Velfærdsstaten Samfundsfag.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Advertisements

‘Compacts’ i konkurrencestaten
Ledertræf Slagelse Kommune 18. april 2012
Frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere den 10. november 2008 Ældre flygtninge og indvandreres medborgerskab Hvordan?
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Politiske grundholdninger og ideologier
Velfærdssystemer og arbejdsmarkedsintegration af immigranter
Velfærdsmodeller i verden - En kort gennemgang af Peter Dræby og Jeppe Sjørup Kilde:
Hvor er KFUM’s Sociale Arbejde på vej hen?. Hvad vil det offentlige? Nye udfordringer? Nye muligheder? Nye vilkår? Tendenser? Det er vi!
VELFÆRDSSTATEN SUNDHEDSVÆSENET.
Ledelse – i samspillet mellem kommune og civlsamfund
Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009.
Velfærd kontra fattigdom
Arbejdermuseet, København 12. marts 2014 Rasmus Nørlem Sørensen
Fattigdom i Danmark og EU Afslutningsevent for fattigdomsåret National Implementing Body Den 30. november 2010 Scandic Copenhagen Paneldebat: Fattigdom.
Ringkøbing-Skjern Kommune 12. September 2013
Velfærdsstaten Hvad er en velfærdsstat? Velfærdsmodeller
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Er solidaritet gammeldags? af Christine Antorini Sekretariatschef for Forbrugerinformationen Tidligere MF for SF.
SF Ungdom Ved..
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Samspillet mellem frivillige organisationer og offentlig sektor i Danmark Terkel Andersen, sekretariatschef Frivilligrådet.
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
, Vilnius, Litauen Gabriele Tervidyte
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Introduktion til ideologiske forgreninger
Byggesektorens organisering - Storbritannien, Frankrig og Japan Kim Haugbølle Afd. for Byggeteknik & Produktivitet.
4.lektion: Velfærdsmodeller
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
Økonomi og Demokrati.
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
Fattige og gæld Oplæg 18. januar 2012 Jonas Schytz Juul Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Velfærdssamfundet Et velfærdssamfund er et samfund, der søger for tryghed for borgerne fra vugge til grav. Velfærdsstaten løser altså velfærdsproblemer.
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Lighed & ulighed Samfundsfag.
Velfærdsstatens udfordringer
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Velfærdsstater og ”Sicko”
Dagens menu: Nytårstaler. Statsministerens tekst nytaarstale-2014
Kapitel 9: Velfærdsstaten og ulighed
Socialismen Jan Christiansen.
Det Blå Sygesikrings / EU kortet også kaldet European Health Insurance Card (EHIC): EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (dvs. op til 1 år)
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
© Knud Aarup Selveje i et stærkt civilsamfund - Embedsværkets perspektiv © Knud Aarup Munkebjerg Hotel 20. april 2016 Knud Aarup Uafhængig agent i udvikling.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Konference ”Tosprogethed” vejen til at lære det polske sprog den 27. september 2014 Tosprogede elever i Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent.
De danske sundhedsudgifter – en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 Danske Regioners.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Fra græsrod til professionel. Danners rejse fra græsrod til professionel organisation Det faglige arbejde nu Bud på, hvor de næste opgaver ligger Hvad.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Foreningens ledelsesmæssige vilkår og udfordringer:
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Det er dyrt at være fattig
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Præsentationens transcript:

Velfærdsstaten Samfundsfag

Velfærdsydelser Lige adgang til og god behandling på sygehuse Folkeskolens evne til at sikre lige muligheder for alle børn Pasningsgaranti for småbørn Ældres mulighed for at få hjemmehjælp Sikring af indkomst under sygdom, invaliditet, arbejdsløshed og alderdom

Velfærdsstaten ”handler om sikringen af lighed mellem samfundets borgere og om omfordeling af materielle resurser og livsvilkår” Uenighed om omfordeling mellem rige/fattige, unge/ældre, arbejdsløse/beskæftigede, lavt/højtuddannede, syge/raske osv.

Økonomi og politik Økonomi/markedet og politik/staten bygger på forskellige principper Økonomi bygger på frivillige og individuelle valg Politik bygger på bevidste, bindende og kollektive valg Staten og markedet er hinandens forudsætninger, vækst/velstand er en forudsætning for velfærd/omfordeling

Velfærdsmodeller Forholdet mellem civilsamfund/borgere, stat/offentligt ansatte og marked/private 3 slags velfærdsmodeller Den universelle/socialdemokratiske ”den skandinaviske model” Den residuale/liberale) ”den atlantiske model” Den korporative/konservative) ”den kontinentale model”

Den universelle/socialdemokratiske velfærdsmodel De nordiske lande (fx Danmark og Sverige) Omfattende omfordeling og høj skatteprocent Det frie/liberale marked ift. økonomi Socialdemokratiske værdier som solidaritet og lighed ift. politik Staten/den offentlige sektor giver velfærdsydelser, et socialt sikkerhedsnet Sociale ydelser er universelle (for alle)

Den residuale/liberale velfærdsmodel De engelsktalende lande (fx USA og England) Residual = resterende, dvs. velfærdsydelser kun er tilegnet de absolut svageste Minimal omfordeling og lav skatteprocent Det frie/liberale marked ift. økonomi Middelklassen selv tegne forsikringer ift. sygdom og arbejdsløshed Sociale ydelser er selektive (for udvalgte)

Den korporative/konservative velfærdsmodel De centraleuropæiske lande (fx Tyskland og Frankrig) Korporativ = samarbejde mellem virksomheder og staten Forsikring betales via arbejdsgiver (en procentdel af lønnen) Moderat omfordeling og høj skatteprocent (mindre progressivt) Sociale ydelser finansieres via tvunge sociale bidrag

Forskelle/ligheder Velfærdsmodel Den universelle/socialdemokratiske Den residuale/liberale Den korporative/konservative Omfordeling Omfattende Minimal Moderat Skatteprocent Høj (progressiv) Lav Høj Målgruppe Alle De svageste Offentlig sektor Stor Lille Lande Danmark og Sverige England og USA Tyskland og Frankrig Ansvar Det offentlige Den enkelte Arbejdsmarkedet og familien Centralt element Staten Markedet Familien/arbejdsgiver