Socialt Velfærdsindeks Status

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Motivation af medarbejdere
Advertisements

Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Center for Politiske Studier
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
9 Købsadfærd på konsumentmarkedet
Sosialrett 29. Januar 2013 Professor dr. jur. Kirsten Ketscher
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Velfærd kontra fattigdom
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
Fattigdom i Danmark og EU Afslutningsevent for fattigdomsåret National Implementing Body Den 30. november 2010 Scandic Copenhagen Paneldebat: Fattigdom.
Viden om børnefattigdom i Danmark?
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen. Lars Skov Henriksen Institut.
Intro og Problemformulering
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
WHO 1948: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.
Kontanthjælpsreformen
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
Den boligsociale udfordring
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Fritidspas.
Lighed & ulighed Samfundsfag.
Virksomheders Sociale Engagement i Danmark Joachim Boll, SFI.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK
Bente Bondebjerg, Årsmøde for frivillige 25.oktober 2015 Integrationsydelse - og andre nye lave ydelser Frivillignet, 25.oktober 2015 Bente Bondebjerg,
TR/ledermøde Nørrebrohallen 25. september ’09. Faktaark København AnlægDrift Fordeling af midler i Budget 2010 – efter udvalg.
Fremtidens Arbejdsmarked Regeringens arbejdsmarkedskommission. Hvor skal fokus være set fra de private ansattes side? LO’s konference ”Fremtidens Arbejdsmarked”
Kontanthjælpsreformen - jobparate kontanthjælpsmodtagere Oplæg den 5. december.
Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Hensyn bag finansieringsordningen Kommunalt incitament til at få ledige i job Undgå usikkerhed om den.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Et idé - og metodeudviklingsprojekt Gentofte Kommune & herberget Overførstergården.
Temadage med SJH. Arbejdsskade Ulykke En fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden.
Incitamenter og Kontanthjælp CEPOS Vækstkonference 2015.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplanseminar den 24. marts 2014 Arbejdsmarkedssituationen i Østdanmark v. specialkonsulent Gert.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
K VANTITATIVE METODER – MED FOKUS PÅ METODER TIL AT STUDERE PROFESSIONELLES VIDEN OG HOLDNINGER /M ERETE M ONRAD 2015.
Anvendt Statistik af Kenneth Hansen Kapitel 9 KeHaTools.
Skanderborg Én indgang – fælles adgang – job som udgang Om at begrænse tilgangen til førtidspension.
- den socialpolitiske recept
Bedre vilkår for et mangfoldigt Danmark
Køn og social marginalisering
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
Orientering fra kontoret Job og Fastholdelse AM-udvalg den 6
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Temamøde om social ulighed i sundhed
Arbejde, Trivsel og Helbred
Tryghed, velfærd og social stabilitet
Grundlæggende Statistik af Kenneth Hansen
Oplæg til undervisning
I gæld til det offentlige
Socialpolitisk status 2018 De sociale reformer
Jeopardy om verdensmålene
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
Jeopardy om verdensmålene
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
UU – Uddannelsesstatistik
Præsentation af IT-sikkerhedsfunktionen
Præsentationens transcript:

Socialt Velfærdsindeks Status 26. januar Socialt Velfærdsindeks Status Ved Finn Kenneth Hansen, CASA Konference LO, Islands brygge 32 D, København S

Formålet med et socialt velfærdsindeks En temperaturmåling på den sociale velfærd Sætte socialpolitik højere på dagsordenen Skabe debat om socialpolitik

Rammerne for et socialt velfærdsindeks Skal indeholde ca. 20 sociale indikatorer Skal understøtte LO’s målsætning om et mere rigt, lige og trygt samfund Skal opfylde en række kvalitetskriterier

Vores tilgang Et velfærdsindeks er en summarisk opgørelse af et komplekst område, der kræver: At man fastlægger nogle principper og kriterier for udvælgelse af data og datakilder At man udvælger nogle hovedområder, der skal dækkes.

