Luftfartskvoter 30-11-08 •Hanne Windemüller: Velkomst •Stefan Krüger Nielsen: Direktivet. •Jens Bengtsson: Dansk kvotelovgivning. •Sigurd Lauge Pedersen:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Advertisements

Økonomiske beregninger
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
DANSK INDUSTRI KONFERENCE
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Klima og bæredygtighed
Muligheder og faldgruber ved E-business - i mindre virksomheder
Vækstfondens medfinansiering af virksomheder
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Energibesparelser i offentlige bygninger
MAXIFUELS: Second generation bioethanol technology Birgitte K. Ahring.
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde om luftfartskvoter 30. oktober 2008 Karim Arfaoui.
Regler for tildeling af gratis CO2 kvoter fra 2013
Forgasning af affald og biomasse
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
1 Ny dual-use forordning ERFA-møde 10. september 2008 Kt. chef Stig Uffe Pedersen.
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slide Opgave = makroprøve.
Idéudvikling. Titel: Hvilket problem skal idéen løse?
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Branding af læren Tværfaglig uge Uge Frederiksberg Seminarium.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Omkostningseffektiv klimapolitik - nogle hovedprincipper Jørgen Elmeskov OECD.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
Bliv en del af det grønne marked Vejledning til offentlige grønne indkøb.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Subjektive valg…?!. Agenda – 08.30Registrering og morgenmad – 08.45Velkomst og introduktion til dagens tema v/CNP, b2g – 09.20”Salg.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde med luftfartsoperatører 20. marts 2009 Karim Arfaoui.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
De Keltiske løvinder Katrine, Caroline og Cecilie.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Tværfaglig undervisning
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Formueforvaltning Januar 2009 MSTA. 2 Formueforvaltning  Egne midler  Kunde midler  Traditionelle og markedsrenteprodukter.
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 Monopolistisk konkurrence På kort sigt Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
IT i Byggeriet Semester 6, kursusgang Databaser (2) Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Udledninger og råderum
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Konsulent Nis Christensen Klimakompasset - praktisk erfaring og værktøjer DI Vestjælland, Holbæk Regionens Miljøforum og Holbæk Regionens Ervervsråd 5.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Internationale udviklingstendenser på affaldsområdet Politisk konference om Ressourcestrategien Danmark uden affald Birgit Munck-Kampmann, Direktør CRI.
Matchmaking konference 2010 Egenkapitalinvestering Ja og Nej 4/ Lars Krull.
Energy Engineering Seminar Offshore Oil and Gas Technology platform – Future technology challenges Enhanced oil recovery in the North Sea Sector.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
VMS Energi Lektion 4 9 Marts 2010 Dynamisk effektivitet og værdisætning af forbrug af samfundsressourcer over tid. (Fokus på forskellige rentebegreber.)
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Kjeld Svidt  Institut for Byggeri og Anlæg  Aalborg Universitet IT i Byggeriet Semester 6, kursusgang Databaser (1) Kjeld Svidt
Nyhedsbreve Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2003 Every person has a certain level of interest in every web page. This may.
CO 2 -neutralitet – kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klimavenlige energiløsninger Klimanetværksmøde – Deloitte.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Fiskerne får for lidt for deres fisk, forbrugerne betaler skyhøje priser: kan markedet virkeligt fungere? Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut Fødevareministeriets.
Figurer og tabeller fra analysen
Figurer til “Det oppustede CO2-kvotesystem
Verdenshandel og betalingsbalance
EU’s kvoteordning ”ETS fase 4”
Roadshow 2018 Tildeling Ændring Ophør Udvikling Energistyrelsen
Nye digitale løsninger
Ændring af EU’s registerforordning
Præsentationens transcript:

Luftfartskvoter •Hanne Windemüller: Velkomst •Stefan Krüger Nielsen: Direktivet. •Jens Bengtsson: Dansk kvotelovgivning. •Sigurd Lauge Pedersen: Kvotemarkedet. •Kirsten Lundt Erichsen: Måling, rapportering, verifikation. •Karim Arfaoui: Kvoteregister. •Yderligere info:

Hvad er en CO 2 -kvote? •En kvote er en ret til at udlede 1 ton CO 2. •Regeringerne (…EU) beslutter, hvor mange CO 2 -kvoter der udstedes (CO 2 -loftet). •Kvoter er en slags omsætteligt værdipapir. •På grund af det begrænsede udbud af CO 2 - kvoter får de en værdi. •Værdien modsvarer – i princippet - omkostningerne ved dyreste nødvendige CO 2 - reduktion. •Miljøomkostninger ”internaliseres”, og markedet finder selv ud af, hvor CO 2 - udledningen skal finde sted.

Der er mange forskellige kvotetyper: •EUA = EU allowance •Luftfartskvoter •AAU = Assigned Amount Unit (KP Art.3.7) •CER = Certified Emission Reduction (KP Art.12) (CDM-kredit) •ERU = Emission Reduction Unit (KP Art.6) (JI-kredit) 3

► Type: Landfill gas ► PDD volume: 131,000 tCO 2 e ► Description: The Project aims to capture and destroy the landfill gases through flaring at Olavarria's sanitary landfill where the solid waste of the town is disposed. CDM: Olavarría Landfill Gas Recovery, Argentina 4

JI: Nitrous Oxide Emission Reductions at Lovochemie, Czech Republic •Type: N 2 0 reduction •PDD volume: 3 mill. tCO2-e •Description: This JI project will reduce net N 2 O emissions into the atmosphere through the use of the catalyst technology. 5

Kvotemarkedet •5 børser ( • indeholder aktuel info om kvoter, landepolitikker m.m. •1,017 Gt. EUA transaktioner i 2006 (€ 18.1 mia.). Hovedparten via mægler. 20% bilateralt. •0,563 Gt. CDM-transaktioner i 2006 (€ 3,9 mia.). •0,021 Gt. JI-transaktioner i 2006 (€ 0,1 mia.).

Hvem handler? •Virksomheder (EUA, CDM, JI, luftfartskvoter). •Regeringer (EUA, CDM, JI, AAU). •Tradere, mæglere. •Investeringsbanker. •Verdensbanken (Carbon Funds). •Grønne organisationer (mhp annullering). •Selskaber, der vil ”rense” deres produkt.

Hvad bestemmer kvoteprisen? •Antallet af kvoter i omløb i forhold til ”behovet”. •Muligheden for at ”gemme” kvoter. •Minimumspris sættes af CDM? •Prisloftet sættes af omkostningerne ved brændselsskift, fx gas-kul prisgab? •Meget usikkert!

EU tildeling, emissioner samt tildeling

CZ NAP reduc 9% PL NAP reduc 17% IT NAP reduc 9% 1. rapportering

Virksomhedernes økonomi •Det bliver dyrere for virksomhederne at producere en ekstra enhed, hvis der udledes CO 2 derved. •Denne ekstraomkostning kan i et eller andet omfang sendes videre til forbrugerne. •Gratiskvoterne er et økonomisk tilskud. •Nogle virksomheder vil tjene penge på kvoterne samlet set.

Salg/auktionering af kvoter. •Danmark solgte 5,025 millioner kvoter på kvotemarkedet i fra øremærket pulje. •Danmark sælger max 12,25 millioner kvoter (overskud fra nye-pulje samt lukninger) i Ingen kvoter øremærket til salg. •Irland, Ungarn og Litauen havde også puljer til kvotesalg i •~8 Medlemsstater har puljer til kvotesalg i (ikke DK).