter Adam Smiths paradoks (1776): Når vi ved at vand er livsvigtigt og at diamanter er en luksusvare, hvorfor gælder det så at vand er næsten gratis mens diamanter er dyre?

Forbrugeroverskud for vand og diamanter Opgave (side 81): Redegør for forskellen mellem knaphed og forbrugeroverskud til forklaring af værdiparadokset

Forbrugeroverskud for vand og diamanter Vand: lille knaphed men stor grænse-nytte for alle og stort totalt forbruger- overskud Diamanter: stor knaphed men lille grænsenytte for de fleste. Selv om køberne har stor grænsenytte er et lille totalt forbruger- overskud

Oversigt over elasticiteterne Opgave (side 81): Diskuter de tre elasticitetstyper. Hvad er forskellen mellem dem? Hvad er det der kan undersøges ved hver af typerne? Hvem har brug for de forskellige analyser? Spørgsmålene er også behandlede i Lynggaard, kap. 9!

De tre elasticitetstyper Vi studerer %-ændringen af den efterspurgte mængde af en vare forårsaget af forskellige andre ændringer Hvis den er forsaget af en 1% ændring af prisen på den samme vare har vi priselasticiteten Hvis den er forsaget af en 1% ændring af prisen på en anden vare har vi krydselasticiteten Hvis den er forsaget af en 1% ændring af indkomsten har vi indkomstelasticiteten

Priselasticiteten Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring af varens pris (alt andet lige) Priselasticiteten opfattes som positiv fordi vi tager | |, dvs. ignorer fortegnet!

Priselasticiteten: Definition af tre situationer Effekten af en prisstigning på 1 % kan være et mængdefald > 1%, = 1%, og < 1% Elastisk efterspørgsel: mængdefaldet > 1% Neutralelastisk efterspørgsel: mængdefaldet = 1% Uelastisk efterspørgsel: mængdefaldet < 1% Priselasticiteten afhænger af placeringen på efterspørgselskurven!!!

Efterspørgselkurven og elasticiteterne Elastisk! Neutralelastisk! Uelastisk!

Krydselasticiteten Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde af vare B forårsaget af en 1%-forandring i prisen på vare A (alt andet lige) Krydselasticiteten kan være positiv eller negativ!

Krydselasticiteten: Klassifikation af goder/varer Krydselasticiteten bruges til klassifikation af tre typer af goder: Positiv (> 0): Substitutter (kan erstatte hinanden) Nul (= 0): Uafhængige goder (påvirker ikke hinanden) Negativ (< 0): Komplementer (supplerer hinanden)

Krydselasticiteter for forskellige tv-skærme Opgave (side 81): Diskuter tabel 3.5-sammenhængen mellem forskellige skærmtyper og konsekvenserne af at deres pris ændres.

Krydselasticiteter for forskellige tv-skærme Traditionelle tv-skærme og fladskærme (dyrere CRT-skærme og meget dyre Plasma-skærme) Vi har en hel tabel af krydselasticiteter: Produkt, der stiger 1%

Indkomstelasticiteten Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring i indkomsten (alt andet lige) Indkomstelasticiteten kan være positiv eller negativ!

Indkomstelasticiteten: Klassifikation af goder/varer Klassifikation af goder efter indkomstelasticitetens størrelse Positiv (> 0): Normalt gode Positiv og > 1: Luksusgode Positiv og < 1: Nødvendighedsgode Negativ (< 0): Inferiørt gode

Normale og inferiøre goder

Hvordan udregner vi de forskellige elasticiteter? (1) Ved hjælp af en formel for efterspørgselskurven Se den efterfølgende opgaveløsning (2) Ved hjælp af statistiske oplysninger Vi finder tidsserier om efterspørgslen efter en vare og om den påvirkende faktor (varens pris, en anden vares pris, eller indkomsten) Vi bruger formlen for en af elasticiteterne

Hvordan udregner vi de forskellige elasticiteter? Metode 1: Simpel beregning med to tidspunkter (begyndelse = 1 og slutpunkt = 2), f.eks. eller Metode 2: Punktelasticitet til et tidspunkt, f.eks.

