Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov Chefkonsulent Leif Knudsen SEGES

Afgrødernes kvælstofbehov Restbehov i gødning Forsynings- behov - udbyttet Minerali- sering Fra jord N-min

Vejledende kvæl- stofnormer ved veldefinerede forudsætninger Individuelle korrektioner ved afvigende forudsætninger Korrektionsmuligheder i normsystemet: Delvis Dyrkningshistorie Ingen Forventet udbytte i fht. norm Afvigende pris på afgrøde og kvælstof Korrektion for værdi af protein Aktuel N-min-måling og/eller total-N Aktuel sensormåling Aktuelle vækstforhold

Udbyttekorrektion - hvor stor? 1. januar 2019 Udbyttekorrektion - hvor stor? Vinterhvede Pct protein i kerne 10,0 11,5 12,0 Kg N pr. hkg kerne (15 pct. vand) Kerne 1,49 1,71 1,79 Kerne + halm 2,06 2,15 Kerne + halm + avner + rødder 2,51 2,88 3,01 I normsystemet anvendes en korrektion på 1,5 kg N pr. hkg, hvilket er baseret på en analyse af forsøgsresultater.

Udbyttepotentialet påvirker også udbyttet ved 0 N 55 hkg/ha 35 hkg/ha 40 hkg/ha 163 forsøg med stigende N til vinterhvede 2005-2014

Kvælstofudnyttelsen stiger med stigende udbytteniveau 1. januar 2019 Kvælstofudnyttelsen stiger med stigende udbytteniveau

1. januar 2019 Ligevægtsprincip? Gødskning efter ligevægtsprincip: Bortførsel af kvælstof i kerne,halm,rødder - 30 kg N i N-min + 30 kg N i tab, 11,5 pct. protein Forventet udbytte, hkg/ha 60 80 100 120 Beregnet norm, ligevægtsprincip, kg N pr. ha 134 182 230 278 Indstillet optimal norm, kg N/ha2 158 183 213 243 Forsøg, 2004-2013 vinterhvede Optimal N, forsøg1 170 188 206 Antal forsøg 14 35 30 8 Forsøgsresultater med vinterhvede, forfrugt korn. Gns. af protein og ikke proteinkorrigeret optimum. Indstillet norm er beregnet ud fra JB 1+3 for 40-50 hkg/ha, for JB 2+4 for 60-70, JB 5-6 for 80-90 hkg og JB 7 for over 90 hkg.

Kvoter i forhold til vejledende normer! Fastlåste underoptimale normer Manglende korrektionsmuligheder på ejendomsniveau Udbytte Proteinniveau Dyrkningshistorie ….. Nogle ejendomme har stor undergødskning!

Udvikling i reduktion i normer fra det optimale VMP 3 VMP 2 Handlings- plan for bære- dygtigt landbrug Det økonomiske tab ved underoptimale normer er i dag 2 milliarder kr. Normsystemet blev indført i aftale om bæredygtigt landbrug i 1992 virkende fra 1994. Tanken var, at de vejledende normer for kvælstofbehov ikke måtte overskrides. I vandmijøplan II fra 1998 blev det bestemt, at kvoten fra 1999 ikke måtte være større end 10 pct. under kvoten fra 1998. Højere reduktion end 10 pct. i 1999-2001 skyldes, at kvoten blev reduceret til 10 pct. under 1998. Lavere reduktionsprocent i 2002-2004 skyldes en konstatering af ved indstillingen, at normen alligevel blev reduceret til samme niveau. Fra 2005 skete indstillingen ud fra udbytter fastsat ud fra, at der ikke var kvælstofbegrænsning. Stigningen i reduktionsprocent 2012-2014 skyldes bla. Ompløjning af brak. Stigningen i 2014 2015 skyldes større korrektion for proteinindhold. 1. januar 2019

Konklusion Individuelle korrektioner er nødvendige Udbyttekorrektion skal ikke slå fuldt igennem! Ligevægtsprincippet gives afhængig af tolkning For lidt på sandjord (lavere udbytter) For højt på lerjord (høje udbytter Problemet med kvoter er: Ikke et spørgsmål om principper for fastsættelse Men at de er underoptimale og Manglende individuelle korrektionsmuligheder