VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening

2DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Baggrund DFAD (Danish Fisheries Analysis Database) •Kobling af logbogsregisteret, afregningsregisteret og fartøjsregisteret fra Fiskeridirektoratet •Turniveau •ICES square niveau • VMS (Vessel Monitoring System) •Positioner udsendes én gang i timen •Indeholder information om: –Fartøjs id –Dato –Tidspunkt –Længdeposition –Breddeposition –Retning –Hastighed •Denne undersøgelse er baseret på VMS data fra 2003 til 2008

3DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Formål •At sammenkoble DFAD data med VMS data for at få mere detaljeret forståelse af: –Hvor tobisfiskeriet foregår –Hvordan tobisfiskeriet flytter rundt på bankerne over tid •Input fra fiskerne omkring kriterier for, om det kan betale sig at fiske på en banke

4DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Sammenkobling af VMS og DFAD •Kun ture fra DFAD med mere end 50% tobis i landingen •Da DFAD er på turniveau, mangler datoen for hvornår der er fisket. Derfor anvendes fangstdatoerne mellem startfangstdato og slutfangstdato. •Data kobles sammen vha. følgende informationer: –Fartøjs-id –Dato (fangstdato fra DFAD og punktdato fra VMS)

5DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Filter •Når DFAD og VMS er sammenkoblet anvendes et filter, for at udvælge de punkter, hvor der er foregået tobisfiskeri: –VMS tid ligger imellem afsejlingstidspunkt og ankomsttidspunkt fra DFAD –Måned: marts til august –Tidspunkt: kl –VMS hastighed: 2-4 knob

6DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Ture i DFAD uden VMS data •For nogle tobis-ture er der ikke tilhørende VMS data. Der kan være 2 årsager: –Fartøjet er under 15 m oal, og derfor ikke forpligtet til at have VMS –VMS’en har været ude af drift i en periode

7DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet VMS tobis fiskeri i GIS •Når data er koblet sammen overføres det til GIS (Geografisk Informations System) for at se data som kort •Punkter indlæses •Da der ofte ligger mange punkter oveni hinanden laves der et punktdensitetskort. •Et punktdensitetskort er et grid, der indeholder værdier for hvor mange punkter der ligger oveni hinanden indenfor en gridcelle •Det kan man vise på et kort ved at jo flere punkter der ligger oveni hinanden indenfor en gridcelle, desto mørkere er farven.

8DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Tobisfiskeriet

9DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Tidsmæssig opløsning •1: På årsbasis •2: Til og med uge 17 i forhold til efter uge 17, hvor realtidsmoniteringen stopper •3: På ugebasis i 2008

10DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. år •Mørkere farve betyder mere fiskeri •Det lader til, at fiskeriet koncentrerer sig mere og mere inde på bankerne i årene

11DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. år

12DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. år

13DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. år

14DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. år

15DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. år

16DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. år

17DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation før og efter uge 17 •Til og med uge 17 –Rød skala •Efter uge 17 –Blå skala •Der bliver først fisket på de kystnære fangstpladser efter uge 17

18DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Til og med uge

19DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Efter uge

20DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Til og med uge

21DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Efter uge

22DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Til og med uge

23DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Efter uge

24DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Til og med uge

25DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Efter uge

26DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Til og med uge

27DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Efter uge

28DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Til og med uge

29DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Efter uge

30DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Variation pr. uge i 2008 •Aktuel uge – mørkeblå •Tidligere uger – lyseblå •Efter uge 17 er alt til og med uge 17 gult •Tobisfiskeriet flytter meget rundt uge for uge

31DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

32DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

33DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

34DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

35DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

36DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge – Realtidsmonitering stopper

37DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

38DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

39DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

40DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

41DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

42DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

43DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

44DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

45DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

46DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

47DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

48DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Uge

49DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Antal år der er fisket på bankerne •Der kan laves et kort, der viser antallet af år, hvor der forekommer punkter på hver banke. •Jo mørkere farve desto flere år er der fisket på banken

50DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Antal år der er fisket på bankerne

51DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Konklusioner •Man kan ved at koble DFAD med VMS data få mere detaljeret information den rumlige variation i tobisfiskeriet. •Der har været forskel på fiskeriet før og efter uge 17 •Tobisfiskeriet flytter meget rundt hen over en sæson

52DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Spørgsmål •Hvorfor flytter tobisfiskeriet rundt på forskellige banker? •Kriterier for hvornår det kan betale sig at fiske på en banke?