Den globale scene – med Kina som hovedaktør Den globale scene – med Kina som hovedaktør? Emne: Fokus på globale trends, øget konkurrence & Kina. Første del. Økonomi & Teknologi. Adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København, Visiting Senior Research Fellow ved Institute of Southeast Asian Studies, Singapore, Jørgen Ørstrøm Møller.

Præludium Det potentielle over for hvad der kommer ud af det - Det potentielle er et hidtil uset skift i globale magtstrukturer. - Realiteten er, om det får lov at ske, og hvis ja så under hvilke omstændigheder. De dårlige nyheder. Alle elementer kendt fra den store depression i 1929 smiler til os – som Cheshire katten i Alice i Vidunderland. For megen likviditet jager aktiver i stedet for at kanaliseres ind i produktive investeringer. (Sæbe)Boblerne vil briste. Det japanske aktiemarked. Så det japanske ejendomsmarked. Så Nasdaq/IT boblen. Nu den fjerde og det er ejendomsboble i USA/UK/Kina.

Præludium Tre tommelfingeregler om en nedsmeltning - Likvidiet jagter hurtige gevinster. - Enhver kan lave penge i markedet. - Exponentiel stigning i priser på formuegoder. Alle tre er her – lige nu. De gode nyheder: Kina og Indien hvis USA lader dem få lov at træde til.

1) Aktuelle trends Konjunkturen. Den globale vækst nåede toppen i sommeren 2004. Er faldet siden. Den elektroniske cyklus ser ikke så lovende ud som håbet. Den økonomiske politik i de toneangivende lande (først og fremmest USA) er ikke længere ekspansiv. Profitten i det amerikanske erhvervsliv stiger ikke længere – den ser ud til at falde. Oliepriserne påvirker den økonomiske situation og negativt Nøgleord: Konjunkturen ser ikke lovende ud. Hovedskyldig er USA med store og vedvarende skævheder. Underskuddet på betalingsbalancen er omkring ↑ 6% og stiger på et punkt af konjunkturen, hvor det burde falde. Hvad fortæller det om konkurrenceevne og vækstforskelle.

1) Aktuelle trends Underskuddet på de offentlige finanser er omkring 4% og stigendee. For morskabs skyld. Website US National Debt Clock. Gælden opgøres løbende fx den 31 oktober 2005 kl 04.32.33 AM GMT: USdollar 8,022,865,293,257.95. Ikke så morsomt: Den stiger med 1,63 mia Usdollar ……..hver dag. 8.78% af USA's BNP pr år; 239% af Danmarks BNP. www.brillig.com/debt_clock. Endnu værre. Krav på det amerikanske sociale velfærdssystem er steget fra 20 billioner USdollar i 2000 til 43 billioner i 2004. Og det med høj økonomisk vækst. Skævheder i Japan. Næsten det modsatte af USA. Et japansk opsving? Pengepolitikken? Europa. Der sker ikke ret meget. Kina og Indien. Kommer tilbage.

2) Den globale økonomi er en rutschebane, hvor vognen er afsporet i en kurve og fortsætter ud i fri luft – næsten som Tom og Jerry! Nøgleord for en global økonomi: USA forbruger. Kina (og Indien) producerer. Lave lønninger i Asien holder den globale inflation nede. FED poster likviditet ud i omløb. De globale finansielle markeder overfører kapital fra de relativt fattige lande (Kina) til de relativt rige lande (USA) uanset, at de er indrettet til det modsatte. Hele komedien finansieres af Kina/Storkina og Japan med akkumulation (over 2000 milliarder Usdollar) af USdollar som en erstatning for køb af varer og tjenester; men hvor længe kan man spise greenbacks, og hvor godt smager de? Kernen af det hele: Underforbrug i Asien, overforbrug i USA. Overprodution i Asien, underprodution i USA.

