Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
-En lærerig arena for alle aldre
Advertisements

Norddjurs. Det går en vej •Fordi I klynker og holder fast i gamle dage •Fordi problemerne kan ikke kun løses ad politisk vej. Problemer kommer af sig.
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Debatmøde om lokale interesser i Ll. Næstved - Præsentation af Kommuneplanstrategi.
Tema Menu Nye boliger Det må ikke være mangel på boliger og byggemuligheder der begrænser tilflytningen af nye borgere til Tønder. Byrådet mener der skal.
Ældres flytteovervejelser og faktiske flytninger Sammenligning mellem vækstområder og stagnationsområder - Eigil Boll Hansen, Boligdagen 2010.
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005 Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
Ajour • Mange medarbejdere har siden som startside • Specielt forsiden har stor bevågenhed og bruges til orientering • Venstre sidepanel følger organisationens.
Hvad kan København som hovedstad?
International Økonomi A
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Den globale skole Globaliseringen fordrer og fremmer en nytænkning af uddannelsernes indhold. Gode læse-, stave- og matematikfærdigheder er nødvendige,
Frederikshavn Boligforening ”en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet”.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen 10. marts 2011 De danske metropolers biblioteksstrategi.
Værktøj til fremtiden - scenarier for vort kvarter
Profilskole og styrket social indsats i Høje Gladsaxe skoles skoledistrikt og i Værebro Gladsaxe kommune deltager i Socialministeriets projekt Styrket.
Weekendkonference 8.kreds 26. oktober2012 Fondens rolle og muligheder på et trængt boligmarked med tomme boliger.
AFVIKLING ELLER UDVIKLING? Kirker i ‘udkants-Danmark’ mellem lokalt fællesskab, romantisk symbol og effektiv service Henrik Halkier, Institut for Kultur.
Søren Møller Opvokset i Grauballe på en gård Læreruddannet i 1980, Silkeborg Lærer i Nyborg, bosiddende i Aunslev Konsulent DDGU Højskoleforstander, Gerlev.
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Institut for Idræt Foreningsliv og kommuner. At agere i en projektkultur Charlotte Østergaard, Studieadjunkt Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Mobility Management Virkemidler, tiltag teknologier Lise Drewes Nielsen Roskilde Universitet
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005.
Kulturel globalisering – det sociologiske perspektiv
Master titel: Gill Sans 40pt (ALL CAPS) Brug under titel til: Præsentation holders navn (Gill Sans 19pt) Afdelingsnavn (Gill Sans 15pt) KØBENHAVNS KOMMUNE.
Almene boliger og tilgængelighed
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
Parkeringsplan under revision
Tilvalg og fravalg Når du tager en beslutning, så vælger du noget til – men samtidig vælger du også noget fra.
© The Copenhagen Institute for Futures Studieswww.cifs.dk De 3 typer markeder - skabt af informationsteknologierne Henrik Kristensen, Instituttet for Fremtidsforskning.
Udlejningsboligernes rolle på boligmarkedet Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune Maj 2015
Audiologiassistentuddannelsen Status og perspektiver December 2005.
Dias om psykisk arbejdsmiljø Følgende dias beskriver, hvad psykisk arbejdsmiljø er for en størrelse. Der findes også en række dias, der beskriver, hvad.
TR/ledermøde Nørrebrohallen 25. september ’09. Faktaark København AnlægDrift Fordeling af midler i Budget 2010 – efter udvalg.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
GENERATION WHY Flere søger virksomheder med andre formål end ren profit. Give noget igen til samfundet. Vi vil i stigende grad søge at gøre en positiv.
11. og 18. november 2014 Jesper Boesen No Barriers Advice.
Workshop Udpeg en bordformand, der kan fremlægge jeres holdninger i plenum Diskuter følgende spørgsmål: Hvad synes I om muligheden for et frivilligcenter.
Fælles fremtid – fælles ansvar Ledelsens strategi Hoved-MED 27. februar 2013.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Blenstrup et godt sted at bo Visioner for fremtid og udvikling i Blenstrup Unik for privat-bosætning og erhvervs-etablering Blenstrup har alt dét der skal.
Haves: Voksende ulighed Ønskes: Boligpolitik Jesper Nygård Administrerende direktør KAB Formand for Landsbyggefonden Formand for Byfornyelse Danmark.
Naboskabsundersøgelse Skt. Klemens Resultater og idéer 2. marts 2010.
Aktuelt billede af arbejdsmarkedet v. Karl Schmidt, direktør, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Dato: 5. december 2007 Dok.nr Titel: Udvikling af indsatsen for matchgruppe 4 og 5 borgere Ungeindsatsen i Hedensted Kommune Jobcenter Hedensted.
Case Bosætningsstrategi for børnefamilierne i Hørsholm Kommune.
Visioner for og krav til nye boliger
Social Mobilitet Er der et problem?.
Hvor er vandbranchen på vej hen?
Opsamling på de fire klyngemøder v. Jeanette Lund
Glamsbjerg Fritidscenters fremtidshus
Mobil- og bredbåndsdækning
Årets skolebyggeri Sydhavnen Skole vandt i 2015 titlen som ”Årets Skolebyggeri” pba. flg. udtalelser fra juryen: “Arkitekturen inddrager naturelementet.
Overblik over modeller for fremtidig organisering af rådhusbygninger
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Stockholm, juni 2010.
Mere MOST - mindre fravær
Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggeriets virkninger
Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Ghettoaftale Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
Præsentationens transcript:

Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder? Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005

Er parcelhuskvartererne ikke langt bedre end deres rygte? Mange steder er problemet p.t. mangel på parcelhuse Er der overhovedet en risiko for ”forslumning”? Er vores parcelhusområder tilstrækkeligt attraktive for unge børnefamilier? ”unge” ældre? ressourcesvage ældre? Er det ikke en ”privat” og individuel sag af renovere m.v.? Klarer ”markedet” det ikke selv uden indblanding udefra? Skal vi satse på at bygge nyt nye steder eller på at styrke eksisterende boliger og boligkvarterer?

Hvor udsatte er vores parcelhuskvarterer? Aldring og affolkning? Udkantområder – er der herlighedsværdier? Dårlig tilgængelighed med tog/motorvej Områder med afindustrialisering Hvordan ser det lokale ”bolighierarki” ud? Mange mere attraktive villaer – såvel gamle som nye? Mange mere udsatte boliger – f.eks. lejeboliger? Dårlig lokal beliggenhed Tæt på støj- og forureningskilder Mangel på attraktioner ved kvarteret – natur, kultur etc. Mangel på kvaliteter: fysisk, service-funktioner og socialt?

Hvilke trusler og muligheder påvirker vores parcelhuskvarter? Aldring eller generationsskifte? Sker der renovering og fornyelse, eller truer forældelse nedslidning og manglende vedligeholdelse? Vil ejendomspriserne udvikle sig mere eller mindre gunstigt hos os end andre steder (på egnen)? Kommer der mere ”enhver sig selv nok” eller mere ”nabofællesskab”? Bliver vi mere forskellige, eller får vi mere til fælles i kvarteret? Er vi mere væk fra kvarteret, eller tilbringer vi mere tid i kvarteret? Er vi mere indendørs- eller mere udendørs? Bliver der mere ”gør-det-selv”, eller får vi flere services?

Hvilket scenarie er mest sandsynligt i vort område? Mobilitet Vores kvarter i 2015 Hvilket scenarie er mest sandsynligt i vort område? Opdeling Nye boligbevægelser Værdifællesskaber Diversitet og kreativitet Når sjælen flytter ind Mangfoldighed Forankring

Scenarier: parcelhuskvarterer 2015 Mobilitet Scenarier: parcelhuskvarterer 2015 Opdeling Nye boligbevægelser ”Verden og DK er blevet mindre” Liberalisering – andre muligheder ”Nyt er bedre og billigere” Stort nybyggeri i kommuner 60’er og 70ér byggeri truet Nye grupper ud i parcelhusene Sanering i parcelhusområder Værdifællesskaber Man vil bo med andre som en selv Specialiserede boligkvarterer Stigende indkomstforskelle 2/3 samfund Metropolen og resten af DK Seniorbyer, børnebyer m.m Differentieret kvarterudvikling Diversitet og kreativitet Reaktion mod ”megatrends” Det skabende menneske Ønsker ikke at bo i ghettoer Liv i boligområdet Civilsamfundets renæssance Nabofællesskab i ”landsbyen” Ildsjæle Når sjælen flytter ind Globalt risikosamfund Teleløsninger Aldring og lav mobilitet Afdragsfrihed/nedsparing Flere ejerboliger Parcelhuset som ældrebolig Incitamenter til at flytte? Mangfoldighed Forankring

”Børnebyer” Ingen liguster- og bøgehække Fælleshaver og temahaver Vægt på udendørs udfoldelsesmuligheder ”Kun asfalt på rulleskøjtebanen”

Fremtidens ældrebolig? Udvidelse Fælleshus Minimarked Helsehus Minibus Gæsteværelser