Måling (psykometri) 1

Psykometri Måling af psykologiske træk, tilstande, holdninger, symptomer, syndromer, diagnoser Ofte undersøgelsens svage punkt Overses ofte i undersøgelser hvor måleresultater behandles som præcise objektive fund Psykometriske egenskaber af måleredskaber skal undersøges og usikkerhed præciseres

Strukturerede og ustrukturerede målemetoder Frie kliniske samtaler føles ofte som om de giver et bedre indtryk af personen – og føles ofte som udtryk for bedre kontakt af patienten Frie samtaler er derfor gode til at etablere kontakt, og måske hypoteser om problematik Systematiske metoder er imidlertid nødvendige for at give pålidelig information om patientens diagnose og prognose

Strukturerede og ustrukturerede målemetoder 2 Metaundersøgelse af kliniske versus statistisk forudsigelse (Grove, et al., 2000): 50% af tilfældene er den statistiske bedst til at forudsige 7% af tilfældene er den kliniske metode bedst til at forudsige 45% (?) af tilfældene er de lige gode Systematisk metode + usystematisk klinisk interview giver ofte dårligere resultater! (Grove et al. (2000) Clinical versus mechanical prediction: A metaanalysis. Psychological Assessment, 12(1), 19-30.)

Usystematisk observation - eksempel Pt på lukket afsnit beder om ledsagelse for at komme i kiosken. Adspurgt, er det for at se om der er kommet nyt slik. Får afslag fordi han lige har været i kiosken. Pt kommer igen 5 min senere og det gentager sig, og 10 min senere igen. Kategorisering: Pt er rastløs eller pt har hukommelsesproblemer eller pt er konfliktsøgende I let grad eller moderat eller i svær grad

Strukturerede målemetoder Selvvurderingsskemaer Struktureret interview Observatørrating Performancebaserede kognitive tests (WAIS) Performancebaserede personlighedstests (Rorschach)

Strukturerede målemetoder Præeksisterende metoder Forskerens/klinikerens husflid (selvudviklede skemaer, observationssystemer) Ofte erkendes forskerens selvudviklede metoder ikke som målemetode der kræver psykometrisk evaluering

Selvvurderingsskemaer Eksempel: BDI Personen læser udsagn og skal markere grad af enighed eller hyppighed på skala Skalaen kan være forankret på forskellige måder Metoden forudsætter at personen kan forstå opgaven og udsagnene Metoden forudsætter en åben og oprigtig testindstilling

Selvvurderingsskema: proces Personen læser spørgsmål/item Den indre proces – alternative muligheder: A. Prøver at huske begivenheder, prøver at huske egne reaktioner, kategoriserer dem, vurderer omfanget i løbet af perioden der spørges til B. Svarer ud fra en fornemmelse lige nu C. Husker egne tidligere svar på spørgsmålet og gentager det Personen anvender vurderingsskalen på egen måde Skalaen omsættes til tal – evt dikotomisering Metoden forudsætter ikke undersøgerens vurdering, men personens egne vurderingskriterier kendes ikke

Struktureret observation Eksempel: Hamilton Ham-17 Metoden forudsætter at personen fremviser den karakteristiske adfærd som skal vurderes Testindstillingen afgør i hvor høj grad personen kan og vil dette Metoden forudsætter at observatøren bemærker de væsentlige dele af adfærden og kan kategorisere denne pålideligt (reliabelt)

Performancebaseret kognitiv test Eksempel: WAIS Personen svarer på omtankespørgsmål, konstruerer figur, lægger puslespil mv. Løsningen vurderes af undersøgeren Metoden forudsætter accept af opgaven hos personen Metoden forudsætter at undersøgeren kan vurdere præstationen reliabelt

Ikke-performancebaseret kognitiv test Eksempel: Raven Personen skal vælge den manglende 9ende brik i en struktur

Testindstilling

Testindstilling Personens holdning til at blive testet kan have stor betydning for resultaterne Der findes ubevidst testindstilling, eksempelvis som en personlig tendens til at overdrive eller underdrive egne problemer Der findes bevidst testindstilling så personen med vilje viser sine værste sider (for at få behandling) eller sine bedste sider (til brug for sundhedsattast til forsikring) Nogle tests indeholder skalaer til undersøgelse af dette Forholdet bør altid medtænkes ved psykologiske tests

Forskellig testindstilling Forskellige undersøgelsesmetoder kan fremkalde forskellige testindstillinger Eksempelvis er nogle personer mere åbne i et interview en i en selvvurderingstest, for andre er det omvendt Når to typer af metoder giver forskellige resultater, f.eks. Rorschach og en selvvurderingstest, kan det give vigtig information Generelt er der større validitet ved kliniske undersøgelser af enkeltpersoner når der samtidig anvendes metoder af forskellige typer

Metodevarians Testindstilling er en af faktorerne der indgår i metodevarians Metodevarians = den variation i data der ikke handler om det fagligt interessante, men som er forårsaget af målemetoden i sig selv Fælles metodevarians som fejlkilde: Når en undersøglse har forskellige målinger med samme metode, giver den fælles metodevarians ofte en overdreven korrelation mellem resultaterne Analyse med latente variable kan kompensere for fælles metodevarians

Copyright © Jan Ivanouw