Tekst og udtale

Bornholmsk dialekt: der tales om en ligsten de: sån inj sto:r flâ:ðer ste:n dænj e tre: gånga det er sådan en stor, flad sten, den er tre gange så sto:r såm bo:reð hæ:r væl - å dænj lidjer ve:r væ:nj såm så stor som bordet her vel. Og den ligger ved vejen som kåmmer åwwer frå kli:nby å går åwwer imoð ko:dâ:l te: kommer ovre fra Klinteby og går over imod Kodal til.

Tåsinge dialekt så jik mo:wr hæn å sa: de te ham a je har hö:r a .. så gik mor hen og sagde det til ham, at "jeg har hørt at du ve sæl: dit hews å nå la:er de jo te a an: kestin: du vil sælge dit hus, og nu lader det jo til at Ane Kirstine hun vel jiwts - nå (ja) nå hær ha:r jo e:s vå:ren aj hun vil giftes". - Nå, ja. - "Nå, her har jo ellers været én e:w fro je:sje å siet po hewset så je vie et de bliwer ude fra Gesinge og set på huset, så jeg ved itte, det bliver vest et he: dæ fuer de de bliwer nåk daj e:w fro vist itte hende der får det, det bliver jo nok den ude fra je:sje dæ fuer våt hews - nå - så aj awten så vå je å Gesinge der får vort hus".

Midtjysk dialekt så blöw a jo så lukket en' i så'n et bette hwol, vi ha:j Så blev jeg jo så lukket ind i sådan et lille hul, vi havde ve brøg'geset - de war jo bettepi:gens ... hæller tjænnest- ved bryggerset. Det var jo bittepigens ... eller tjeneste- tø'sen, såm di så:, få di så aldri bettepi:g, di tøsen, som de sagde, for de sagde aldrig bittepige, de så tjænnesttø'sen ... de war jo henner værrels - de sagde tjenestetøsen ... det var jo hendes værelse. Det beståj' o' æn sæng' ... de war engen sæng', dæ war li: bestod af en seng ... det var ingen seng, der var lige smækket en fi'el åp, å så war veg'gen jo te dæn å:n smækket et bræt op, og så var væggen jo til den anden si: - å så gåt mæ hal'm i' å mu's å sa:ger - mæn hwa, side. Og så godt med halm i og mus og sager. Men hvad, vi ku jo såw, når vi war gåt træt - mu'sen di lå jo vi kunne jo sove, når vi var godt trætte. Musene de lå jo fla:j å war dø' åm muenen, nå'r a haj lå' dær - flade og var død om morgenen, når jeg havde ligget der.

Gustav Christiansen: Revlusjon jartarmar den frihed år lave en revlusjon begøner småt jarvesguha frihed – tse år sgrive DÆNSG - dar sga egge sede nongen videnskabsfidus år diktsére mar von min ratsgrivning sga se ud vi hade et språ DÆNSG vi skamed års år lærde års et aned språ DARNSK nongen lærde sgu år tsale SJOSJARL DEMOKRARTISG nu jar gamel gider egge skave mar mer →

Gustav Christiansen: Revlusjon(fortsat) sgriver sgu sårm de paser mar lie prasis når de paser mar våffer egge - ? ves de paser mar - ? sga egge stå tse rajnskap hås nongen tse hælved mæ di entselæktsuælle tse hælved mæ sgolen år al de lort di lærde års kamrarter la års fra nu´a sgrive DÆNSG læs bare lortet højt nongen læser bædre mæ ørerne æn mæ øjnene prøv igæn – år igæn så får dusgu språli enterase år språli fårnæmelse vælkårmen tse RATSGRIVNINGSREVLUSJONEN Gengivet efter ”Mål & Mæle”