‘Compacts’ i konkurrencestaten

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Forum for Offentlig Topledelse Åbningskonference 1. september 2003
Advertisements

Inspirationstema: Børns rettigheder
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
 23. april ”Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Ledelse og innovation - set fra civilsamfundet
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Ledertræf Slagelse Kommune 18. april 2012
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Vejledning i god offentlig risikoledelse. Forord ”Når der er behov for en vejledning, der sætter fokus på offentlige lederes evne til at håndtere usikkerhed,
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Velfærdsstaten Samfundsfag.
Kommunale chefforventninger til en ny folkeoplysningslov Oplæg for Fritid og Samfund d. 25. april 2008 i Vissenbjerg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B.
Velfærd kontra fattigdom
Tillid Temadag for AMIR
Ringkøbing-Skjern Kommune 12. September 2013
Introduktion til centrale begreber
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
BackIIBasic En undervisningscase i entrepreneurship
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Ledere mellem profession, management og demokrati Karina Sehested, Seniorforsker Skov og Landskab, KU.
Introduktion til Velfærdsteknologi Aabenraa Kommune april 2014
Statens frivillighedspolitik
Ledere mellem profession, management og demokrati Karina Sehested, Seniorforsker Skov og Landskab, KU.
Samspillet mellem frivillige organisationer og offentlig sektor i Danmark Terkel Andersen, sekretariatschef Frivilligrådet.
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
Niveauer for læring i organisationen
Politisk Program LM 2011 : Speedoplæg på SFUs martstræf Gry Möger Poulsen.
Synergi og samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer Center for frivlligt socialt arbejde 6. Juni 2012.
Modernisering af den offentlige sektor … og indflydelse på medarbejdernes opgaver og positioner i pædagogisk praksis Lars Christensen / Professionshøjskolen.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Introduktion til ideologiske forgreninger
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade Kbh. K Vicedirektør Hans Müller Pedersen.
Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed
Strategiske overvejelser Hvilke muligheder giver Makerkulturen bibliotekerne Roskilde 1. april 2014 Mogens Vestergaard Knud Schulz 1.
Et regionalt perspektiv på Strategi for Velfærdsuddannelserne 1. næstformand i regionsrådet Bente Nielsen Temadag og workshop:
Fattigdom – på kanten af samfundet Brian Lentz
Udfordringer for de selvejende institutioner og deres organisering DLO i Slagelse 11. april 2008 V/ formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Frivillighed på kommando findes ikke
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
Inklusion og inkluderende processer
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Ann-Dorte Christensen & Lars Skov Henriksen.
Kapitel 9: Velfærdsstaten og ulighed
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
En grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet Borgmestermøde i Energi på Tværs 13. april 2015 Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
© Knud Aarup Selveje i et stærkt civilsamfund - Embedsværkets perspektiv © Knud Aarup Munkebjerg Hotel 20. april 2016 Knud Aarup Uafhængig agent i udvikling.
”Peer Støtte” på dansk ligestillet støtte Peer Netværket Danmark  Hvad er en peer støtte?  Om Peernetværket – hvem står bag  Formål og visioner  Hvad.
DJØF’ernes fremtidige rolle DJØF’s Mødecenter 10. januar 2010.
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
ESH-Consult Arbejdsmarked, formidling, samarbejde Kurt Klaudi Klausen: Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense Universitetsforlag Om hvordan.
Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Lars Skov Henriksen.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Intro til organisations- sociologi v/Janne Seemann ORGANISATION AAU “Organisationsteoriens ambitioner er store. Den sigter mod at forstå og forklare, hvad.
Projektets afdækning af velfærd og dens værdier: - Velfærd som normativ tanke - Begrebet ”velfærdsledelse” - En foreløbig definition af velfærdsledelse.
- den socialpolitiske recept
Reykjavik den 27. september 2016
Styrk foreningen Ledelse og udvikling – opgrader foreningen.
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Myndighed og velfærd 2025 Substans 29. maj 2019.
Præsentationens transcript:

‘Compacts’ i konkurrencestaten Lars Skov Henriksen Seminar om charter AAU, Sydhavnen, 23. april 2013

Charter-fænomenet Spredt sig fra UK 1998 Formaliseret og institutionaliseret forsøg på at lægge rammer og retningslinjer for et samarbejde mellem staten og den frivillige sektor Nationale – spredes regionalt og lokalt Ikke retligt bindende dokumenter Fælles formulering af principper og værdier. Normativt regulerende

Hvorfor spredes denne ide? Knyttet til ændringer i velfærdsstaten På den ene side indflydelsen fra New Public Management – marked, konkurrence, valgfrihed På den anden side social kapital og sammenhængskraft – borgeren har ikke blot rettigheder men også ansvar Den frivillige sektor opfattes nu som en central del af velfærdssamfundet

Konkurrencestaten Staten er en partner, animator, facilitator, der lægger rammer til rette for private aktører (virksomheder, borgere, lokalsamfund, organisationer) Velfærdspolitikken restruktureres i retning af en økonomisk logik En højere grad af individualisering af ansvaret

Konkurrencestaten ændrer konteksten for det civile samfund Det civile samfund forstås ikke længere i første række som en KOLLEKTIV organisering uden for staten, men i større udstrækning som en arena, hvor det individuelle ansvar, som staten efterspørger, kan udfoldes. Det civile samfund forstås ikke længere som en organisering, der principielt står i OPPOSITION til stat og marked, men som en (velfærds)zone, der i samarbejde med stat og marked skal supplere og understøtte konkurrencestaten i dens forsøg på at inkludere borgere og modvirke eksklusion.

Det giver nye incitamenter For det offentlige i forhold til at markere betydningen af det civile samfund og frivillige indsatser For de frivillige organisationer i forhold til at markere grænserne Derfor forekommer chartre at være attraktive

Men der åbnes også for nye udfordringer og balancepunkter: Mellem samarbejde – og konkurrence Mellem den kollektive organisering – og det individuelle fokus Mellem værdiorientering – og nyttebetragtning Mellem velfærdsfeltet og servicerollen – og alle de andre felter og roller