Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status på implementering af digitaliseringsstrategi
Advertisements

Kollegavejledning i teori
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering – en udfordring på mange måder
Digitalisering og medialisering
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Børns og unges mediebrug og mediekultur
Skolens digitalisering og medialisering
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Mediepædagogik og didaktik
Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Undervisningens medialisering og ny mediepædagogisk praksis
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Mediepædagogisk vejledning
Ny mediepædagogik og didaktisk praksis i et innovativt læringsmiljø
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unges mediekultur 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
SKOLE og PLC 23. Oktober Medier som vinduer og rammer.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Planlægning, proces og evaluering
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling 7. Maj 2012.
Præsentationens transcript:

Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen 17. August 2012

Medier som vinduer og rammer

Digitalisering og medialisering Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger (rammen) Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension (vinduet)

MEDIALISERINGEN UDFORDRER Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

MEDIALISERINGEN UDFORDRER (?) Lege- og læringsopfattelsen (hvad er god leg og læring i dag) Lege- og læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) Børne- og voksenrollerne (nye positioner)

De fem benspænd Hvordan understøttes pædagogisk praksis? Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? Hvordan udfordres fagforståelsen? Hvordan udvikles nye måder at lære på? Hvordan udvikles arbejdet med digitale ressourcer og læremidler?

Folkeskolen.dk

http://publikationer.kmd.dk/Analyser/Dendigitalefolkeskole/

Den pædagogiske dagsorden udfordres Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring Skolens læringskultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer Undervisning

TECHNUCATION teknologiforståelse ”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implemen-tering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”. http://technucation.dk/begreber-og-fokusomraader/teknologiforstaaelse/ http://vimeo.com/33157227

Når vi taler om it og medier… Debat-artikel om it og medier i skolen ”Denne retorik, hvor der fokuseres på teknologi, værktøjer og ”it”, har været karakteristisk for den generelle måde, hvorpå man i den politiske og kulturelle offentlighed har tilnærmet sig en i stigende grad medialiseret kultur. Det som er problemet med at fokusere på it – frem for fx ”medier” – er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen: Digitalisering drejer sig i denne forståelse blot om at sætte strøm til digitale netværk og mod brugen af udstyr og nogle tekniske løsninger. Og i forlængelse heraf udvikles didaktikker bundet til værktøjsorienterede skolelogikker.” ”Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer udvikling af en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.” http://www.teknologidebat.dk/issue/test-dig-selv/article/n%C3%A5r-vi-taler-om-it-og-medier%E2%80%A6-0

H V E R D A G U D A N E L S

Børns og unges mediebrug Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug Lukkede og åbne platforme og sociale sites Mediering og remediering (remix) Medialisering: Indirekte og direkte

http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20II%20(2009-11)/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdf

Gendering ICT in everydaylife http://www.ucc.dk/udviklingogforskning/udviklings- ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/ http://www.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/Enheden%20for%20udvikling%20og%20forskning/Projektpr%E6se ntationer%202009%20Lowres%20-%20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20life.pdf

Mediefortællinger - veluddannede familier Dreng, 15 år: ”Jeg blev født i -97, og der var teknologien ikke så højt udviklet, som den er nu… Vi er født i en tid, hvor vi ikke havde så gode computere og heller ikke herhjemme..” Far: Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. Mor: Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

It-vejledning for læreruddannelsen, 2007 Vejledningen indeholder: et generelt afsnit om it- og medieintegration en uddannelsesvejledning, der primært henvender sig til det samlede læreruddannelsessted en lærerfaglig vejledning, hvis målgruppe er de faglige miljøer på læreruddannelsesstederne. http://itm-lu07.uvm.dk /

ICT use in initial Teacher Training, OECD/UNI-C It i læreruddannelsen – integration eller udfordring, 2009 http://uddannelsesforum2009.emu.dk/konferenceprogram/praesentationer/4_november/god_skoleledelse/it_i_laereruddannelsen.pdf

Læreprocesser og netarbejde Fokuspunkter: Læreprocesser og netarbejde Kommunikation og videndeling Undervisningens medialisering

4 centrale og aktuelle temaer Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis? - med fokus på best-tools-for the-job, forudsætninger, forforståelser Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed.   Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

4 centrale og aktuelle temaer Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis? - med fokus på best-tools-for the-job, forudsætninger, forforståelser Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed.   Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

”Jeg bruger computer i alle mine timer, jeg bruger filmklip og alt muligt forskelligt. Jeg tror ikke, at jeg er specielt tilbage i forhold til mange, men jeg synes bare, at de studerende er enormt på forkant, og det appellerer, og de siger også tit, at når de er i praktik, at eleverne i virkeligheden også er foran dem. Fordi det er et integreret redskab at bruge computer og bruge film – for at holde sig orienteret på en helt anden måde i dag, end hvad jeg er opdraget med”.

