Pladetektonik & Jordskælv og vulkanisme Jordens opbygning  Jordens består af tre forskellige lag: Sfærer. Inderst er Kernen. Uden på kernen følger Kappen og helt yderst ligger Skorpen. Fig. 9.8 Opdeling af Jorden baserer sig på de fysiske egenskaber med hensyn til Temperatur, Viskositet ( sejhed), Densitet (massefylde) og Flydeevne.  

Jordens indre består af: (forkortelse for samtlige navne, LAM) 1.: Lithosfæren (Skorpen og den øverste del af kappen), som har en tykkelse på 100 km, Koldt og fast. Den er opdelt i et antal plader, som bevæger sig horisontalt, ”vandret”, oven på Asthenosfæren. 2.: Astenosfæren er varm og elastisk og den går ned til 350 km. 3.: Mesosfæren dækker fra Astenosfæren til kernen, 2900 km.  Temperatur, tryk og massefylde stiger fra jordoverfladen og ind mod centrum af kernen.

Jordskælv Et jordskælv er en udløsning af spændinger i jorden, som opstår i det øvre lag. Det sker normalt i form af forkastning eller forskydning.   Forkastningerne kan foregå både horisontalt og vertikalt. Det område i jordens indre, hvor spændingen udløses og jorden skælver ligger fra 0-700km og kaldes jordskælvets fokus eller Hypocenter(fokus) Epicenter Punktet på overflade lodret herover hedder jordskælvets Epicenter. Jordskælv registreres ved hjælp af en seismograf. Bevægelserne af jordskælvet registreres samtidig i lodret Retning og to vandrette retninger(N-S og Ø-V). Jordskælvene klassificeres efter deres styrke på den Såkaldte Richterskala (0-9)

Jordskælvsbølger: Et jordskælv udsender bølger i alle retninger. En seismograf vil registrere tre bølgefrekvenser. P- bølger (de bølger der kommer først, de primære), S-bølgerne (de bølger der ankommer derefter, de sekundære), P- bølgerne har dobbelt så meget fart i forhold til S-bølger. L-bølgerne (de bølger der kommer sidst og har en lang bølgelængde). De to første bølger kaldes forløbende mens L-bølgerne udgør hovedfasen. Det er L- bølgerne som skaber voldsomme skader. Fig. 9.7 L-bølgerne løber langs med jordoverfalden mens S og P bølgerne udbreder sig gennem jorden.

Man skelner mellem to forskellige L-bølger: P-bølger: De bevæger sig med 8-13km/s. Tidsforskellen mellem P- og S- bølgernes ankomst til seismografen er derfor et direkte mål for afstanden langs jordoverfladen til epicentret. Hvis man har registreringer af samme jordskælv fra 3 forskellige målestationer, kan man bestemme Epicentrets beliggenhed.   Man skelner mellem to forskellige L-bølger: Love bølger der får jordoverfladen til at bevæger sig i den vandrette plan fra side til side og Ray bølger der er en blanding af længde og tværbølger.

Richterskalaen Richterskalaen er navngivet efter sin 'opfinder' Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter 'magnitude' (størrelsesorden). Det blev på dansk til Richter-tal. Richterskalaen er en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt som et jordskælv, der måler 7. Seismologerne bestemmer Richter-tallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en seismograf 100 kilometer fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise. En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke-jordforbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linie på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når Jorden ryster under rullen, vil pennen danse henover papiret og så at sige 'beskrive jordskælvet'. Seismografer bruges både til at observere, stedfæste og måle

De ti kraftigste jordskælv siden år 1900 De ti kraftigste jordskælv siden år 1900. Jordskælvet fredag morgen er på en 5. plads, men kan senere blive korrigeret, når alle målinger er gennemgået. Data fra USGS. Nr Sted År Styrke 1 Chile 1960 9,5 2 Prins William Sund 1964 9,2 3 Nordlige Sumatra 2004 9,1 4 Kamtjatka 1952 9,0 5 Nordvestlige Stillehav 2011 9,0 6 Ud for Chile 2010 8,8 7 Ud for Ecuador 1906 8,8 8 Rat Islands 1965 8,7 9 Nordlige Sumatra 2005 8,6 10 Tibet 1950 8,6 jordskælv med.

Tsunamier: En tsunami er en flodbølge som kan opstå som følge af et jordskælv eller en eksplosionsvulkan og / eller jordskred der kan bringe havbunden i bevægelse. Fig 9.6 Tsunami er japansk og betyder 'havnebølge'. Ordet dækker over havbølger, der er fremkaldt af en kortvarig, storskala forstyrrelse af havbunden. En tsunami bevæger sig med en hastighed på op til 1000 km/t på dybt vand og ved en dybde på omkring 7.000 meter og ca. 50 km, når det rammer land. På lavt vand aftager hastigheden og bølgelængden, men til gengæld øges bølgehøjden. En bølgelængde på ca. 200 km. Og en amplitude på under 1 m, som giver en bølge på 30-40 meters højde. 



Det jordskælv der udløste Tusnamien i december 2004 og i 2011 var målt til 9,0 på Richterskalaen. Når tsunamien nærmer sig kysten, så skifter den karakter og kan ikke længere beholde sin lange bølgelængde på grund af den lave havdybde. De enkelte bølger danner en mur af vand, som vælter ind mod kysten samtidig med, at de indhentes bagfra af flere bølger, der i fællesskab - som et bølgetog - får bølgehøjden til at stige næsten eksplosivt.

Den pladetektoniske model.: Pladetektonik deler jorden i syv til otte store plader som f.eks.: Stillehavspladen Den antarktiske plade Den nordamerikanske plade, o.s.v. Og mange mindre plader, som bevæger sig i forskellige retninger. Grænsen mellem pladerne opfører sig på tre forskellige måder.

F. eks.: Island, som har både jordskælv, varme kilder og vulkaner. Litosfæren er delt i tre store pladegrænser: Fig.: 9.12. Konstruktive pladegrænser: Ved oceanryggene bevæger pladerne sig væk fra hinanden og der tilføres nyt materiale fra jordens indre og der dannes ny oceanbund. Oceanbunden på hver side af oceanryggene bevæger sig væk fra denne. Det kaldes oceanbundsspredning. Mens magmaet (jordens indre smeltende stenmasse) stiger opad fra indre dele og skubber pladerne til siderne. F. eks.: Island, som har både jordskælv, varme kilder og vulkaner.

2. Destruktive pladegrænser: Ved de dybe grave bevæger lagene sig mod hinanden. Pladen med størst densitet (massefylde) synker ind under den anden plade ved (Subduktionszone) og fortsætter sin bevægelse mod Astenosfæren og på vej ned ad smelter under højt tryk og temperatur. Dette område kaldes Subduktionzone. Karakteristisk for destruktive pladegrænser er dybsøgrave, vulkaner og bjergkæder. Man skelner mellem tre typer af destruktive zoner: hvor to oceanbundsplader glider mod hinanden. hvor en oceanbundsplade og en kontinentplade glider mod hinanden. Foldebjerg. hvor to kontinentplader glider mod hinanden. Foldebjerg.

3. Bevarende pladegrænser: Der findes områder, hvor to plader glider forbi hinanden. Jordskælv er udbredt ved de bevarende pladegrænser. Da der ikke skabes eller destrueres Materiale, kaldes det en bevarende pladezone.

Jordskælv og tsunami ved Japan , den 11 mars 2011 Det 5. kraftigste jordskælv siden år 1900 har udløst en voldsom tsunami i det nordvestlige Stillehav. Et jordskælv i det nordvestlige Stillehav, vurderet til 9,0 på Richterskalaen, udløste fredag morgen dansk tid en kraftig tsunami. Styrken af skælvet var i første omgang vurderet til 8,9 men blev opjusteret over weekenden. Jordskælvet havde sin oprindelse - sit fokus eller fokalpunkt - 32 kilometer nede i jordskorpen og ca. 130 kilometer øst for Japans kyst. Værst er det gået ud over Japan, som udover skaderne ved selve jordskælvet også er blevet ramt af en, ifølge beretninger og efterfølgende beregninger, 14 meter høj tsunami. Jordskælvsbølgen har kastet både, biler og bygninger langt ind i landet, lyder de første rapportager fra japanske medier. Og den voldsomme bølge har hindret redningsarbejdet efter jordskælvet, hvor blandt andet et olieraffinaderi er eksploderet. Det japanske meteorologiske institut rapporterer, at tsunamien har berørt kysstrækningen helt fra den nordlige ø Hokkaido og ned til det centrale Wakayama; mere end 2.100 kilometer. Meldingerne fra de japanske myndigheder lyder ti dage efter ulykken på over 8.000 omkomne og yderligere mange tusind savnede. Ud over varsel om tsunami ved de østasiatiske stillehavskyster er der udsendt varsel i Hawaii, Australien, New Zealand, Mexico samt Central- og Sydamerika. Tsunami - en dræbende bølge Det store pres på vandet vil i nogle tilfælde nærmest suge vandet væk fra stranden, hvilket hjælper med til at bygge bølgen til op til 30 meters højde eller mere. En 30 meter høj bølge, som rammer kysten med 30-40 km/t kan forrette alvorlige skader langt ind i landskabet. Et bølgetog har typisk to-tre bølger. Anmation / film. Rejsetiden i timer for bølgen udløst af jordskælvet ved Japan fredag morgen. Den øverste grafik viser detaljer omkring Japan, mens den nederste viser hele det vestlige og centrale Stillehav samt det Indiske Ocean. Grafikkerne siger ikke noget om højden af bølgen men udelukkende hvor lang tid den er om at nå frem. Grafik DMI.