UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Advertisements

Installationer Varmt vand.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Frederikshavn Boligforening ”en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet”.
Sommer hele året? Den anden bolig og forbruget Oplæg på Dansk Byplanmøde, 2012, Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Klimaskærm Introduktion.
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Danvak Nordjylland den 9. marts 2011
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Modeller for energioptimering
Revitalisering af energimærkningsordningen - Status på allerede indberettede mærker Energi & Byggeri. Boligdag’10, Glostrup og Horsens, den 2. og 4. november.
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
© Copyright, Grontmij A/S 2011 ”Skrot dit oliefyr” Furesø kommune, Galaksen, Værløse Oplæg V/ Anders Kohrtz Jelstrup, Grontmij 30. Maj 2011 Stockholmsporten.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Aalborg Kommune, Peter Freuchens vej, Alabu Bolig, afd
Sydenergi.dk - Arbejdspladser og bæredygtighed Niels Duedahl, adm. direktør Fremtidens energisystem.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
TitelIndholdVarighed Den elektriske familieSjov reklame for Energy Star (international standard for energi-effektive husholdningsprodukter) 1.01 minutter.
ENERGIRENOVERING – VEJEN TIL BÆREDYGTIGHED OG VÆRDISKABELSE I BYGGERIET VEDVARENDE ENERGIMESSE 2.JUNI 2016 I BJERRINGBRO IDRÆTSPARK SENIORFORSKER OLE MICHAEL.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
Egetæpper a/s Respekt for mennesker og miljø Jan Ladefoged Kvalitets- & miljøchef Bæredygtig udvikling Brian Kristensen Sikkerhedsrepræsentant.
Energibranchen som energispareaktør De nye politiske tiltag inddrager branchens kommercielle ”ikke forpligtede” leverandører af energi, energianlæg og.
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
BARRIERER OG MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGGERIET ENERGIRIGTIGE BOLIGER – FRA AMBITION TIL FORRETNING HOS DE PRIVATE UDLEJERE FÆLLESSALEN PÅ.
Temamøde vindenergi 26. marts 2012
Velkommen til energikonference
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Effektivisering Kredsmøde BL’s 4. kreds 8. marts 2017.
Energiselskabernes udvidede spareforpligtelse - og indsatsen i bygninger Jens Gorm Hansen, Chefkonsulent.
Lyd data (audio data) (Side 4-6 i artiklen: 2. Repræsentation og manipulation af Data)
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Boligforeningsprojekt
Systematisk energieffektivisering af tekniske installationer
4. Indsamling og behandling af oplysninger
SAB og byggeriet - muligheder og barrierer
2. Metode – indhold i kompendium
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Integreret design Hvordan gik det?
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Hovborg Borgermøde d. 16. marts 2017
Fremtidens vedvarende energi
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Erfaringer med energibesparelser og brugeradfærd: hvad virker?
De nye krav til byggeriet
Energieffektivisering i boligsektoren - redskaber, metoder og praksis
Program for dagen Gennemgang af mål. De næste dage. Hvad er miljø.
Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggeriets virkninger
Bæredygtighed og smarte løsninger Himmerland & SBI
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Hvad siger forskningen om virkemidler?
Synligt indeklima - Kvalitetssikret drift
HVERDAGSLIV OG ENERGIFORBRUG – betydningen af brugernes praksis
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Miljøvenligt køkken El – vand – affald ZEINAB, JANVIER OG GITTE.
Erfaringer fra nyere bæredygtige bebyggelser
Hvad er vigtigt for dig? Onsdag den 6. juni stiller sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere Den.
International økonomi for matematikere
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter
Vejbelysning – med og uden LED
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri Energiforbrug i de renoverede boliger – betydning af brugernes hverdagspraksis UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri Kirsten Gram-Hanssen Godsbanen, Århus, d. 24. marts 2015

Beboernes hverdagspraksis i de energi renoverede bygninger Beboernes praksis er mindst lige så vigtig som effektiv teknologi og lavenergibyggeri når det gælder indeklima og når det gælder energiforbrug Hvordan kan det tænkes ind i renoveringen?

Ens huse – forskelligt forbrug Faktor 2-3 i forskel mellem varmeforbrug afhængig af brugerpraksis

Energi effektive bygninger Fremtidens parcelhus i Køge: Bruger reelt ca. halvt så meget energi som gennemsnitlige parcelhuse ”Teknologi” betyder en faktor 2 i forskel for energiforbrug SBi – 30.12.2018

Teoretiske og faktiske energiforbrug i Holland Energimærker og faktisk forbrug for 200.000 bygninger Fra: Majcen, Itard, Visscher (2013). Delft University SBi – 30.12.2018

…. og de tilsvarende tal for danske boliger Baseret på 230.000 parcelhuse med energimærke. Tallene er endnu ikke publiceret, og dermed ikke endeligt valideret. SBi – 30.12.2018

Energiforbrug før og efter renovering Rebound effekt: International og DK forskning viser, at ved energi renovering bliver ca. 20% af den potentielle energibesparelse af beboerne omsat til øget komfort. Prebound effect: International forskning viser, at beboerne i dårligt isolerede bygninger har lavere forbrug end beregnet og den potentielle besparelse derfor ikke kan blive så høj som beregnet

Varmepumper: et rebound eksempel Skift fra el-panel til varmepumpe: I helårsbeboelser blev 20% af den forventede besparelse omsat til øget komfort I sommerhuse var der i gennemsnit ingen besparelse i elforbruget på grund af vinteropvarmning

Særlige udfordringer ved renovering af ældre etageboliger Ved sammenlægning af boliger – større boliger – stiger forbruget pr. person Ved modernisering af boliger (fx elevator) kan forbruget stige Ved ny beboer-sammensætning kan forbruget stige

Vi varmer stadigt større arealer op… Kvadratmeter bolig per person Index 1990=100 Energi statistikken, Energistyrelsen, 2013 Danmarks Statistik, 2013 SBi – 30.12.2018

Ikke et argument for ikke at energirenovere! Bygningerne skal energieffektiviseres når de renoveres – det siger loven og al sund fornuft Men det er ikke nok kun at tænke på teknikken Samtidigt skal der arbejdes bevist med beboersiden

God komfort og godt indeklima Er subjektivt og varierer over tid og kulturer Opstår i et samspil mellem teknologi og brugerpraksis Hænger sammen med energiforbrug og -effektivitet SBi – 30.12.2018

Om at forstå og at påvirke indeklima praksis Knowhow og vaner Teknologi og infrastruktur Indeklima praksis Engagement - værdier Viden og regler

Afrunding og konklusion Beboerne skal inddrages mere og bedre i renoveringen: For at opnå reelle miljø- og energibesparelser For at opnå et, for beboerne, godt indeklima For at få velfungerende boliger