HVERDAGSLIV OG ENERGIFORBRUG – betydningen af brugernes praksis

Præsentationer af emnet: "HVERDAGSLIV OG ENERGIFORBRUG – betydningen af brugernes praksis"— Præsentationens transcript:

1 HVERDAGSLIV OG ENERGIFORBRUG – betydningen af brugernes praksis
T I L T R Æ D E L S E S F O R E L Æ S N I N G Kirsten Gram-Hanssen 21. JANUAR 2015 KL

2 Hvorfor studere hverdagsliv, bolig og energiforbrug?
Klima, miljø og forsyningssikkerhed Ændre både produktion og forbrug af energi Boligerne står for 1/3 af energiforbruget Det meste af mit arbejdsliv har jeg brugt på at studere det mest almindelige, det som vi alle sammen går rundt og gør hver eneste dag. Hvorfor kan det nu være så interessant at nogen vil bruge et helt arbejdsliv på det og andre vil betale for det? Det kan det fordi vores hverdagsliv har stor betydning for det samlede energiforbrug, og dermed for klima, miljø og forsyningssikkerhed Hvis vi skal blive uafhængige af importeret miljøproblematisk energi fra tvivlsomme steder i verden så handler det i høj grad om hvad der sker i vores boliger SBi –

3 Hvad jeg vil sige… Beboernes praksis er mindst lige så vigtig som effektiv teknologi og lavenergibyggeri Hvordan kan vi forstå beboernes praksis Hvad betyder det for energipolitikken? Professor i hvad…? SBi –

4 Energieffektivitet er ikke nok, når antallet af apparater stiger…
kWh/år 1000 stk. Figurer fra Energistatistikken, 2013 SBi –

5 Vi ændrer nemt livsstil – men i den gale retning
SBi –

6 Adfærd betyder mindst lige så meget som teknologi
Ens huse – forskelligt forbrug: I helt ens boliger bruger nogle familier 2-3 så meget energi som andre ”Adfærd” betyder en faktor 2-3 i forskel på energiforbrug Nyeste lavenergiparcelhuse: Bruger i snit halvt så meget energi som gennemsnitlige parcelhuse ”Teknologi” betyder en faktor 2 i forskel for energiforbrug

7 Teoretiske og faktiske energiforbrug til opvarmning
Energimærker og faktisk forbrug for boliger i Holland Fra: Majcen, Itard, Visscher (2013). Delft University SBi –

8 Effektiv teknologi påvirker vores adfærd – den forkerte vej
SBi –

9 Varmepumper: en effektiv teknologi
Skift fra el-panel til varmepumpe: I helårsbeboelser blev 20% af besparelsen omsat til øget komfort I sommerhuse var der i gennemsnit ingen besparelse – men meget komfort Ny teknologi fører til ændret adfærd – teknologi er ikke besparende i sig selv (Gram-Hanssen, Christensen, Petersen, 2012)

10 Hvorfor bruger nogle mere el end andre?
Antallet af apparater Brugen af apparater Men ikke energieffektive apparater og belysning Baseret på survey analyser af 500 ensartede boliger

11 Variation i parcelhuses elforbrug
Baseret på registerdata for husstande år 2000

12 Brugerne er vigtige… Men hvordan skal vi forstå dem (os)?
Energi er et usynligt forbrug der følger med vores forskellige hverdagspraksisser Ikke styret af økonomisk rationelle individuelle beslutninger på baggrund af viden SBi –

13 Praksisteori Filosofisk – samfundsvidenskabelig teori
Praksisser er kollektive, praktikerne er bærere Praksisteori medierer mellem et struktur og et aktør perspektiv Ikke en færdigt udviklet eller fælles teoretisk forståelse ”Sayings” og ”doings” der holdes sammen af … SBi –

14 Elementer der holder praksisser sammen:
Schatzki, 1996 Warde, 2005 Shove/Pantzar, 2005 Gram-Hanssen, 2010 På dansk Practical understanding Understandings Competences Know-how, embodied habits Rutiner og vaner Rules Procedures Institutionalised knowledge and rules Regler og viden Teleo-affective structures Engagement Meanings Engagements Engagement og værdier Items of consumption Products Technology and infrastructure Teknologi og infrastruktur Filosof: Schatzki: Social Practices, inspiereret af Wittgensteins arbejde

15 Forstå og påvirke en praksis
Rutiner og vaner Teknologi og infrastruktur Vasketøjs praksis Engagement og værdier Viden og regler

16 Energiforbrug er ikke en praksis
…men en forudsætning for og et biprodukt af forskellige praksisser Tøjvask, madlavning, computerspil… er praksisser Disse er ”holdt sammen” af forskellige rutiner, værdier, regler og teknologier Ændringer kommer ikke som beviste individuelle adfærdsændringer, men som ændringer i kollektive sociale, kulturelle og materielle strukturer SBi –

17 Strukturers betydning – boligen som eksempel
40% af alle husstande består af 1 person Flere kvadratmeter bolig, flere apparater og større energiforbrug Forklaring: Demografisk udvikling, øget velstand, kvindefrigørelse og individualisering Løsningen: boligpolitik og boligdrømme? 1 million husstande består kun af 1 person Næsten 60 m2 per person. 10 m2/person mere i dag end for 20 år siden SBi –

18 Skal andre blande sig i vores hverdagsliv?
Naivt at tro at vores hverdagsliv ikke er påvirket af marked og stat Tøjvask som et historisk eksempel PC og internet som et aktuelt eksempel Men begge eksempler har handlet om at fremme forbrug – ikke dæmpet det Før krigen: Kraftig markedsføring af vaskemaskiner og alligevel var det svært at overbevise husmødrene Statens husholdningsråd etableret 1935 for at fremme bl.a. hygiejne og brug af husholdnings apparater Skiftende regeringer har arbejdet på at DK skulle være et førende IT-land, skattepolitik, undervisning og brug af e-kommunikation i det offentlige SBi –

19 Politik kan ændre praksisser
Viden og regler: Bygningsreglement og energimærker med fokus på praksis? Rutiner kan ændres: Gør det nemt at gøre det rigtige – nudging Værdier og engagement: Købe mindre fremfor købe effektivt. Økonomisk politik, kampagner, lokale projekter osv. Teknologi F&U: Ikke kun fokus på effektiv teknologi og vækst Bruge de fire elementer der holder en praksis sammen, ikke nye hver for sig men gentænke dem i en ny retning SBi –

20 De næste 5 til 8 år… Forskergruppen for Bæredygtige Byer og Boliger
International forskning og dansk praksis Endnu mere forskning i bolig, hverdagsliv og energiforbrug  Bedre integration og synergi mellem by- og boligforskningen i gruppen Sbi er lidt forsigtige Vise over de næste 5-8 år at vi kan endnu mere når vi har et professorat i gruppen Vi har eksisteret et par år, vokser stille og roligt, nu 5 seniorforskere og 5 phd, Sjovere og bedre når man er flere – et godt fagligt miljø SBi –

21 Professor i ….? Ingeniør, Inst. f. Samfundsfag, Ph.d. i Etik og Natursyn Latour: ”We have never been modern” Ikke tværfaglig – men en faglighed med udgangspunkt i aktuelle problemer Det teknologiske/materielle og det social kan ikke forstås uafhængigt af hinanden