Hvem har brug for de forskellige elasticiteter? Priselasticiteter kan f.eks. bruges til at løse monopolistens profitmaksimeringsproblem eller af skatteministeren til vurderingen af udbyttet af en punktafgift på en vare Krydselasticiteter kan f.eks. bruges i virksomhedens strategiske prispolitik Indkomstelasticiteter kan f.eks. bruges til vurderingen af strategiske ændringer i virksomhedens produktmix De er alle vigtige for samfundsøkonomiske brancheanalyser

2. Øvelsesbogen 7.1 og 7.2

Opgave 7.1 Lineær efterspørgselskurve: P = b – aX P = varens pris b = afskæringspunktet på den vandrette akse a = efterspørgselskurvens hældning X = den efterspurgte mængde (også kaldet M) Find udtrykket for efterspørgselselasticiteten, dvs. priselasticiteten

Opgave 7.1 (fortsat) Vi skal finde: Vi har: P = b – aX Vi omskriver til: P/X = (b – aX)/X = b/X – a Efterspørgselskurvens hældning:P/X = – a Dvs. at X/P = – 1/a Vi har altså at

Opgave 7.2 Lineær efterspørgselskurve: P = 5 – ½X Dette er et specialtilfælde af P = b – aX, hvor b = 5 og a = –½ Vi bruger resultatet fra 7.1, dvs. Vi indsætter forskellige priser i efterspørgsels-formlen og indsætter de fundne mængder i elasticitetsformlen, f.eks. P = 0 giver X = 10

Opgave 7.2 P (prisen)  = - 5  = -4  = -3/2 2½  = -2/3 Er efterspørgselskurven elastisk? Nej, den er uelastisk for P < 2½  = - 5  = -4  = -3/2 2½  = -2/3  = -1/4 P = 5 – ½X  = 0 5 10 X (mængden)

Opgave 7.2 (fortsat) Er efterspørgselskurven elastisk? Elastisk betyder at elasticiteten (uden fortegn) er større end 1 Kurvens elasticitet ændres overalt Den er uelastisk ved P < 2½ og elastisk ved P > 2½ Eksempel på en helt uelastisk kurve: X holdes fast på 10 uanset prisen! Derfor er X = 0 og elasticiteten = 0

3. Erhvervsudvikling

Erhvervsudvikling Etablering af nye virksomheder Kopiering af etablerede virksomheder Iværksætteri med innovation Udvikling af eksisterende virksomheder Vækst eller tilbagegang indenfor givne rammer Fornyelse af eksisterende virksomheder Nedlæggelse af eksisterende virksomheder

Arbejdsproduktiviteten i udvalgte lande

Konkurrenceevne

Konkurrenceevneredegørelse 2008 (1)

(2)

Hvad er forklaringen på dansk succes? (1) Vi har en veluddannet arbejdsstyrke For folk over 45 år er andelen med en lang videregående uddannelse en af de højeste i OECD, men for få scientists and engineers i de yngre årgange Kvaliteten af ”grunduddannelserne” har formodentlig være meget høj – OECD (2000) fandt, at de formelt lavt uddannede i Danmark var blandt de ”dygtigste” i OECD

Hvad er forklaringen på dansk succes? (2) Vi har et fleksibelt arbejdsmarked Danmark er blandt de lande, hvor det er lettest at ansætte og afskedige medarbejdere Til gengæld har vi en høj kompensationsgrad Formodentlig et fornuftigt ”kompromis” - Flexicurity - i en globaliseret verden

Hvad er forklaringen på dansk succes? (3) I 80erne og 90erne har der været et antal arbejdsmarkeds- og skattereformer En relativt stabil penge- (dvs. valutakurspolitik) og finanspolitik

Hvad er forklaringen på dansk succes? (4) Den specifikke karakter af innovationsaktiviteterne: Lundvall m.fl. + EU Innovation Score Board 2007 På trods af at DK er en ’low technology exporting economy’ i OECD’s jargon

Innovative Performance European Innovation Scoreboard 2007: Sweden Switzerland Finland Israel Denmark Japan Germany France UK US

European Innovation Scoreboard 2007

De tre grundlæggende erhvervsområder Primære erhverv: landbruget m.v. Sekundære erhverv: industrien m.v. Tertiære erhverv: serviceerhvervene

Erhvervssektorernes andel i procent i total produktion

Produktivitetsudviklingen i erhvervssektorerne

Sekundære erhvervs produktion

Beskæftigelsen i den sekundære sektor

Produktionen i de tertiære erhverv

Beskæftigelse i serviceerhvervene

Erhvervsstrukturen i forskellige lande

4. Virksomhedens omkostninger

Omkostningsteorien skal bruges til studiet af virksomhedernes udbud Bygger på sælgernes omkostninger. Omkostningerne vurderes forskelligt på kort sigt og på lang sigt