2) Den globale økonomi er en rutschebane, hvor vognen er afsporet i en kurve og fortsætter ud i fri luft – næsten som Tom og Jerry! Tilpasning vil ske. Overførsel af købekraft og økonomisk styrke fra USA til Asien. Det kan ske på en af følgende møder: Økonomisk politik primært i USA. Finanspolitik. Pengepolitik. Ændring af valutakurser. Protektionisme. Lad markedet gøre det uden, at vi ved, hvad der vil ske. Hvor er vi lige nu? Spænd sikkerhedsbæltet.

Hvilke faktorer vil stoppe dette hurlumhej - Enten asiatisk uvilje mod fortsat produktion uden betaling – en ændring af politiske og økonomiske præferencer i Kina. - Eller realrenten i USA når et niveau svarene til trendvækst (ca 3-3,5%). Nominel korte rente er nu 4% efter tolv uafbrudte forhøjelser. Prognose → 5 måske 5,5% sommer 2006. Virkning? Langfristet rente!?

3) Skiftet fra USA til Kina og Indien Økonomi Målt i officielle valutakurser er Kinas andel af det globale BNP omkring 3%. Indiens omkring 1,4%. MEN PPP giver omkring 13% hhv omkring 7%. Kina og Indien 80% af USA's BNP, tilføj Japan, Korea og Sydøstasien og vi får 125%. Kina er verdens værksted, prisfastsætter for industrivarer og tilbyder teknologi. PPP næststørste økonomi. Indien er verdens servicecenter, prisfastsætter for tjenesteydelser og tilbyder løsninger. PPP fjerdestørste økonomi.

3) Skiftet fra USA til Kina og Indien Total kommunikation. Nomader. Kina 402 mio med mobiltelefoner ultimo 2005. Indien 60 mio og 2,5 mio flere........hver måned. Mobiltelefon begynder at kunne bruges til at betale, nøgle til vores hus etc etc. Omkring 103 mio kinesere på internettet. Bredbånd 2005: USA 39 mio, Kina 34 mio. Prognose for 2007. Kina 57 mio – USA 54 mio. SMS Kina 6 miA en dag. Nyt SMS sprog er ved at opstå.. Prognose: 2010 Kina global nummer et med 178 PC´ere. Indien 80 mio. Cernet 2, Ipv6, 3G teknologi. Europakommissionen: Omkring 2010 overhaler Kina EU med R & D i procent af BNP

4) Hvad får den asiatiske økonomi til at svinge? Den asiatiske økonomi er ændret afgørende. Ikke mere et appendix til USAs økonomi eller den globale økonomi. Selvstændig og selvbærende. To svinghjul. Produktion – outsourcing – forsyningskæde. Forbrug – middelklassen – urbanisering – branding – unge UNGE forbrugere. Outsourcing – computerstyret container transport – frihandelsaftaler (FTAs) – 90% af al intra-Asien handel under 5% told – luftfragt 1% af mængden, men 35% af værdien. VOUW!

4) Hvad får den asiatiske økonomi til at svinge? Kina sidder i centrum.

4) Hvad får den asiatiske økonomi til at svinge? MEN mønten har to sider: Aftagende stingning i Kinas import (fra et månedligt gennemsnit i 2004 på ca 35% til ca 15% i 2005) trykker den økonomiske vækst i resten af Østasien – fra 5,5% i 2004 til 4,4% i 2005.

5) Kina og Indien – en sammenligning a) Demografi. Andele af befolkningen 0 – 14 år. Kina 23,1%. Indien 32,2%. 15 – 64 år. Kina 69,5%. Indien 63%. 65 år - . Kina 7,4%. Indien 4,8%.

5) Kina og Indien – en sammenligning b) Forskelle mellem Kina og Indien

5) Kina og Indien … b) Forskelle mellem Kina og Indien Kina: 30% af BNP til eksport. Indien: 15%. Kina: opsparingsrate 40% af BNP. Indien: 25%. Kina: FDI 60 mia Usdollar. Indien: 6 mia Usdollar. Hvad fortæller det os om effektiv brug af kapital? Kina: Dårlige lån (uerholdelige fordringer) som andel af total udlån: 40%. Indien: Stort set nul. Hvad fortæller det os om det finansielle system? Det finansielle systems rolle: Investeringer eller overskud på betalingsbalancerne?

