K-TEAM 1

Spørgsmål til K-team 1 (jf. plan for 8. november) Hvilke af disse tendenser ses ifbm med kommunesammen-lægningerne og hvordan kan vi forholde os til dem som ledere? Går vi fra aktørstyring til diskursstyring - eller?

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Lars Torpe og Jens Ulrich: ”Strøm på demokratiet”. Digitale demokratiforsøg under Det Digitale Nordjylland. Aggregativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite Politisk lighed gennem borgernes direkte selvstyre

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Lighedsprincippet sikres ved den størst mulige afspejling af borgernes præferencer i den politiske styring Aggregativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite Politisk lighed gennem borgernes direkte selvstyre

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Lighedsprincippet sikres ved den størst mulige afspejling af borgernes præferencer i den politiske styring Aggregativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite Politisk lighed gennem borgernes direkte selvstyre Individet er en del af et politisk fællesskab. Politisk lighed er borgernes lige deltagelse i et fællesskab, som de forholder sig engageret og forpligtet til

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Lighedsprincippet sikres ved den størst mulige afspejling af borgernes præferencer i den politiske styring Forskellige eliter konkurrerer om befolkningens gunst Aggregativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite Politisk lighed gennem borgernes direkte selvstyre Individet er en del af et politisk fællesskab. Politisk lighed er borgernes lige deltagelse i et fællesskab, som de forholder sig engageret og forpligtet til

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Lighedsprincippet sikres ved den størst mulige afspejling af borgernes præferencer i den politiske styring Forskellige eliter konkurrerer om befolkningens gunst Aggregativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite Politisk lighed gennem borgernes direkte selvstyre Repræsentative princip, hvor deliberation og ikke afstemning er den afgørende kilde til demokratisk legitimitet Individet er en del af et politisk fællesskab. Politisk lighed er borgernes lige deltagelse i et fællesskab, som de forholder sig engageret og forpligtet til

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Lighedsprincippet sikres ved den størst mulige afspejling af borgernes præferencer i den politiske styring Forskellige eliter konkurrerer om befolkningens gunst Aggregativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite Politisk lighed gennem borgernes direkte selvstyre Betoner borgernes aktive deltagelse og deres muligheder for medbestemmelse Repræsentative princip, hvor deliberation og ikke afstemning er den afgørende kilde til demokratisk legitimitet Individet er en del af et politisk fællesskab. Politisk lighed er borgernes lige deltagelse i et fællesskab, som de forholder sig engageret og forpligtet til

Aggregativt demokratisyn Integrativt demokratisyn Lighedsprincippet sikres ved den størst mulige afspejling af borgernes præferencer i den politiske styring IT som et redskab, den enkelte borger vil kunne bruge i den politiske styring direkte fra sofaen Forskellige eliter konkurrerer om befolkningens gunst Aggregativt demokratisyn Konkurrence- demokrati Populistisk demokrati Repræsentativt ideal Selvstyre-ideal Deliberativt Deltager Integrativt demokratisyn Politisk lighed udmøntes gennem borgernes mulighed for via almindelig og lige valgret at frembringe og kontrollere en politisk elite Politisk lighed gennem borgernes direkte selvstyre Betoner borgernes aktive deltagelse og deres muligheder for medbestemmelse Repræsentative princip, hvor deliberation og ikke afstemning er den afgørende kilde til demokratisk legitimitet Individet er en del af et politisk fællesskab. Politisk lighed er borgernes lige deltagelse i et fællesskab, som de forholder sig engageret og forpligtet til

1. Aggregativ Interdependensteori om administrativt effektivt kalkulerende styring af konfliktuelle, konkurrende særinteresser gennem ”hands-on styring” mhp. Demokratisk sikring af magtbalance mellem netværk. 2. Aggregativ Governmentalityteori om kulturstyring af selvstyringen af individuelle agonistiske særinteresser og selvskabelsesprojekter gennem diskursive styringsteknologier mhp. Demokratisk sikring af det individuelle folkestyre i avanceret liberale netværk. 3. Integrativ Governabilityteori om administrativt effektivt kalkulerende styring af fælles interesser gennem resultatstyring og incitamentstyring mhp. Demokratisk sikring af administrativ selvforvaltning og institutionelt selvstyre i netværk 4. Integrativ Integrationsteori om kulturstyring af fælles normative værdier gennem kulturel og dialogisk samstyring og socialisering af heterogene individpræferencer mhp. Demokratisk sikring af det kollektive folkestyre i lokale netværk.

INTERDEPENDENS – GOVERNMENTALITY - GOVERNABILITY - INTEGRATION Interdependensteori rammetænkning og afbalancering af særinteresser Governmentalityteori Diskursiv styring af individers og netværks præferencer, selvskabelse og identitet (”individuelt folkestyre”) Governabilityteori Koordinering af og incitament til fælles ansvarlighed over for fælles resultater i netværk Integrationsteori Direkte deltagelse i formulering af kollektive værdier (”kollektivt folkestyre”)