Udbudskurverne Der er udbudskurver på kort og på lang sigt En udbudskurve udtrykker forholdet mellem udbudt mængde og virksomhedernes omkostningsforhold En udbudskurve er som det ene af markedssaksens to blade (i følge Marshall), så vi skal huske på efterspørgselskurven Det er vigtigt at forstå hvad der ligger bag udbudskurven (omkostningerne og produktiviteten)

Omkostningerne i perspektiv Virksomheden indgår i en kompliceret forsyningskæde Der købes meget fra andre virksomheder, og omkostningerne skyldes ikke kun prisen på det indkøbte input Transaktionsomkostningerne dækker udgifter til informationssøgning, kontraktskrivning, check af inputs, retssager, m.v. Men vi koncentrerer os om de egentlige produktionsomkostninger

Omkostninger til løn og varer

Lønomkostninger er markedsbestemte (med landeforskelle)

Lønomkostninger som eksempel på variable omkostninger Det fleksible arbejdsmarked i DK betyder at lønnen er en varierabel omkostning, dvs. Den kan ændres på kort sigt Kapitalapparatet repræsenterer derimod faste omkostning, dvs. den kan kun kan ændres på lang sigt

Totale variable omkostninger

Totale faste omkostninger

Faste investeringer (omkostninger)

Princippet om offeromkostninger Teoretisk set skal en økonomisk valg vurderes i forhold til den bedste alternative anvendelse Hvis der investeres i udvidelsen af en eksisterende virksomhed, så er offeromkostningen afkastet fra den bedst mulige alternative investering Hvis en person indgår en lønkontrakt, så er alternativomkostningen indtægten fra et alternativt job Alternativerne lægger nedre grænser for de lønninger der med succes kan tilbydes

Offeromkostninger (rodet fremstilling)

Sunk costs Sunk costs = udgifter til faste anlæg har en historisk karakter og kan ikke gøres om Sunk costs er irrelevante for beslutninger om fremtiden Faste omkostninger skal i stedet opgøres i genanskaffelsespriser (for et gammelt anlæg skal på et tidspunkt erstattes, og det skal der tages højde for)

5. Produktionsfunktionen

Produktionsfunktionen KISS-princippet indebærer at vi studerer virksomhedens produktionsoutput som afhængigt af to inputs Q = mængden af output (kunne også kaldes M) K = mængden af kapital L = mængden af arbejdskraft Produktionsfunktionen er Q = f( K, L ) Produktionsfunktionen bygger på firmaets teknologi og organisationsforhold

Produktionsfunktionen på lang sigt På lang sigt kan både K og L variere Det giver mulighed for at producere et givet output Q med lavest muligt brug af K og L Hvis vi øger K og L med samme procentandel, så kan vi studere produktionsfunktionens skalaafkast

Tre slags skalaafkast (lang sigt) K og L øges med samme procent (f.eks. 100%), så vi studerer på lang sigt. Der er: Konstant skalaafkast, hvis Q øges med samme procent som K og L Aftagende skalaafkast, hvis Q øges med en mindre procent end K og L Stigende skalaafkast (stordriftsfordele), hvis Q øges med en større procent end K og L ”Afkast” betyder produktionsudbytte og ikke profit Hvis der er væsentlige stordriftsfordele, så udvikler branchen sig i retning af monopol

Eksempler på skalaafkast Konstant skalaafkast opnås ofte når en virksomhed udvider ved at etablere uafhængige produktionsenheder, der er kopier af de gamle Aftagende skalaafkast kan skyldes ulemperne ved en mere kompliceret produktion Stigende skalaafkast er af to typer: Statiske stordriftsfordele, f.eks. fordi et stort anlæg (f.eks. en cementovn) er mere effektivt et lille anlæg Dynamiske stordriftsfordele fordi der sker learning by doing og innovation

Faldende udbytte på kort sigt På kort sigt kan L variere mens K er fast Det medfører at et givet output normalt bliver produceret til mere end de minimale omkostninger Hvis vi øger L, så vil Q øges mindre og mindre Dette kaldes “loven” om de faldende udbytte

