Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med.

Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Denne CD er inspireret af den norske rygforsker, Aage Indahl, der har påvist betydelig effekt mht. at klare sig bedre trods rygsmerter, hvis bestemte principper efter-leves: Forståelse for, at ryggen kan tåle ret meget giver tryghed, som igen kan give mere naturlige og mindre smertefulde bevægelser i dagligdagen. Disse principper beskrives i denne CD. Den er ud-arbejdet i samarbejde med kiropraktor Pia Havn Sørensen i forbindelse med et projekt i RygForskningsCentret i Ringe. 18. april 2007

VELKOMMEN til en gennemgang af ryggens anatomi, og de mest almindelige sygdomsmekanismer. Skriv gerne spørgsmål ned undervejs. Det kan blive besvaret ved informationstimen. Det du ser her er en almen gennemgang af emner, der er af betydning for din ryg. Men visse detaljer gælder ikke lige dig. Overskrifterne vil være ...

1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen - Diskus betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

7 hals- hvirvler 12 bryst- 5 lænde- korsben

torntap hvirvel- legeme discus

tværtap Hvirvelbue torntap hvirvelkanal hvirvellegeme

facetled ledtap hvirvellegeme

Disc'ens bløde geléagtige kerne er pakket stramt ind af den ydre ring Disc'ens bløde geléagtige kerne er pakket stramt ind af den ydre ring. Derved bliver hele discus et spændstigt "kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist. ydre ring blød kerne

Disc'erne betinger, at vi kan bevæge ryggen og har desuden en stødabsorberende effekt. Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, - hindrer at ryggen kan bevæges helt ukontrolleret.

det hele samlet ... blød kerne ydre ring Discus

I hvirvelkanalen løber rygmarven I hvirvelkanalen løber rygmarven. Dén er en slags forlængelse af hjernen og strækker sig ned til øverst i lænden. Fra den udgår et bundt af nerverødder, som strækker sig videre ned i kanalen, og fortsætter ned i benene. Er en nerve beskadiget f.eks. ved discus-prolaps, føler man smerte ned i benet - såkaldte "iskias- smerter

En langt hyppigere grund til iskias-smerter er dog, at ryggen gør ondt, men hvor hjernen tolker smerten forkert, og "tror" den kommer fra benet. Noget tilsvarende kendes ved hjertesmerter: Hjernen tror, at smerten også kommer fra venstre arm. Uden at arm eller nerve fejler noget som helst.

Et omfattende system af små og store muskler har afgørende betydning for at styre ryggen gennem dagens bevægelser.

... ligesom snorene på de gamle sejlskibe.

Dette sindrige system består af korte og lange muskler langs hvirvelsøjlen. De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os oprejst. Men også for at vi skal have en stabil søjle, som armenes og benenes muskler kan bruge som basis for at bevæge dem. Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvel-søjlen ses bagfra ….

facetled

Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe af Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint. De styres både af viljen, og af mange følere rundt omkring - f.eks. på disc'erns overflade (tryk på tasten ). Muskler skal trænes og krop-pens naturlige bevægemønstre skal så vidt muligt opretholdes. Forsøg at undgå hæmmede og stive bevægelser.

2. Forekomst 1. Anatomi 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen - Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

Der ses ofte dette "klokkeformede forløb": Mange har nogle år af livet - 2, 5 eller 10 år ?? - hvor ryggen generer mere eller mindre .. Rygbesvær Alder

For nogle udspiller det sig omkring 40-års alderen .. Rygbesvær År

.. andre lidt senere - og i dette tilfælde knapt så heftigt.. Rygbesvær År

... endnu andre kan have et mere langstrakt forløb Rygbesvær År

.. mange afvikler det i de unge år .. Rygbesvær År

.. nogle har dog flere pukler .. Rygbesvær År

Det er faktisk kun et midretal, der har vedvarende smerter gennem hele livet .. Rygbesvær Alder

3. Sygdomsmekanismer (U)sikkerhed bag diagnosen 1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer (U)sikkerhed bag diagnosen - Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

Dybest set kender vi ikke den primære årsag ved de fleste tilfælde af rygsmerter. Selv et panel af verdens bedste rygforskere ville højst kunne finde den primære årsag hos 20 – 30 % af folk med rygsmerter. Men vi kan godt "fange" om der er farlige tilstande til stede.

?? ?? Blandt de kendte årsager til rygsmerte er: smerte fra discus facetleds-smerte discus-prolaps ?? ?? Den første og den sidste vil blive gennemgået her.

3. Sygdomsmekanismer Diskus’ betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

I 20-30 års alderen kommer der sprækker i disc'ens ydre ring hos de fleste. Så længe sprækkerne kun sidder i den inderste 2/3 af ringen, mærker man intet, fordi der kun er nerver i ringens yderste 1/3...

.. men når sprækken ud til de yderste lag, .. .. kommer der smerter, - som (overvejende) sidder i ryggen.

De kan godt føles nede i benet, uden at der er en nerve i klemme - som ved discusprolaps (se senere). evt. også ben-smerter

Bensmerter (iskias) skyldes hyppigst at hjernen ikke kan lokalisere rygsmerten præcist nok evt. også ben-smerter

Har man én sådan sprække, er disc'ens form bevaret Har man én sådan sprække, er disc'ens form bevaret. Røntgen-billedet viser normale forhold. evt. også ben-smerter

Man kan altså godt have rygsmerter trods normalt røntgenbillede !

Sprækkerne kan også være mere udbredte Sprækkerne kan også være mere udbredte. Dét vil bevirke, at disc'ens spændstighed bliver mindre ...

… hvorfor discus falder lidt sammen - bliver fladere … hvorfor discus falder lidt sammen - bliver fladere. Dét kan man se på et røntgen-billede, selv om man ikke kan se selve discus .... røntgen v. denne disc:

røntgen v. denne disc

Imidlertid når ingen af disse sprækker ud i den yderste 1/3 af ringen, hvor nerverne er. Derfor giver dette ikke smerter.

Man kan altså godt have et røntgen-billede, der ikke er "særligt kønt", og alligevel ikke have ondt i ryggen. Røntgenbilledet er således af sparsom værdi, til at forklare om smerter kommer fra discus.

Men hvis en eller flere af sprækkerne når ud til overfladen, giver det smerter - (overvejende) i ryggen.

… dette for lige at forstå en MR-skanning: Personen kikker mod venstre. Knoglemæssigt ses fra højre: 1) torntappen 2) ingen knogle, men hvirvelkanalen 3) hvirvellegemet , … eller discus.

De to omtalte disc'er t.h. kan heller ikke skelnes fra hinanden på en MR-skanning. Begge er mørke.

Det vil sige, vi kan tage et klart billede af discus - som man kan det af en telefon. Men vi kan ikke se om den "ringer"! MR-skanning af ryggen kan dog bruges til mange andre ting!!

Et sår i hånden heler hurtigt, fordi der kommer blod til. Det tager meget længere tid for en sprække i discus at hele op, fordi der ikke er blodforsyning dér.

Næringsstoffer skal presses ind fra knoglen oven- og nedenfra ... .. og affaldsstoffer skal presses den modsatte vej ...

Denne ernæringen fremmes af motion, der ”masserer” discus Denne ernæringen fremmes af motion, der ”masserer” discus. Som en svamp der ligger i håndvasken: Ligger den der bare, er det stort set de sammen vand-molekyler, der er i den hele tiden. Men presser man på den nogle gange, så farter vand ud og ind – og det er denne sidste effekt der er vigtig, for at discus kan hele.

Det er vist ved hundeforsøg, at motion har denne positive virkning på discus’ ernæring.

3. Sygdomsmekanismer - Den ”onde” cirkel 1. Anatomi 2. Forekomst - (U)sikkerhed bag diagnosen - Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

Men uanset om smerten starter i discus, i facetled eller andre steder, spiller den følgende mekanisme en rolle: Smerten sætter en ond cirkel i gang: Man spænder pgra. smerten. Denne spænding øger igen smerten. Osv. ....

smerte spænding

Først spænder én muskel, måske for at beskytte ryggen mod en bestemt smertefuld bevægelse. Men spænder en muskel på én side af hvirvelsøjlen, må der også strammes op på den anden side. Ellers ”kæntrer” man.

Da dette måske drejer sig om muskler bag på ryggen, må musklerne foran også spændes op, da man ellers ville kæntre bagud….

Alt i alt kan muskelspændinger blive ret omfattende. Denne onde cirkel forstærkes således, når flere muskler deltager i spændingerne. Disse mekanismer kan desværre sagtens fortsætte længe efter at den oprindelige smertemekanisme er faldet til ro…

smerte spænding

smerte spænding

Stop lige op her et øjeblik! Rigtigt mange episoder med rygsmerte skyldes altså slet ikke den discus, mange går og er bange for. Men i stedet spændinger, som man kan gøre noget ved! …..

