Kulturmøder og kulturforskelle

Hvad er kultur? Vores måde at opfatte verden på Det er det betydningsunivers, vi lever i Hvad ellers?

At kende sin kultur ud fra andre kulturer Tit tænker vi først over vores eget kulturelle betydningsunivers, når vi er ude og møde andre kulturer – i andre lande eller mennesker, der repræsenterer andre kulturer Mødet med andre kulturer bliver medskabende og bevidstgørende for vores egen kulturelle selvforståelse

Etnocentrisme Vi har alle en tendens til at bedømme andre kulturer ud fra de normer, der findes i vores egen kultur Dette er et grundlæggende livsvilkår for os alle, derfor kan vi ikke lade være med at være etnocentriske Hvad kan være konsekvensen af dette?

Kulturrelativisme Er på mange måder det modsatte af en etnocentrisk tilgang til kulturforskelle Pointen er her, at man ikke kan forstå nye kulturer ud fra sin egen kultur. Man skal forstå hver nye kultur på dets egen præmis Hvad kan konsekvensen så være ved denne tilgang?

Kulturmøder Møderne mellem forskellige kulturer bliver flere og flere Det danske samfund er eksempelvis allerede et multietnisk samfund

Minoriteter og majoriteter Majoritetsgrupper har ofte både dem økonomisk, politiske og symbolske magt – denne definerer blandt andet værdier For at minoritetsgruppen skal tilpasse sig og indordne sig samfundet, vil den på den ene eller anden måde forsøge at tilpasse sig samfundets normer Denne tilpasning kan dog være overvældende over for minoritetsgruppen, da tilpasningen kan føles som en trussel mod identiteten og det etniske særpræg

Tilpasning I minoritetsgruppens tilpasningsproces mod majoritetsgruppen kan man tale om tre strategier: Assimilation: Minoritetsgruppens etniske særpræg og fælles identitet forsvinder langsomt – man ændrer sig langsomt mod en identitet, der er mere lig majoritetsgruppen Integration: Hvis man integrerer sig, bibeholder man sit eget etniske særpræg og identitet, samtidig med at man deltager aktivt i det nye samfund Segregation: Er en form for tilpasning, der består i en ikke-tilpasning. Her lever man stort set adskilt fra alle andre etniske grupper (et eksempel er sigøjnerne)

En undersøgelse af kulturmøder Antropologen Sandra Wallman undersøgte i 1980’erne to bydele i London; Battersea og Bow På mange måder var de to bydele meget ens – alligevel var der store sociale forskelle Bow var et lukket og homogent system, og det var meget svært for nytilflyttere at føle sig helt velkommen Battersea var et åbent og heterogent system, som det var meget lettere at blive integreret i

Stereotyper og fordomme Den etnocentriske tilgang til andre kulturer kommer ofte til udtryk i stereotyper og fordomme Stereotypisering er noget helt grundlæggende for alle mennesker. Det er en måde at skabe orden og struktur, som vi har brug for. Når vi har med fremmede grupper at gøre, risikerer vi let at skabe negative stereotyper Disse negative fordomme sætter man op, for at bevare sin egengruppe-identitet I de værste tilfælde kan fordommene resultere i raceteorier eller regulær diskrimination

Kontaktteorien En af de mest kendte teorier, om hvordan man kan begrænse etniske fordomme, er Gordon Allports kontaktteori. Teorien handler grundlæggende om, at fordomme om fremmede grupper skabes og opretholdes i egengruppen Påstanden er, at jo mindre man kontakt en majoritetsgruppe har med en etnisk minoritetsgruppe, jo stærkere vil fordommene være. Skal fordommene mindskes må det gøres ved at man etablerer kontakt mellem de to grupper Kontakt er dog ikke altid positiv. En tilfældig kontakt kan være med til at forstærke fordommene, fordi man netop leder efter stereotype karakteristiska

Kontaktteorien… Hvis kontakten skal fungere, skal følgende være overholdt: Mødet skal være mellem mennesker med samme sociale status Mødet skal handle om et fælles mål Mødet skal findes sted i institutionelle rammer Kan man nævne begrænsninger for kontaktteorien?

Uddannelse Undersøgelser viser, at uddannelse er en vigtig faktor i forhold til fordomme Umiddelbart er det sådan, at jo længere uddannelse, du har, jo færre fordomme har du over for etniske minoritetsgrupper

Personlige konflikter – fra minoritetsgruppe mod majoritetsgruppe Konflikt ift. værtskulturen: Det kan være svært at forstå og tilpasse sig majoritetsgruppens normer og værdier Lav konflikt: Her har personen integreret sig, og man pendler fint mellem de forskellige kulturer Konflikt ift. den hjemlige kultur: Det skaber konflikter i hjemkulturen, at man er blevet assimileret til værtskulturen

Kollektivisme og individualisme Den kollektivistiske kultur: Her er man fra fødslen indvævet i stærke grupper. Gruppen er vigtigere end det enkelte individ og rammen er storfamilien. Hele familiens ære står på spil, hvis en person laver en fejltagelse. Der er desuden tale om en patriarkalsk familieform, hvor det er faderen, der bestemmer. Kønsrollerne er meget komplementære osv. Den individualistiske kultur: Den enkelte forventes i høj grad at passe på sig selv. Kernefamilien har symmetriske roller, der er ligestilling inden for familien

Grisen http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?transid=0e8ce2178ba64996a9ed59ef352f3af6&id=9000000129

Hvad kan man sige om en kortfilm som Grisen ift. ovenstående begreber? Hvilke begreber, forsøg osv. Fra socialpsykologiforløbet kan bruges sammen med teorien om kulturer?