Socialpolitik Kriterier for indikatorerne Data indsamles af anerkendte institutioner Data er tilgængelige for andre Data er valideret Data kan indsamles regelmæssigt Data er af en kvantitativ karakter Data skal foreligge på individniveau og være outputorienterede, dvs. det skal være mål for, hvad individerne får ud af det, og ikke hvor mange ressourcer (penge) samfundet bruger på bestemte områder. Data kan fordeles geografisk

Socialpolitik Inspiration til det sociale velfærdsindeks De menneskelige behov: Maslows behovspyramide A theory of Human need (Gough & Doyal) Sociale indikatorer: OECDs ”Better life initiative” Eurostats ”Quality of life” Social Justice Index De danske levekårsundersøgelser

Velfærdsindeksets 7 hovedområder Velfærdsområder/levekår Sociale aspekter I. Helbred og sundhed V. Sociale relationer og problemer II. Tryghed VI. Socialt udsatte III. Beskæftigelse VII. Social arv IV. Økonomiske ressourcer

Sociale indikatorer I. Helbred/sundhed Antal ”Sunde” leveår for befolkningen (for 50-årige) Ulighed i antal sunde leveår – mellem sociale grupper. Hvordan er dit/hans/hendes helbred i almindelighed? Har helbredsproblemer eller sygdom hæmmet udførelsen af normale aktiviteter? Usunde boliger Anmeldte arbejdsskader

Sociale indikatorer II. Tryghed For tiden utryg: for at miste mit arbejde? For tiden utryg: for at ikke at få den tilstrækkelige behandling, hvis jeg bliver syg? Tryg ved at færdes ude i sit nærmiljø?

Sociale indikatorer III. Beskæftigelse/arbejde Beskæftigelsesfrekvens Usikker beskæftigelse Ufrivillig deltidsbeskæftigelse Arbejdsløshedsprocent (brutto) Langtidsledighed (ledighed i et år)

Sociale indikatorer IV. Økonomiske ressourcer Gini-koefficient (ækvivaleret, disponibel indkomst) 90/10 forholdet, dvs. forholdet mellem de rigeste og de fattigste Lav indkomst i et år (uden studerende) – 50 % af medianindkomsten (ækvivaleret, disponibel indkomst) Lav indkomst i tre år (uden studerende) – 50 % af medianindkomsten (ækvivaleret, disponibel indkomst) Kompensationsgrad for dagpenge Kompensationsgrad for kontanthjælp Kompensationsgrad for pensioner Har meget svært/svært ved at få pengene til at slå til

Sociale indikatorer V. Socialt udsatte Antal uden ordinær beskæftigelse/på offentlig forsørgelse i 3 ud af 4 år for aldersgruppen (30-65 årige) Unge udsatte; dvs. unge (25-29 år) der hverken har været i uddannelse eller i job i to år i træk Socialt ekskluderede, dvs. aktivitetsparate (dvs. ikke er umiddelbart jobparate) og førtidspensionister Andelen af en årgang uden bestået 9.klasse Andelen af en årgang uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Sociale indikatorer VI. Sociale relationer og problemer Mødes du mindst en gang om måneden med venner, familie til kaffe eller for at spise sammen m.v. ? Har din husstand/du i det seneste år af økonomiske årsager været bagud med betalingen af en eller flere af følgende typer udgifter? (En eller flere gange) Husleje eller renter og afdrag på gæld i boligen Regninger vedr. el, varme, vand eller gas Antal selvmord Antal udsættelser af boliger Antal hjemløse Antal registrerede i RKI-registret

Sociale indikatorer VII. Social arv Antal børn i familier, hvor ingen af de voksne er i beskæftigelse Social arv/uddannelsesmobilitet Antal børn i familier, som ikke har råd til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet – antal børn i børnefamilier

Eksempel på indikator: Sunde leveår

Eksempel på indikator: Hæmmet i udførelse af aktiviteter

Eksempel på indikator: Ufrivilligt deltidsarbejde