Denne onde cirkel er mere kompliceret end som så: Spændingerne bevirker, at de led, der måske var faldet til ro, bliver nu presset så meget mere sammen, at de begynder at gøre ondt igen. Bevægelserne bliver mere akavede. Måske kommer der også myoser i de spændte muskler.

smerte akavede bevæg. spænding

Utryghed øger også smerteopfattelsen og spændingerne. Fokusering forstærker den onde cirkel i begge retninger: Fokusering øger smerteopfattelsen. Men også spændingerne. Og vice versa. … Hvis man formår at få tillid til, at rygsmerterne ikke er udtryk for noget farligt, kan denne onde cirkel ofte brydes. Ligesom i historien om lyden i bilen.

TILLID smerte utryg fokusering akavede bevæg. spænding

TILLID smerte utryg fokusering akavede bevæg. spænding

TILLID smerte utryg fokusering akavede bevæg. spænding

TILLID smerte utryg fokusering akavede bevæg. spænding

1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen - Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps Resten af CD’en kan du droppe, med mindre du har – eller mistænkes for – discusprolaps.

Discusprolaps' betyder en bule på disc'ens overflade. Her følger en stor prolaps på en MR-skanning. Først lige en oriente-ring i billedet …

torntap hvirvel-bue prolaps hvirvel-legeme

Her en specielt stor prolaps set fra siden.

Det der starter symptomerne er faktisk ikke at der er en bule, men om bulen dannes af kernen, der er trængt ud gennem et hul i det yderste ringlag. Derfor kan selv en MR scanning bestemt ikke altid afklare situationen.

Som at trykke på en finger: Dét gør ikke ondt .. Som at trykke på en finger: Dét gør ikke ondt. Men har man et sår på fingeren, så gør det ondt. Men hvis nerven først er beskadiget, vil ethvert tryk på den gøre ondt. Bulen t.v. beskadiger nerven. Det gør dén t.h. ikke.

En prolaps heler på samme måde som andre sår: Først dannes der en tynd hinde af arvæv...

.., som erstatter mere og mere af prolapsen..

.. oftest skrumper hele bulen i løbet af måneder eller år.

Typisk prolaps forløb: smerte 1-3 mdr.

Ryg fakta: I langt de fleste tilfælde skyldes rygsmerten IKKE en alvorlig sygdom. Langtidsudsigten er god. Nogle gange kan gener og smerter vare i lang tid. Men det betyder ikke, at det er alvorligt. Der vil oftest være relativt fredelige perioder. Det vil normalt fortage sig før eller siden – selvom det er frustrerende, at der ikke er nogen, der kan forudsige hvornår! De fleste mennesker kan komme i gang igen ret hurtigt også selvom de stadigvæk har smerte.

´alvorligt´ betyder her, at man beskadiger sin ryg på længere sigt, hvis man overbelaster den. Når det er tilfældet skal man passe på i hverdagen. Men det er heldigvis sjældent. Nogle sætter ordet ´alvorligt´ i forbindelse med cancer. Dét er meget sjældent hos folk med rygsmerter. HVIS vi havde den mindste mistanke hos dig, ville vi have sagt det.

Omkring halvdelen af dem der får rygproblemer, vil få det igen – inden for nogle år. Men det betyder stadigvæk ikke, at det er farligt. ’Ikke alvorligt´ betyder her: Det bliver ikke værre på længere sigt ved at blive belastet. Hellere ikke hvis en belastning skulle gøre ondt her og nu. Det du gør i det tidlige stadie er meget vigtigt. Hvile i mere end en til to dage vil normalt ikke hjælpe og kan faktisk forlænge smerten og det nedsatte funktionsniveau. Din ryg er designet til bevægelse: den har brug for bevægelse – meget bevægelse. Jo hurtigere du kommer i gang med dine normale daglige aktiviteter, jo hurtigere vil du føle dig bedre.

Dem der tackler rygsmerten bedst – og får færrest gener - er dem der forbliver aktive og fortsætter med et aktivt liv på trods af smerten. Er du utryg ved situationen, vil du fokusere mere på smerten, og derved bevæge dig mere forsigtigt og anspændt. Det gør ondt – ligesom at knytte næven når man har et let forstuvet grundled. Det er mit håb, at konsultationen og denne CD har gjort dig mere tillidsfuld til hvad ryggen kan, og bedst kan lide. Så dine smerter generer dig mindst muligt. Så du kan leve et bedre liv.

Det bedste at gøre mod ondt i sin ryg er at turde tør’e at føle sig tryg. Tom Bendix

RygForskningsCentret er især sponsoreret af…. Industriens Arbejdsskadeforsikring Industriens Arbejdsskadeforsikring Specielt dette projekt er endv. sponsoreret af - IMK Almene Fond Sygekassernes Helsefond Fyns Amts Forskningsfond Tryg-fonden