”Loven” om aftagende udbytte

Eksempler på aftagende udbytte En given mark høstes af flere og flere folk En given cementfabrik kører på stadig mere højtryk og der kommer mindre og mindre ud af den ekstra indsats En given hospitalsbygning får mere personale og laver flere operationer Det er ikke kun ydelsen der bliver mindre for det ekstra personale men også kvaliteten af operationerne

Produktionsfunktionen og omkostningerne Produktionsfunktionen beskriver sammen-hængen mellem Q og indsatsen af K og L Men vi kan let inddrage indtægter og udgifter Omsætning = P * Q Omkostningerne fås ved at gange K med kapitalrenten og L med lønnen

Produktionsfunktionen og omkostningerne på kort sigt Eksempel (tabel 5.4) med faste omkostninger til K på 1000. De skal dækkes når L = 0 For hver nyansat registrerer vi produktionen Q, grænseproduktet Q, de gennemsnitlige variable omkostninger, og totalomkostningerne Herved får vi en introduktion til omkostningsbegreberne

Produktionsfunktionen og omkostningerne på kort sigt

6. Omkostningsbegreberne

Oversigt over omkostningstyper

Oversigt over omkostningstyper TO = Totale omkostninger = TFO + TVO = GTO * Q TFO = Totale faste omkostninger = GFO * Q TVO = Totale variable omkostninger = GVO * Q GROMK = Grænseomkostninger = sidst producerede enhedsTO =TVO GTO = Gennemsnitlige totale omkostninger = TO/Q GFO = Gennemsnitlige faste omkostninger = TFO/Q GVO = Gennemsnitlige variable omkostninger = TVO/Q

GFO (dvs. kort sigt) GFO = Gennemsnitlige faste omkostninger = TFO/Q

GFO (dvs.kort sigt)

GVO (dvs.kort sigt) På kort sigt GVO = Gennemsnitlige variable omkostninger = TVO/Q Efficient produktionsskala = den størrelse af Q der giver de minimale GVO Dette er det Q som produktionsanlægget et bygget til at levere

GVO (dvs.kort sigt)

GROMK GROMK = grænseomkostningerne = den meromkostning der er forbundet med at producere én enhed mere end hidtil GROMK er forskellig på kort sigt og på lang sigt På kort sigt får vi en U-formet kurve Ved lille Q er der stigende mængemæssigt udbytte (maskineriet bemandes mere effektivt) Ved større Q indtræder loven om faldende udbytte

GROMK (kort sigt)

Samspillet mellem GROMK og GVO Her trækkes GVO ned af GROMK Starter i samme punkt Her løftes GVO op af GROMK

Samspillet mellem GROMK og TO

Oversigt over omkostningstyper TO = Totale omkostninger = TFO + TVO = GTO * Q TFO = Totale faste omkostninger = GFO * Q TVO = Totale variable omkostninger = GVO * Q GROMK = Grænseomkostninger = sidst producerede enhedsTO =TVO GTO = Gennemsnitlige totale omkostninger = TO/Q GFO = Gennemsnitlige faste omkostninger = TFO/Q GVO = Gennemsnitlige variable omkostninger = TVO/Q

7. Opsummering og næste lektion

Ja/nej-spørgsmål (side 152) En produktionsfunktion angiver den producerede mængde (output)? Nej, den angiver sammenhængen mellem output og den anvendte mængde af produktionsfaktorer, dvs. Q = f(K,L) Loven om faldende udbytte gælder kun på lang sigt? Nej, kun på kort sigt En grænseomkostning er omkostningen ved at producere en enhed mere? Ja!

Ja/nej-spørgsmål Variable omkostninger er omkostninger som er meget forskellige? Nej, det er omkostninger der kan varieres på kort sigt Kort sigt er altid en periode på en til to måneder? Nej, det er en periode hvor der er faste omkostninger (fordi kapitalapparatet ikke kan varieres) Faste gennemsnitsomkostninger er altid faldende når produktionen stiger? Ja, fordi GFO = TFO/Q

Ja/nej-spørgsmål De variable gennemsnitsomkostninger afhænger af den producerede totale mængde? Ja, fordi GVO = TVO/Q Grænseomkostningerne kan afledes af totalomkostningerne? Ja, det kan findes som hældningen på totalomkostningskurven Stordriftsfordele medfører samtidig stigende offeromkostninger? Nej, de to begreber er ikke sammenkoblede De faste omkostninger er uden betydning for optimering af pris og mængde? Nej, ikke generelt. Det gælder kun på kort sigt!