Selvskadende adfærd og prostitution.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Livet i familien, hvor spiseforstyrrelsen er flyttet ind.
Advertisements

BØRN OG SEKSUALITET AUGUST 2013
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Parforhold; kommunikation og seksualitet
WHO`s definition af selvmord
UNGES SELVSKADENDE ADFÆRD
Velkommen til 3 ugers kursus
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Socialfagligt oplæg Underretning, Tavshedspligt mv.
Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Den der discipler … arbejder så meget på, at få de åndelige babyer til at vokse ____________________ ____ At han glemmer, at de først må______________.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Børnerådet Danske børns trivsel Lisbeth Zornig Andersen
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Cutting – at skære smerten bort
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Center for Selvmordsforskning Travellers I de gymnasiale uddannelser på Fyn (Støttet af Velfærdsministeriet)
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Erfaringen viser, at dette er begyndelsen på en
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Glad, Tryg og Fri Kurser i psykisk selvforsvar for piger år.
Anonym Digital Rådgivning
Elevernes digitale dannelse
Mentorordning i Skive.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Børns kompetenceudvikling (SDQ) og social baggrund
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
- støttet af Egmont Fonden
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Pædofili Pædofili.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Seksualpolitik.
Cutting - et stigende problem blandt unge
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Program - ICDP International Childhood Development Program
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
Sårbarhed hos børn og unge
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Virker vi sammen? - Regionalsamlinger, februar 2011.
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Anonym Digital Rådgivning Erroll Marshall Pædagogisk projektleder.
Digitale redskaber i arbejdet med unge Erroll Marshal | Leder Jeg er – praktikeren Folkeskolelærer / socialt pædagogisk CfDP / Cyberhus.dk Undervisning.
Fremme af unges mentale sundhed
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Træner- og ledersamling i Skive/Resen Badmintonklub Børn af år 2000 Hvad er børnenes forudsætninger for at indgå i badmintonsporten?
Center for Selvmordsforskning Travellers i Folkeskolen Sårbare unge med dansk og anden etnisk baggrund (Støttet af Egmont Fonden)
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
Disposition Præsentation af emne Mobning
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Matematik B 1.
Oplæg om mentor og tutorordningen mm. i hg-afdelingen på Skive Handelsskole Klasselærerkursus d. 10/
Grunde til at jeg elsker dig
Hvordan man bekæmper mobning
Selvskade – hvad skal vi gøre? TVÆRSEKTORIEL KONFERENCE OM SAMARBEJDE OM BØRN OG UNGE MED EN PSYKISK SYGDOM Bo Møhl Professor, cand mag & cand psych specialist.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
PiSiu – Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd NFBO konference, aug Torben Weyhe – Medlem af PiSiu Christina Mølholm - sekretariatsmedarbejder.
Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges misbrug Torsdag den 28. januar Ib Hansen Mobil:
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
Børn har ret – ved de det? Hindsgavl, den 21. september 2015.
Seksualiteten i det daglige arbejde FOA Randers Den 23. maj 2011 Undervisere: Seksualvejledere Janni Watson og Charlotte Englund
Grønland 2009Vold er ikke løsningen1 Hvorfor går hun ikke bare Sekretariatsleder Lene Johannesson.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Hver 5. ung – eller unge – på kanten Kollektivt ansvar?
Seksualitet.
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Præsentationens transcript:

Selvskadende adfærd og prostitution.

Seksuelle overgreb 11,3 % af en årgang har været udsat for seksuelle overgreb. 15,9 % af pigerne 6,7 % af drengene I 85 % af tilfældene var de unge mellem 12 og 14 år første gang overgrebet skete.

Oplevelser og konsekvenser ”Man kan have fået så lidt nærhed, at man oplever overgreb som kærlighed” Tilknytningsforstyrrelser Relationsforstyrrelser Seperationsangst Deres personlige grænser er beskadigede

Senfølger Seksualitet traumatiseres, fordi kærlighed og nærhed sammenblandes med seksualitet Barnet opfører sig seksuelt Seksuel adfærd kan dæmpe indre angst og skabe forudsigelighed Sex bruges som kontaktmiddel – derved bekræftes den negative selvopfattelse

Andre senfølger Stigmatisering – medvirker til negativt selvbillede Mister selvværd Isolationsfølelse Skyldfølelse Sociale vanskeligheder Vanskeligheder med forældrerollen

Prostitution - eller indirekte selvskade Prostitution opsøges for at styre og have kontrol over eget liv Man har en ”vare” der giver magt.

Destruktive træk Overfor andre Og/eller i forhold til sig selv

Selvmutilerende adfærd kan defineres som : en bevidst, socialt uacceptabel adfærd, som medfører fysisk skade og/eller smerte udført uden intention om suicidium, men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk og/eller interpersonel forandring. (baseret på Favazza 1996, Suyemoto & MacDonald 1995, Walsh & Rosen 1988 samt Kahan & Pattison 1983)

Baggrund for selvskadende adfærd………specielt hos unge Familieproblemer (skilsmisse, vold, tab af forældre…..) Sexuelt misbrug Konflikter i forhold til jævnaldrende/sociale problemer Sygdom (operationer…..) Spiseforstyrrelser Selvdestruktiv adfærd (sex. alkohol, stoffer….) impulsforstyrrelser

Udløsende årsager til selvskadende adfærd bl.a. Fell body is real 43% Get rid of anger 71% Stop guilt 38% Distraction from memories 58% Distraction from painful feelings 80% Mark to show pain inside 60% Feel selfcontrol 71% Stop flash-backs 39% Self-punishment 83% Feel alive 38% Feel self-control 71% Feel control over others 16% get attention/ask for help 40% Make body unattractive 37% Manage stress 77% Feel safe 26% Sexual arousal or pleasure 12% Stop hurt by others 45% Ownership of body 26% Facilitate or hinder switching 20% Reduction of tension 75% Get medical attention 9% Feel closer to someone who hurt you 10% Remember prior abuse 17% Feel something 57% Release pent-up feelings 77% Get therapist`s attention 16% N= 93 Briere & Gill 1998

Dynamisk baggrund for selvskade ”Grænsemodellen” – bekæmpe selvets opløsning ved at bekræfte selvets grænser og opnå kontrol ved den selvmutilerende adfærd Doctors 1981 Affekt-reguleringsmodellen – cutting kan ses som en form for handling (ageren) i mangel af evnen til mentalisering. Fonagy et al 2003

Seksuel risikoadfærd Kan derfor ses som selvskadende adfærd – både når den har direkte og bevidst form og når den kommer til udtryk som mere subtile dynamikker og mønstre hos den enkelte.

grænseudvikling Vi lærer om vores grænser og skaber vores grænser i samspil med de mennesker vi omgås gennem livet. Er disse tætte relationer grænseløse/anormale/afvigende i deres adfærd og grænser– ja så udvikles den unges grænsesætning heller ikke indenfor normalperspektivet.

Jeres opgave Hvilke unge er særligt udsatte ? Hvad kan være deres motiver for at yde seksuelle tjenester ? Typiske forsvarsmønstre/mekanismer Viden om ”almindelige” unges sexvaner og udvikling Redskaber til at tale om sex Viden om kulturelle påvirkninger der kan vanskeliggøre og nødvendiggøre samtaler om sex Manglende/mangelfuld sexualinformation Ideer til harm – reduktion Forskelle på drenge og piger Viden om fagpersoners personlige barrierer.