Livsvilkår for børn på asylcentre Else Christensen & Kathrine Vitus Andersen: Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre. SFI. 06:25. Else Christensen: Uledsagede asylansøgerbørn. SFI. 06:34.

En bestilt opgave Bestilt af Socialministeriet Med faste tidsrammer, cirka ½ år til begge opgaver Bestilt med en projektbeskrivelse og med et fast antal måneder Vi har kun kunnet lave, hvad der stod i projektbeskrivelsen i denne opgave KVA postdoc. (pt. fødsel)

Projektbeskrivelse To opgaver: ledsagede børn (m. forældre) og uledsagede børn Boligforhold Undervisning Dagliglivsaktiviteter Fysisk og psykisk sundhed Sociale relationer

Anvendte data Eksisterende tal – evt. særlige opgørelser leveret af udlændingeservice. Social- sundhedsjournaler for 20 ledsagede børn og deres forældre, samt for 14 uledsagede børn. Alle leverede fuldt anonymiserede fra asylcentrene. Besøg på og samtaler med medarbejdere på asylcentrene.

Ledsagede børn: opholdstider 1. maj 2006 0-1 år på asylcent. 1-2 år på asylcent. 2-3 år på asylcent. 3-4 år på asylcent. Mere end 4 år på asylcent. 174 75 69 71 233

Ledsagede børn: antal flytninger. 1 maj 2006 Af journalerne fremgår det, at børnene i gennemsnit er flyttet 6 gange. Dvs. ikke kontinuerligt fællesskab med andre beboere. Mange udskiftninger af børnenes sociale kontakter. Svært at danne varige venskaber.

Ledsagede børn: Boligforhold Det anbefales, at der er 5 kvadratmeter pr. person. Dvs. fx et værelse på 20 kvadratmeter til to voksne og to børn. I alt 39 familier har eget køkken, 204 familier deler køkken med andre. 95 familier har eget toilet og bad.

Ledsagede børn: fysisk og psykisk sundhed Generelt god fysisk sundhed. Generelt få børn med behandlede psykiske lidelser. Det mest belastende er forældrenes psykiske vanskeligheder

Forældrenes psykiske vanskeligheder Findes i journaler. Typisk når familien har boet to år eller mere i asylsystemet. Hos 13 af 14 mulige familier beskrives massive psykiske problemer hos forældrene. Opleves som at livet har mistet sin mening. Børn vokser op uden forældrenes omsorg.

Ledsagede børn: undervisning Børn med forskellige forudsætninger mht. sprog og tidligere skolegang. Undervisning svarende til tilbuddet i modtagelsesklasser i folkeskolen. Særlige asylcenterskoler eller særlig afdeling i en folkeskole. Enkelte børn går i almindelig dansk folkeskole.

Særlige asylcenterskoler betyder Mere begrænset undervisning mht. fag. Ingen mulighed for at tage eksamen. En stor opmærksomhed og omsorg fra lærerne. Plads til analfabeter. Plads til dårligt dansktalende børn. Vægt på gensidig hjælp mellem børnene.

Skolen til diskussion: Er der nok elever, der får mulighed for alm. dansk folkeskole? Hvordan kan skolegangen forberede de børn, der skal hjemsendes? Begrænset modersmålsundervisning. Det betyder, at de fleste børn hverken kan læse eller skrive modersmålet.

Fritiden Legestuetilbud på asylcentrene (børnehave). Fritidstilbud på centrene. Fritidstilbud uden for centrene, især Brovst, Hanstholm, Jelling, Kongelunden. Men muligt på alle centre.

Uledsagede børn Pr. 4. november 2006 i alt 26 børn på Center Gribskov (eneste center for uledsagede børn). En stor gennemstrømning (en hel del findes at være ældre end 18 år). Sjældent børn yngre end 13 år. Centret er indrettet og organiseret så det minder om en dansk døgninstitution.

Uledsagede børn: boligforhold Store værelser Entre, samt eget bad og toilet 2 børn på hvert værelse Fælles tillavet mad til børn under 15 år

Uledsagede børn: fysisk og psykisk sundhed Fysisk sunde børn. Kun få børn, der behandles for psykiske lidelser. Fast psykolog ansat på Center Gribskov

Uledsagede børn: undervisning Danskundervisning på Center Gribskov umiddelbart efter ankomst. Derefter undervisning sammen med de ledsagede børn. Mulighed for almindelig folkeskole eller ungdomsskole. Stor forskel på forudsætninger. Nogle har god skolegang andre er analfabeter.

Uledsagede børn: fritiden Ungdomsklub og fritidsaktiviteter på centeret. Der lægges stor vægt på, at børnene deltager i fritidsaktiviteter uden for centret

Samlet: betydning for opvæksten Der er forskel på at være henholdsvis ledsaget og uledsaget barn. Generelt vurderes de ledsagede børn at have de største problemer De er yngre De flytter mere og mister dermed kontakter De bor dårligere De har psykisk dårlige forældre

Konklusion! Specielt ledsagede børn har vanskelige livsvilkår på danske asylcentre. Det særligt vanskelige er: Lange opholdstider Mange flytninger Begrænsede boligforhold Uhensigtsmæssig skolegang for børn, der skal hjemsendes Psykisk dårligt fungerende forældre For de uledsagede børn er livsvilkårene bedre, selvom de selvfølgelig godt kan have det svært.

Hvor mangler vi viden? Vi mangler viden om, hvordan børnene tackler deres livsvilkår Alment psykologisk har man viden om, hvad det betyder for mennesker at leve under sådanne vilkår Men hvad skal der til og hvad kan man gøre? Specielt for børn, der må forventes at komme til at flytte tilbage

Metodemæssige problemstillinger Et område, hvor der ikke er nogen sandheder Vi mangler at definere, hvad det er for en viden, der er nødvendig Vi mangler undersøgelser med større datasæt og med et videnssøgende sigte Derefter kan metoden diskuteres