5) Kina og Indien … b) Forskelle mellem Kina og Indien Kina. Statsejede virksomheder som vugge. Indien: markedet. Kina: Stærk regering. Autokrati. Indien: Svag regering. Demokrati. Kina: God infrastruktur. Indien: Elendig, men........ Kina: Corporate governance??? Indien: Ikke så dårlig. Kina: Det juridiske system ikke dårligt. Indien: I det lange løb er vi alle døde. Vand. Nøglefaktor. Kina urbaniseret. Indien i mindre grad. En lang række virkninger for politik, økonomi, social- og infrastruktur.

5) Kina og Indien … c) Slangen i paradiset, hvis der er en! Kina: Energi, miljø, vand, dårlige lån. Indien: underskud på offentlige finanser. Infrastruktur. Forsigtigt finansielt system. Politik.

6) Styrken af de asiatiske økonomier To scenarioer. a) Positivt scenarium. Kina og Indien fortsætter med at have vækst. Det økonomiske tyngdepunkt flytter hen over Stillehavet. Det internationale system tilpasser sig til denne nye situation. Verden ser en fredelig og styret overgang fra en amerikansk domineret økonomi til en global økonomi med Kina og Indien i førersædet. Ny teknologi starter en ny investeringsbølge. Demografi og miljø er under kontrol. Terrorisme, international kriminalitet, smitsomme sygdomme får ikke lov at afspore den globale økonomi.

6) Styrken af … b) Negativt scenarium. Islagkagen smelter for hurtigt. Kina og Indien kan ikke kompensere for vacuum skabt af den svagere amerikanske økonomi. Den globale økonomi kommer under pres. USA er ikke længere stærk nok til at udøve kontrol og ingen andre træder til. Stigende egoisme og protektionisme kommer på dagsordenen. NOIC. Gradvis bevæger vi os fra en global model hen i mod en mere national model. En mere destruktiv verden opstår som et brud med, hvad vi har set siden 1945.

7) Læresætninger for danske virksomheder – en skitse Det kinesiske marked. Fænomenal vækst, Fantastisk. Ubegrænset. Salgskurverne går igennem loftet; men er det også tilfældet for vores produkt? Konkurrencen lige nu i Kina er benhård. Profit er vasnkeligt at opnå. Kirkegården er fuld af virksomheder, der brækkede halsen. Det er ikke en cykelsti med garanteret medvind. Mange fiaskoer, mange forhindringer, mange skuffelser. Illustration: Barfodsadvokater! Første læresætning: Gør Jeres hjemmearbejde og forbered Dem grundigt. Det er derfor, De er her i dag!

b) Men hvorfor alt det besvær b) Men hvorfor alt det besvær? Hvorfor løbe risikoen, knokle med problemerne. Fordi: Voksende og stort marked. Stordriftsfordele. Trendsetters er her. Konkurrenterne er her og suger op Foretrækker vi at møde vore fremtidige konkurrenter (asiatiske og kinesiske virksomheder) her med en offensiv strategi eller hjemme med en defensiv strategi. Langfristet perspeptiv. Finde partnere. Anden læresætning: James Bond og George Patton

c) Hvorledes overlever vi og endda får noget ud af det? Være på forkant og hele tiden klatre opad Satse på og forstå produktkoncept Sammenkoble produkt og ledagende service. Hvem tilpasser sig? Vores virkomhed, vores konkurrenter? Hvorfor betyder det noget? Tredje læresætning: Gør det anderledes, en slags blue ocean strategy

d) Den samlede og endeligr læresætning d) Den samlede og endeligr læresætning. Hvis I kan konkurrere og klare Jer på det kinesiske marked, har I et forspring i konkurrencen, hvis ikke står vi over for at kæmpe for at undgå nedrykning . J. Ørstrøm Møller www.oerstroemmoeller.com