4 centrale og aktuelle temaer ”Der er jo en ide om, at mundtlighed og skriftlighed er adskilt, og der er gået en myte om, at det er ikke så godt, at man skal undervise skriftligt, for det er det jo meget på nettet, for så bliver man ikke bedre mundtligt… Der er en kultur, hvor man siger, at det der net, det er noget med afstand, og det er fordi, at vi har en kultur, der i høj grad er mundtlig baseret. Al læring foregår ved paradigmet, at man lærer ved at tale og høre nogen tale. Og det bærer vi stadig på i stor udstrækning…”. Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis? - med fokus på best-tools-for the-job, forudsætninger, forforståelser Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed.   Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform ”Jeg skal virkelig være opmærksom på, hvordan jeg formulerer mig, så det bliver forståeligt. Vi er tilbage i det mundtlige overfor det skriftlige. Jeg kan lige så godt sige, at jeg er jo et mundtligt menneske, der lever af fortællinger af ord i munden, men det handler om at få lært, som Lindhardt siger, at spidse blyanten lige så godt som vi spidser munden”

4 centrale og aktuelle temaer ”De studerende påtager sig meget hurtigere en lærerrolle… I undervisningen sker nemt det, at de studerende tager over… På den måde udfordrer medierne vores undervisning og vores egen opfattelse af rollen”. Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis? - med fokus på best-tools-for the-job, forudsætninger, forforståelser Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed.   Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

4 centrale og aktuelle temaer Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis? - med fokus på best-tools-for the-job, forudsætninger, Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og arbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed.   Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

Nogle anbefalinger Fokus på begrebsbrugen omkring it og medier Skal kulturens og samfundets medialisering have betydning for uddannelsessektoren, må der fokuseres på undervisningens medialisering. Vi foreslår i den forbindelse at uddannelsesmiljøer er åbne, dynamiske og fleksible og ikke blot abonnerer på bestemte styresystemer, der sætter uhensigtsmæssige standarder for en bred mediebrug. Dette begrænser funktionaliteten, fører til eksklusion og dermed cementeres en parallelkultur, hvor studerende fortsat arbejder i egne systemer og kun lejlighedsvis abonnerer på de institutionaliserede løsningsmodeller. Begreberne ”integration”, ”konvergens” og ”remediering” er ikke længere fyldestgørende og meningsfulde i forhold til at arbejde med it i læreruddannelsen. Udfordringsperspektivet, som belyses i rapporten, kalder på en gentænkning af almen- og fagdidaktik og mediers roller i uddannelsessystemet. Vi anbefaler i den forbindelse udvikling af en ny didaktisk platform, der sætter fokus på spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik. Forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed i læreruddannelsen skal i den forbindelse problematiseres og udvikles.

Lærerne og de nye vilkår

Et udvidet didaktikbegreb FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

UDVIKLINGSPROJEKTET SVENDBORG KOMMUNE 2011-2013 Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere.   Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon,  videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på www.bambuser.com log på med fælleskoden: Username: xxxxx Password: xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat. http://ordtilbillede.blogspot.com/

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer Informationssøgning Wordle.net Sortfix Produktion og præsentation Prezi Bambuser YouTube Wix Analyse og brainstorming MindMeister Kommunikation og samarbejde Blogger Wikispaces Skoleintra Dropbox You Tube / Skole Tube Facebook Mail Sms  

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle erfaringer Fokus er rettet mod digitale værktøjer (understøttelse af praksis) Fokus skal flyttes til æstetik og formsprog (udfordring af praksis) Fokus skal flyttes til arbejdsformer Fokus skal flyttes til roller og positioner

Læringsrum og læringsformer Det innovative læringsmiljø Roller og relationer Ressourcer og læremidler

Skolen og medierne – Svendborg Kommune – 2012 Ole Christensen og Lars Tjørnelund Nissen (2012): Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis http://medialisering-svendborg-2012.wikispaces.com/ http://mediepiloternesvendborg.blogspot.com/ http://www.youtube.com/watch?v=J_iIGmYv8XA http://medieminuttet.blogspot.com/

Læreren siger? I skal lave en brainstorm eller tænke over et emne... Læreren siger? I skal lave en fremlæggelse... Eleven skal tænke: Online officepakke Eleven skal tænke: Mindmeister Læreren siger? I skal skrive eller regne... Læreren siger? I skal opsamle og lave logbog... Eleven skal tænke: Blog Eleven skal tænke: Prezi Læreren siger? I skal dokumentere eller evaluere... Læreren siger? I skal søge Info... Eleven skal tænke: You tube eller bambuser Eleven skal tænke: Google

Mediestok - pejlemærker i en mediebaseret undervisning Målsætning Indsamle Bearbejde Formidling Evaluering Skoletubes mediesuite YouTube Prezi Wix Slidemaker Animoto Screenomatic Mindmeister Voice Thread Tiki toki - Tidslinje Google YouTube Bambuser Smartphone Tablet Dropbox Mindmeister Cloud office Moviecut Lydstudie Blog

Almen didaktik Fagdidaktik Mediedidaktik

MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

SPØRGSMÅL Hvorledes iscenesættes mediepædagogisk arbejde på pædagoguddannelsen (øvelse, produktion, analyse, dokumentation)? Hvorledes arbejdes mediedidaktisk i en digitaliseret og netbaseret kultur (digital kultur, film 2.0)? Hvorledes udvikles mediefaglighed i en pædagogfaglig praksis? Hvorledes udvikles det innovative lege- og læringsperspektiv?