Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem? Ane Bonderup Afsnitsleder Det Palliative Team, Århus Præsentere mig selv Ændret titlen på mit oplæg. Helt afhængige af hinanden – specialistniveauet er ingen ting uden et godt basisniveau Jeg vil imit oplæg komme ind på 1)organisering og faglig baggrund 2) Teamets opbygning, visitering og opgaver 3) Det tværsektorielle samarbejde

Den palliative indsats Lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige problemer med henblik på at fremme kvaliteten i livet Døden som et af livets vilkår Respekt for patientens/familiens værdier og livsopfattelse Fokus på både patient og familie Tværfaglig indsats To milepæle i udviklingen Døgnplejen slut 80 erne Plejeorlov 1990 Modkultur Et gøren/viden og et væren/ det kommunikative felt proces arbejdet

De to niveauer Specialistindsatsen - omfatter hospice, palliative teams, palliative enheder. - behandlerne skal have kendskab til alle elementer i den palliative indsats inkl. forskning, kvalitetsudvikling og uddannelse Basisindsatsen - omfatter de basale strukturer i sundhedsvæsenet - behandlerne skal have kendskab til basale delelementer af den palliative indsats Jeg vil straks slå fast at Specialistniveauet var ikke noget uden et godt basis niveau Frede Olesen: ”tilstedeværelsen af de palliative teams reducerer kvaliteten af det samlede tilbud til de uhelbredeligt syge mennesker.” Det har han ret i hvis vi ikke arbejder sammen, udvikler indsatsen sammen og ser basis og specialist niveauet som helt afhængige af hinanden. Begge parter ansvar for at det lader sig gøre Basis kan indikere noget enkelt, men i virkeligheden meget komplekst. 3

Overordnet Da det kun er et mindretal af patienterne, der modtager specialiseret palliativ indsats, er det meget væsentligt, at kvaliteten af den basale palliative indsats er høj. Dette kræver: at medarbejderne på det basale niveau er velkvalificerede at de ved behov har mulighed for at modtage råd og vejledning at ledelsen prioriterer opgaven

Palliative teams i Region Midt Århus Herning Randers Skive Silkeborg Horsens

Visitationskriterier Patienter bosiddende i Århus Universitetshospitals optageområde og Odder kommune Patienten skal have en uhelbredelig livstruende sygdom ledsaget af en kompliceret palliativ problemstilling af fysisk, psykosocial eller eksistentiel karakter Indsatsen kan kombineres med livsforlængende palliativ behandling Patienten skal være informeret om sygdommens karakter og skal vide at indsatsen er af lindrende karakter Patienten skal selv ønske tilknytning til palliativt team

Personalesammensætning i palliative teams Læger Sygeplejersker Fysioterapeut Socialrådgiver Psykolog Præst Sekretær Koordinator for det frivillige arbejde Frivillige Musikterapeut, diætist/kok, Professionsinteresser opstår pal. Med. , placere lægen som en central figur, Palliativ medicin anvendes i visse kredse som samlebetegnelse for pal. indsats

Opgaver Patient behandling og pleje Undervisning og uddannelse Udvikling Forskning Deltager i faglige grupper med fokus på hvilke områder der er behov for at udvikle/skabe klarhed på mm

Et typisk forløb Henvisning Opfølgning ved primærsektor Visitation Hjemmebesøg dødsfald Kontakt med efterlevende 1. besøg Tlf. kontakt

Sundhedsaftale i RM for personer med behov for palliativ indsats 2012 Formål: - at skabe sammenhæng i forløbet på tværs af sektorgrænser - at tilbyde ensartet kvalitet - at skabe tydelig ansvarsfordeling Centrale områder: Hjemmesygeplejens opgaver er at planlægge, vejlede og udføre - deltage i udskrivningssamtale - planlægningsmøde i hjemmet sammen med egen læge - samarbejde med og aflastning af pårørende - samarbejde med andre relevante faggrupper herunder palliativ nøgleperson/DPT - løbende behovsvurdering Åben indlæggelse til patienter med fremadskridende uhelbredelig sygdom Sundhedsfaglig kontaktperson i kommunen og på sygehuset Kompetenceudvikling/nøglepersoner både i primær og sekundær sektor Utydeligt om sundhedskontakt personen er sygeplejerske eller anden fagperson – evt. borgerkonsulent

Palliationsplan II i RM 9 nye hospice pladser Udvidelse af de palliative teams Døgndækkende beredskab (Regional udviklingsenhed) Palliativ sengeafdeling ?

Hvor dør vi? 25% (ca. 13750) dør i hjemmet 55% (ca. 30250) dør på hospital 20% (ca. 11000) dør på plejehjem eller institution Ca. 1800 dør årligt på hospice www.sundhedsdata.sst.dk/marts2007 Hvor det tidligere var normalt at familien tog sig af den ældre døende i hjemmet, er døden i vid udstrækning flyttet hjemmefra. Dødsfald fra sengeafdelingerne på Århus Sygehus 2010 NBG 723 THG 367 P.P.Ø. 20 Som det fremgår af ovenstående tal, der stammer fra sundhedsdata fra sundhedsstyrelsen 2007, dør tre ud af fire på en institution. Enten hospital - plejehjem eller hospice. 12 12

Home is where the heart is - Trine Brogaard Paper 2 Home is where the heart is - Trine Brogaard De fleste patienter ønskede at være derhjemme i den sidste tid og dø derhjemme Mange ændrede mening Dårlig overensstemmelse mellem ønsker og virkelighed Social og professionel støtte er af betydning for hvad man ønsker og om ønskerne bliver opfyldt Trine Brogård So to sum up on our second paper: plus betydning af at have en partner for både at blive passet I hjemmet og dø I hjemmet. Desuden egen læges viden om hvad patienten ønsker. Besøg af egen læge I terminal stadiet mange dobler mulighed for at dø hjemme Nævne ACP som en metode til at få sit ønske opfyldt – og forebyggende ifht. Stress angst og depression hos efterlevende. Fem ting der indikerer den gode død: symptom lindring, undgå forlængelse af dødsprocessen, opnå en grad af kontrol, støtte til familien, styrke relationer 13 13

Den kommunale indsats Kvalificeret personale omkring patienten – også i plejebolig Aflastningspladser til uhelbredeligt syge og døende patienter Fast vagt i hjemmet Frivillige – som supplement til det private netværk Den kommunale indsats få et øget fokus de kommende år Færre senge på hospitalerne Demente får minder smerte stillende end ikke demente – årsager: kan ikke kommunikere smerterne, anden smerteoplevelse?? 14