Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Muligheder og udfordringer Spørgsmål og kommentarer
Advertisements

Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Den offentlige sektors økonomi - Kapitel 9 Hvor stor skal den offentlige sektor være? Hvordan skal skattepolitikken indrettes (efter Robin Hood principper.
1 OECD efterlyser en indsats for fremtiden Overordnede problemstillinger: • Hovedstadsregionen er en lille metropol i et internationalt perspektiv • Vi.
Statistikkens rolle som grundlag for politiske beslutninger
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Udviklingsøkonomi Finn Tarp Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til BA-opgaven 5. september 2007.
Finanskrise og beskæftigelse Professor Bent Greve 12. Maj 2009.
Udfordringer for det danske velfærdssamfund
Økonomisk styring Kapitel 14.
mulige reformstrategier
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Pressen og Danmarks Statistik Statistisk Forening, marts 2006.
Globalisering Rige og fattige lande
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
1 Disposition Generelle kommentarer til bogen Hovedargumenterne og –konklusionerne i bogens første del Hvad ved vi om effekten af forskellige bistandsformer?
Accounting - HA-int / Økonomistyring, , kapitel 11, s. 1 Institut for Regnskab, Tom Hansen B B udgettering.
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
Scenarieanalyse og realoptioner
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
1 Rights Based Advocacy (Def.) Rights Based Advocacy tager udgangspunkt i civilsamfundets konkrete alternativer til det eksisterende og består af en række.
Økonomisk historie – formål At udvide perspektivet på økonomi i tid og rum, dvs. At demonstrere økonomi anvendt på andre institutionelle rammer end dem.
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Ændring af projekter Reglerne Ansøgning Hvad kan ændres Hvad kan ikke ændres.
Økonomisk globalisering
DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Situationen  Flere donorer per bistandskrone  Flere lande per donor  Flere NGOer og private fonde.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Finanskrisen, der blev til en økonomisk krise
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
Den generelle økonomiske politik, her offentlige udgifter og indtægter I 1930’erne steg det samlede offentlige udgiftstryk målt som udgifternes andel af.
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Lolland Kommunes udfordringer. Udfordring 1: Faldende indtægter.
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
KAN ØGET INDSIGT I ENHEDSPRISER KVALIFICICERE ØKONOMISTYRINGEN PÅ SYGEHUSNE ?
Fælles fremtid – fælles ansvar Ledelsens strategi Hoved-MED 27. februar 2013.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
OLIE- OG MINERALSTRATEGI Grønlands Arbejdsgiverforening – input til fremlagt:
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Directorate-General Communication European Commission Finanskrisen og EU’s reaktion LO’s konference Jan Høst Schmidt, Repræsentationschef Europa-Kommissionens.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Kompetencer og Kapacitet i Erhvervslivet 2017
KAPITEL 8 Likviditetsrisiko
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Kommunernes økonomistyring
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Hverdag med Handicapkonventionen
Den digitale dansker – digitalisering af hverdagen
Erhvervs- og vækstminister AnNette Vilhelmsen
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Paneldebatten til landsmødet i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker
Royal Greenland A/S – Årsrapport 2017
Virksomhedsinitierede kliniske forsøg i Danmark i 2013
Præsentationens transcript:

Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019 Ole Winckler Andersen, DIIS DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Struktur Den international diskussion om ‘graduation’ og ‘transition finance’ Vores analyse af Ghanas ‘graduation’ Mulige perspektiver DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Den internationale diskussion om ‘graduation’ og ‘transition finance’ (1) Udviklingslande ‘graduerer’, når de bevæger sig op på et højere indkomstniveau Mere end 40 udviklingslande er ‘gradueret’. Nogle er faldet tilbage og nogle er ‘re-gradueret’ Zambia, Vietnam, Ghana og sidst Bangladesh er eksempler på danske programsamarbejdslande, der er ‘gradueret’ Tre konsekvenser af ‘graduering’: (a) dårlige lånevilkår; (b) faldende udviklingsbistand; © ændret finansieringssammensætning (offentlig/privat; international/indenlandsk) DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Den internationale diskussion om ‘graduation’ og ‘transition finance’ (1I) Nogle udfordringer i forbindelse med selve processen: (a) politiske og institutionelle udfordringer (gældsstyring, skat); (b) processen påvirker de enkelte sektorer forskelligt (bank, erhverv, sociale sektorer) Ikke-DAC lande agerer anderledes end traditionelle donorer Voksende diskussion om ‘transition finance’ DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse af Ghanas ‘graduation’ Kan downloades fra evaluation.dk DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse (fortsat) DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse (fortsat) DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse (fortsat) DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse (fortsat) DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse (fortsat) Lav økonomisk vækst Offentlige finanser Betydeligt budgetunderskud (dog mindre underskud i 2017); markant øget offentlig gæld, inkl. indenlandsk gæld; En væsentlig del af de offentlige udgifter går til administration og gældsbetalinger og dermed i mindre omfang til investeringer En faldende del går til de sociale sektorer og landbrug Til trods for reformtiltag fortsat kapacitetsproblemer – bl.a. i forhold til styringen af offentlige investeringer - politiske cykler i budgettets sammensætning Lave offentlige indtægter (ca. 17 pct. af BNP) i sammenligning med andre mellemindkomstlande DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse (fortsat) Udviklingsfinansiering Ændret sammensætning af udviklingsfinansiering – inkl. en ‘flokeffekt’ (herding effect’). Vækst i FDI og remitter Ikke klar sammenhæng mellem tilsagn og udbetalinger – mindre forudsigelighed Politiske og institutionelle tilpasninger En række tiltag er i varierende omfang under udformning, men det går langsomt med implementeringen (gæld; lokale finansielle markeder; skatter og afgifter; mobilisering af private investeringer) DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Vores analyse (fortsat) Hovedkonklusioner: En række politikker og strategier er blevet udviklet, men i mindre omfang operationaliseret. En SDG implementeringsplan foreligger ikke til trods for opfordringen i Addis Ababa Action Agenda ‘Graduation’ bidrager til Ghanas udfordringer, men en række andre faktorer – inkl. politiske og institutionelle faktorer - spiller også ind DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Mulige perspektiver DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Ghana bliver nødt til at tage nogle vanskelige beslutninger Donorernes udfasning bør koordineres bedre – også med de multilaterale donorer. Vigtigt at få en bedre fornemmelse af non-DAC donorers reaktion – og sikre koordination med dem Fordeling på sektorniveau er vigtig Støtte til policy og institutionelle tilpasninger, herunder kapacitetsopbygning – især til transitionsfasen Forudsigelighed i udfasningen. Måske overveje længere udfasningsperioder DIIS ∙ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER