Nyborg Strand 29. januar 2014 Stig Hedegaard Kristensen Hvornår er nok – nok Nyborg Strand 29. januar 2014 Stig Hedegaard Kristensen

Hvornår er nok - nok Udgangspunkt Grundlag for den teoretiske diskussion Litteratur Religiøsitet Hvor er jeg selv Hvad vil jeg finde som acceptabelt grundlag Værdighed Ensomhed Smerter

Hvornår er nok - nok Livsrum Afslutning For så vidt angår [nok] Hvad er den personalemæssige tilgang Hvornår er livsrummet så begrænset, at personalet er forpligtet på handling Er en begrundelse for ”tynd” For så vidt angår MMU Afslutning

Udgangspunkt Behøver vi at komme derud, hvor ”nok er – nok. Træthed eller uræmi Smertelindring Ved ”Nok er nok” tilstand, er det ikke ”systemet” der giver op, eller tager fejl. Der kommer patienter, der vil standse behandling Dialysepatient Væsens forskellig fra præ-patient Ikke set fra præ-patients vinkel Væsens forskellig fra dialysepatient

Grundlag Litteratur (Kierkegaard) ”At tænke sig selv død er Alvoren; […] Alvoren er, at det er Døden du tænker, og at Du saa tænker den som Dit Lod.” ”Vil man nævne ret en Gjenstand for Alvor, da nævner man Døden, og »Dødens alvorlige Tanke«” Kilde: ”Ved en Grav”, der er udgivet i Kierkegaards eget navn (Søren Kierkegaards Skrifter bd. 5).

Grundlag Religiøsitet Og endelig døde han da døden, den vanskelige død. ”Niels Lyhne, I. P. Jacobsen” der ligger religiøsitet bag. Selv hos I. P. Jacobsen. Hvorfor lige lade I. P. Jacobsen tage sig af religiøsiteten, og Kierkegaard tage sig af litteraturen.

Grundlag Litteratur (Kierkegaard) ”At tænke sig selv død er Alvoren; […] Alvoren er, at det er Døden du tænker, og at Du saa tænker den som Dit Lod.” ”Vil man nævne ret en Gjenstand for Alvor, da nævner man Døden, og »Dødens alvorlige Tanke«” Kierkegaard bruger tit et spejl, han spejler livet i døden. Livet i sig selv, er en alvorlig sag. Patienter ramt af alvorlig kronisk sygdom, nyresygdom, er ramt i livet.

Grundlag Religiøsitet Selv hos Niels Lyhne, er der religiøsitet Og endelig døde han da døden, den vanskelige død. ”Niels Lyhne, I. P. Jacobsen” Selv hos Niels Lyhne, er der religiøsitet Da Niels Lyhnes søn dør, kryber han som bekendt til korset. Georg Brandes var ikke fornøjet med slutningen Religiøsiteten er til stede.

Hvad vil jeg finde som acceptabelt grundlag Min ven Arne Nielsen, Viby. Andre som jeg kender til. Der vil man aldrig finde mig Jeg tror ikke jeg kunne gøre det.

Hvad vil jeg finde som acceptabelt grundlag Værdighed, Jane Hoffmann. Seneste dansker med aktiv dødshjælp. ”ønsker dig en god sidste rejse med værdigheden i behold”, skriver en. Hvis et menneske anses for uværdigt af sig selv eller de pårørende, fordi det på grund af sygdom intet kan, så er vi blevet umenneskelige. Så har vi som mennesker og samfund gjort ikke døden, men den døende uværdig til livet.

Værdighed Jeg ved, og det ved I også, at jo mere syg, jo mindre ”værdighed” som ydre fremtræden Jo mere syg, jo mindre sociale kompetencer. For i dag er vi ved at gøre sørgelige sygdomsforløb, der gør mennesker afmægtige og hjælpeløse, til uværdige liv og uværdig død. Uanset fremtræden, uanset belastning af sygehus eller pårørende, så er intet liv uværdigt. Men. Lige et øjeblik, så kommer Habermas.

Ensomhed Vi er sociale væsner. Ensomhed gør virkelig ondt. Ensomhed er den største dræber, større end rygning. Hvad skal der til for at afhjælpe ensomhed. Men det er en afgørende del af livsrummet.

Smerte Iskæmiske Neurologiske Reumatologiske (gigtsmerte) Det kender jeg ret godt. Neurologiske Neuropati Dem kender jeg også Reumatologiske (gigtsmerte) Hver har sit behandlingsregime.

Livsrum, [nok] Hvad er den personalemæssige tilgang Habermas Sum af komorbiditet Sum af reduktion af ”livsverden”

Livsrum, [nok] Hvornår er livsrummet så begrænset, at personalet er forpligtet på handling Dette spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at rejse ved paneldiskussionen Jeg plejer at definere min livskvalitet som ”1”. ”1” som talrækkens grundtal. Men hvad er andres livskvalitet, den må også være ”1”

Livsrum, [nok] Er en begrundelse for ”tynd” Nej Hvad mener I

Livsrum, MMU Det vigtige er her diskussionen frem til at patienten og de nærmeste træffer sin beslutning. Hvordan sikrer vi, at ”systemet” danner livsrun for den døende patient. Det er der mange gode eksempler på, også indenfor nefrologien Men man kan vel også bringe Hospice på tale.

Afslutning Jeg tror det har været sjovere for mig at lave indlægget, end det har været at høre på. Tak fordi I ville lytte med.